Kalkben:-(

[may-brit]

Gør mig de første erfaringer inden for kalkben:-( Jeg har en høne, der har fået tykkere løb på det ene ben. Jeg læste her på siden under "utøjs-artiklen" til venstre, at man kan bruge Stald-chock, så det prøver jeg, da jeg havde det. Jeg sprayede i søndags, igen onsdag og i dag. Jeg synes, at det er som om "lagene" på benet har åbnet sig mere... er det i en proces, hvor det er ved at forsvinde eller lyder det helt åndssvagt.
Er der nogen, der ved hvor meget jeg skal spraye og hvor lang tid der går, inden hønepøne bliver fri for sit tykke ben?


mvh may-brit

[pilegaarden]

Staldchok slår sikkert kalkbensmiderne ihjel, men det reparerer ikke det/de angrebne ben.

Du bliver nødt til også at behandle med noget der kan blødgøre de dannede kalkvækster. Feks vaseline, kopatsalve eller alm. madlavningsolie. Og du skal sikkert behandle med disse blødgøringsmidler ad flere omgange.

Så i stedet for at tilføre kemikalier/gifte i hønsehuset, skulle du måske fremover overveje blot at behandle med 'blødgøringsmidlerne'. Smøres de grundigt og tykt på vil de, udover at virke blødgørende, samtidig kvæle/drukne miderne. To resultater i én arbejdsgang.

[kristiank]

may-brit
det er lidt sørgeligt, at du har læst om brug af stald shock, her på siden, da det ikke er godkendt til brug på høns, det står jo oss på dåsen, du vil jo sikkert gerne spise dine høns og æg, og du sprayer jo sikkert ikk giften i dit køleskab vel

[Sønderklit]

may-brit
det er lidt sørgeligt, at du har læst om brug af stald shock, her på siden, da det ikke er godkendt til brug på høns, det står jo oss på dåsen, du vil jo sikkert gerne spise dine høns og æg, og du sprayer jo sikkert ikk giften i dit køleskab vel

Nu bliver jeg helt nervøs... Jeg har brugt "Matas insektfri spray" til mine høns, det er da okay ik? Troede faktisk det var det samme som Stald-shock..?

[kristiank]

sønderklidt
hvis du har købt det til høns har du jo os en vejledning med evt tilbageholdelstid på æg og slagt, jeg har ikk styr på de forskellige gifte. henholder mig blot at der sikkert er en grund til at de ikk er godkendte.

[Sønderklit]

@ kristiank
Okay. Jeg har ikke købt det til høns, men er "blevet vejledt" her på sitet.

http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Sygdomme/Behandling:

"Milde men virksomme midler:
Matas insektfri spray og den gule Chock-spray fra America-Thisted:
Indeholder stoffet pyrethrin som er kendt fra fra chrysantemumblomsten. Det er et produkt der i mindre mængder ikke påvirker mennesker, men kun encellede dyr. Virker på blodmider, kalkben, lus og lopper.
Dyrene sprayes grundigt i gumpen og under vingerne, så man er sikker på det rammer huden. Behandlingen gentages efter en uge.
Efter endt rengøring af hus, kan vinduer og døre lukkes grundigt, hvorefter man sprayer huset godt. Midlet pyrethrin kan også købes i andre sprays eller i utøjsshampoo.
Ved kalkben vaskes løbene først med en tandbørste, sprayes og smøres grundigt med et fedt lag olie eller vaseline. – gentages efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød."

Udover at det ikke er godkendt til høns kender du så til nogen grunde til at det ikke bør bruges til høns? Jeg forestiller mig at der kan være mange bureaukratisk grunde til det ikke er godkendt

[kristiank]

hvis jeg husker ret må det ikk bruges i køkkenet , pga forurening af madvarer, og det at det er et plante udtræk gør det jo ikke til saftevand, og hvis der ingen fare var, var det vel godkendt.

[nimrod]

LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed. (LD = Letal Dosis).

    Værdien måles ved dyreforsøg på dyr, og angiver den mængde, der er dødelig i løbet af 14 dage. (50 % af forsøgsdyrene er døde!). Resultaterne omregnes til kg legemsvægt.
    Der anvendes flere metoder. Der anvendes sædvanligvis laboratorierotter i forsøgene, men der skal også anvendes ikke-gnavere.

        Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse. Middel    LD-50 værdi
        Parathion (Bladan)    ca. 10
        Malathion . . . . .    ca. 500-1000
        Reglone (diquat), et nedvisningsmiddel    ca. 350
        DDT (ikke anvendt siden ca. 1970)    200 - 3000
        Nikotin . . . .    ca. 30
        Pyrethrum, naturligt..    ca. 800
        Dimethoat (insekter, mider)    ca. 400
        Koffein - i kaffe, te, Cola m.m.    ca. 190
        Køkkensalt, NaCl . . . . .    500 - 3000 (tør/ i opløsning)
        Acetylsalicylsyre (Aspirin)    ca. 100
        Glyphosat (Roundup)    ca. 5600

Bemærk at pyrethriner er væsentligt mere giftigte at få på huden end at indtage det.

Hvis man kigger på landbrugsinfo's godkendelser af pyrethrin I produkter i økologisk landbrug, så kan man se at de generelt er forbudte, men nogle producenter har fået midlertidig dispensation.
Det drejer sig f.eks. om et middel til bekæmpelse af insekter på økologisk salat, der må man sprøjte 1 m2 jord med 0.002754 gram pyrethrin, der 7 dages tilbageholdelsestid og en salat må maksimalt behandles 2 gange.

Så udfra indlægssedlen på henholdsvis staldchok og matas insektspray kan man jo så beregne om hønsene er i farezonen.

[kristiank]

charlotte

er du nørd, har underlige interesser , eller er det noget du arbejder med . det er da viden vi andre end ikk ved eksisterer.

et lille sidespring
undre mig så for så vidt jeg ved kan man ikk længere få malation, det ser jo ikk så giftig ud, men er modbydelig effektiv

[nimrod]

Kristian 

Ja jeg er nørd, professionel it-nørd 
Underlige interesser, check, helt bestemt   

Og så har jeg det jo ligesom dig, jeg sprøjter helst ikke min mad med gift, så kombineret med ovenstående  ...

Så vidt jeg lige husker er malation i samme kategori som pyrethiner, altså principielt forbudt, men man kan jo altid søge om dispensation... f.eks. har cheminova en dispensation lige nu.

Hvis man vil vide hvad der er tilladt af midler i DK lige pt:
http://www.middeldatabasen.dk/

ps. Google er din ven i alle henseender og videnskabelige undersøgelser og tests er i meget, meget vid udstrækning publiceret på nettet (dog oftest på engelsk, teknisk engelsk)

[Sønderklit]

Nu har jeg gjort et forsøg på at udregne det.
Jeg har et problem i udregningen nemlig, at indholdet af Pyrethin I+II er oplyst i volumenprocent, som er i liter ikke gram, men jeg kan ikke finde en densitet på Pyrethin I+II, så jeg kan regne det helt korrekt ud.

Jeg har fundet oplysninger i en Sundhedsvurdering af pyrethrum fra Miljøstyrrelsen:
http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/12BB2F28-61A5-4ED4-B3BB-F437989D8BF2/0/sundhedsvurdering_pyrethrum.doc

Da anbefalingen går på at spraye, så huden berøres finder jeg denne mest relevant (de andre er ”Akut oral toksicitet” og ” Akut inhalationstoksicitet”):

”Akut dermal toksicitet er undersøgt på kaniner. LD50 fandtes at være > 2.000 mg/kg lgv. Der var tegn på hudirritation i form af svag rødme og ødem. Hudreaktionerne var forsvundet efter tre dage.”

Matas Insekt spray: Pyrethin I+II = 0,25% W/W
Ved at sprøjte i 4 sec. fås 10g indhold dvs.
1 sec: 0,25% af 2,5g dåseindhold = 0,0025*2,5g =  0,025g = 6,25mg Pyrethin/sec
Brahma høne ca. 3kg dvs. LD50 = mere end 2000mg/kg*3kg = 6000mg

Det vil altså sige jeg skal spraye min høne på ca. 3kg med mere end 6000mg/dag. Altså 6000mg / 6,25mg/sec = 16 min. om dagen i 14 dage, før den med 50% sandsynlighed dør af det.

”Samlet vurderes pyrethrum ikke at besidde alvorlige systemiske langtidseffekter. Derimod er stoffet farligt ved indtagelse og indånding samt irriterende for åndedrætsorganer. Miljøstyrelsen anser ikke pyrethrum for særligt farligt for sundheden.”

