Jeg startede op med som nybegynder fra 5 måneder siden. Og har fået rigtig meget hjælp her på forum, og lært overordentlig meget om høns som jeg ikke vidste man skulle vide

Det er bestemt ikke min mening at skræmme dig væk fra hønseholdet, men jeg vil gerne være ærlig om mine erfaringer, for at give dig en mere realistsik start end jeg havde.
Hønsehus:Jeg tror jeg faktisk det var XXL jeg købte. Indretningsmæssigt fungerer det fint til mine 4 høns. Men hold dig langt væk fra det - og givetvis alle andre der er produceret i østen. Kvalitetsmæssigt er det noget L...
.
Mit er vådt, muggent, og skimmelbefængt indvendigt i hele loftet. I min optik er det overhovedet ikke bygget til at kunne tåle at være badet i vand, som i praksis er det der sker når sne smelter. Jeg har sat mit på en hævet stenkant, men jeg vil gætte på at træet i bunden er gennemråddent om 1 år. Jeg købte det i Silvan, og blev tilbudt et nyt tag til foråret når der kommer en ny sending hjem. I mellemtiden har Silvan dog opsagt samarbejdet med importøren, og jeg har fået hele prisen (på nær fragten) refunderet - det må være i erkendelse af at kvaliteten ikke er i orden.
Størrelsen på huset:Jeg troede som dig, at med XXL havde jeg både hus og gård

. Jeg blev meget hurtigt klogere

De 4 m2 gård tilfredsstiller på ingen måde en lille flok høner. De vadede hvileløst rundt langs kanten, så jeg fik helt ondt i maven.
Og hvis du er glad for din have, så glem alt om fritgående høns, medmindre din have er meget stor. Min have er ganske vist kun 70 m2, men på få dage var den spist op og skrabet i stykker.
Efter ganske kort tid var jeg ude og købe et 120 cm højt hundehegn, og indragede godt 20 M2 have mere. En midlertidig løsning, som godt nok fungerer på 4. måned nu.... 2 af hønerne har jeg været nødt til at stække, for at holde dem bag hegnet. Men jeg har erfaret, at høns og have er nødt til at være adskilt.
Nu fungerer det købte hus inkl. den købte gård, i praksis som et hønsehus. Og den ekstra hønsegård har de adgang til alle døgnets vågne timer - også når jeg ikke er hjemme. Det kan lade sig gøre, fordi jeg bor så tæt bebygget, at en rovfugl næppe vil dykke ned.
Med min nuværende erfaring, vil jeg aldrig byde høns mindre end 5 M2 pr. individ. Faktisk helst mere hvis jeg havde pladsen.
Hønsene:Jeg har ISA-Brown som også er i din påtænkte startpakke. Det er nogle meget aktive høns som skraber i jorden dagen lang. Men de er også enormt søde og tillidsfulde. De finder sig i at blive taget op og kælet - de flyver dog ned igen hvis jeg ikke holder vingerne inde. Så snart de ser mig, står de ved lågen og venter på mig, og de snakker løs når jeg kommer ind i gården til dem. Men ellers synes jeg de er ret stille. Men vær opmærksom på, at så vidt jeg har lært, kan de ikke rigtig gå sammen med andre hønseracer.
Men der er folk her på forum, som ved MEGET, MEGET mere om valg af racer end mig, og hvad der kan være godt til en børnefamilier.
Jeg håber bestemt ikke du er blevet skræmt af mine begyndererfaringer, for det er rigtigt hyggeligt at have høns.