Jeg købte for ca. 10 år siden en af de små blå, billige rugemaskiner til 24 æg som de fleste nok kender. Men det lykkedes aldrig at få et godt resultat ud af det. Om det skyldes at rugeæggene jeg havde købt ikke var gode, om det var mig der var en klovn
Eller om det var rugemaskinen, kan jeg godt blive lidt i tvivl om i dag
Men her for nogen tid siden fandt jeg den frem igen. For tænkte at nu skulle det prøves igen. Men måtte konstatere at alt elektronik var defekt efter 10 års opbevaring i en kold og fugtig udebygning.
Hvad gør man så? Jeg købte en termostat, 2 fatninger, 2 halogenpærer, 1 blæser til en computer, et termometer og et hygrometer. Og byggede det i den gamle rugemaskine.
Må tilstå at det ser lidt Storm P agtigt ud
Men det virker! Så planen er at jeg vil bygge en ny rugemaskine fra bunden af nu her en gang. Et højteknologisk moster
Det er slet ikke så svært som man skulle tro, hvis man sætter sig lidt ind i hvordan det skal virke. Så det jeg egentlig bare vil sige med alt det her er.
Har man tiden og lysten til det. Så prøv da at bygge en selv. Det er både sjovt, hyggeligt og spændende. Og så er den store fordel ved det at man ved hvordan det hele virke og hvordan det hele er skruet sammen. Så man selv hurtigt lige kan reparere den når skidtet går i stykker.
Ja og så kan man jo slet ikke stoppe med at klappe sig selv på skulderen når de første æg begynder at klække