Det hjælper dog ikke på spørgsmålet om hvorvidt, der kommer gift i vores kød/æg eller ej. Hvis man skal tro på Matas egen beskrivelse af produktet er det nedbrudt efter 24 timer. Jeg har ikke haft held med at finde sikkerhedsdatablade på skidtet, men min egen dåse (Insektspray fra Matas) er IKKE mærket med symbolet ”Sundhedsskadeligt”. Dog kan jeg læse ud fra Miljøstyrelsens sundhedsvurdering, at stoffet kan gøre betydelig skade på både rotter, hunde og kaniner, hvis de udsættes for det konstant igennem en længere periode, men det er jo ikke aktuelt at diskutere, da den anbefalede behandling her er op til 3 pift, som gentages efter 1 uge.

For en god ordens skyld vil jeg lige understrege at jeg også meget gerne vil undgå gift i maden og forbygge frem for behandle

[pilegaarden]

Kan se at nogle 'hygger' sig med al mulig videnskab om noget der helst ikke skal bruges.

Så vidt jeg husker var emnet 'Kalkben'.

Så i stedet for at tilføre kemikalier/gifte i hønsehuset, skulle du måske fremover overveje blot at behandle med 'blødgøringsmidlerne'. Smøres de grundigt og tykt på vil de, udover at virke blødgørende, samtidig kvæle/drukne miderne. To resultater i én arbejdsgang.

Prøv det, prøv det.

Det virker.

[nimrod]

pilegaarden

De fødevareproducenter der har dispensation er underlagt en 7 dages karantæne fra behandling til høst, jeg forestiller mig at en tilsvarende periode må være relevant i forhold til at spise hønen/æggene.

Men i tråd med pilegaarden, så behøver man ikke have nogle af de bekymringer, man kan bare bruge vaseline eller madolie 

[Finn Jensen]

Tilbage i 2008 undersøgte Hanne Lottrup netop dette her fordi der er så stor usikkerhed om hvordan utøj (og kalkben) skal behandles på høns som også er "produktionsdyr". Hun skrev til en masse forskellige styrelser og eksperter og fik nogle svar. Det mest anvendelige kom fra AARHUS UNIVERSITET, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Jeg citerer her fra dette
Det er ganske vist en uheldig situation at der ikke findes produkter på markedet som er godkendt til
bekæmpelse af utøj i fjerkræstalde. Dels er der spørgsmålet om effektivitet, idet man ikke kan være sikker på
hvor godt det virker hvis det ikke er godkendt og dels er der bekymringen om restkoncentrationer i æg og
kød. Vi kan kun dele din bekymring for hvad det betyder at folk bruger produkter som ikke er godkendt til
brugen. Desværre er utøj hos fjerkræ et område hvor vi ikke kan anbefale specifikke bekæmpelsesmidler
fordi der ikke findes godkendte midler på det danske marked. Fjerkræejerne er henvist til andre alternative
metoder, som jeg vil prøve at forklare i det følgende.

Kalkbensmider lever under skællene på benene af hønsene hvor de kan resultere i hævede skæl og i værste
fald deformiteter af benene. De kan bekæmpes ved at blødgøre skorperne med sæbevand og efterfølgende
påsmøre dixantogenolie.

Generelt set så har vi pt. kun fluesprays med pyrethrin som kan bruges i hønsehuse, med høns i, og der er
ikke tilbageholdelsestid på anvendelse af disse produkter. Det er også muligt at de kan bruges direkte på
hønsene til bekæmpelse af lus og mider der sidder på hønsene. Ellers er et gammelt middel kalkning af det
rengjorte hus, specielt mod blodmider og lopper som findes i huset. Der findes også produkter med
diatomejord, som er mere effektive end kalkning. Det er også vigtigt med omhyggelig rengøring og allerbedst
er det hvis man kan have tomgangsperioder. Specielt lus og kalkbensmider og til dels lopper, er lette at
komme af med på denne måde.

Det er baggrunden for hvad der står i leksikon og derfor er fluespray med pyrethrin specifikt nævnt.

Det er ikke en optimal situation at der ikke findes godkendte midler, men sådan er det...

[Martin Rantzau]

Kan se at nogle 'hygger' sig med al mulig videnskab om noget der helst ikke skal bruges.

Så vidt jeg husker var emnet 'Kalkben'.

Prøv det, prøv det.

Det virker.

Nemmerlig

Da jeg i feb. blev ramt for første gang af kalkben - altså mine høns , lyttede jeg også til samme råd og greb straks Eriks 'fortolkning' og benyttede en lille beholder hvor hønsefødderne blev dyppet i.

Efter ca. 14 dage, var hønsenes løb helt fine igen!

Utroligt at noget så utiltalende som kalkbensmider, kan behandles (og forebygges) med alm. madolie