Behandling af utøj

Af Hanne Lottrup

Inden du læser dette vil vi gerne gøre opmærksom på, at DFF har kontaktet Århus Universitet – Institut for plantebeskyttelse og skadedyr (det tidligere Statens skadesdyrslab.), Fødevarestyrelsen samt fjerkræerfaren dyrlæge med henblik på den rette vejledning vedr. dette emne. Nedenstående er derfor baseret på DFF egne erfaringer, samt råd fra de ovennævnte instanser.

Utøjsbehandling

Langt den bedste behandling af utøj er forebyggelse!! Det kan slet ikke pointeres tit nok.
Regelmæssig rengøring, hvor man kommer godt ind i alle kroge, en årlig desinfektion af hønsehuset f.eks ved kalkning af alt der ikke kan vaskes ned er vigtigt. Ligesom den naturligste forebyggelse – sandbadet, er alfa og omega!
Mange af vore brugere har aldrig haft problemer med utøj, så det virker.

Er man så uheldig, at have fået utøj ind i sit hønsehus, er det vigtigt at konstatere hvor slemt det står til.
Er alle dyr ramt?
Er alle dyr ramt lige slemt?
Hvor påvirkede af det er de?

Vi vil gerne minde om at fjerkræ er et konsumdyr. Det vil sige at vi spiser dem eller produkter der fra (kød og æg). Det betyder at de medikamenter vi giver vore dyr, også havner i vore og vore børns kroppe, hvis vi ikke tænker os om. Det er derfor vigtigt, at vi holder os for øje, at de medikamenter vi bruger er beregnet til konsumdyr, således at vi med god samvittighed, kan servere et fjerkræmåltid for vore børn, uden rester af medicin eller gift!
Er man i tvivl, vil en tilbageholdsperiode på 28 dage for kød og 7 dage for æg, være minimum ifølge bekendtgørelse for dyrlæger. – se udrag fra bekendtgørelsen nedenfor.

I følgende liste er de forebyggende midler nævnt først, dernæst de mindst giftige produkter og slutteligt de kraftige, hvor der er tilbagehold. For oplysningens skyld er der nederst nævnt nogle produkter, som vi ikke vil anbefale, men som ofte kommer op på forum.

Midler til forebyggelse

Hvidløg:
Enten friskpresset eller i hel form tilsat drikkevandet (vær dog obs. på at dyrene kan li det, og faktuelt drikker vandet).
Kan også købes som olie og granulat.
Virkningen er ikke klinisk dokumenteret, men beskrives virksomt af rigtig mange brugere af vores forum gennem årene.

America drop lop:
Produkt til forebyggelse primært til mindre fjerkræ og duer.
1-2 dråber dryppes i nakken eller under vingen 2-3 gange årligt.
Det er vigtigt at dryppe på den bare hud.
Flasken indeholder 50 ml, svarende til ca. 1000 dråber.
Midlet indeholder udtræk fra lavendel og hvidløg.
Produktet kan købes hos America - Thisted.

Milde men virksomme midler

Matas insektfri spray og den gule Chock-spray fra America-Thisted:
Indeholder stoffet pyrethrin som er kendt fra fra chrysantemumblomsten. Det er et produkt der i mindre mængder ikke påvirker mennesker, men kun encellede dyr. Virker på blodmider, kalkben, lus og lopper.
Dyrene sprayes grundigt i gumpen og under vingerne, så man er sikker på det rammer huden. Behandlingen gentages efter en uge.
Efter endt rengøring af hus, kan vinduer og døre lukkes grundigt, hvorefter man sprayer huset godt. Midlet pyrethrin kan også købes i andre sprays eller i utøjsshampoo.
Ved kalkben vaskes løbene først med en tandbørste, sprayes og smøres grundigt med et fedt lag olie eller vaseline. – gentages efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.

NIX – shampoo 1%:
Er en shampoo til behandling af hovedlus samt fnat (hudmider) hos mennesker. Kan også anvendes mod hønselus og kalkbensmider. Vores viden vedr. dette produkt er dog nyt, så vi kender ikke virkningen, (kontakt mig gerne hvis du har erfaring hermed.)

Lusebehandling:
Fjerkræet gøres vådt og shampooen gnides grundigt ind i huden og fjerlaget. Bør sidde i 10 minutter inden det skylles af med lunkent vand. Behandlingen kan gentages efter en uge ved behov, da ikke alle luseæg nødvendigvis er dræbt.

Kalkben:
Fjerkræets ben gøres vådt, shampooen kommes på en blød børste og skruppes forsigtigt på løbene, fra kløer til fjerkant. Løbene smøres efterfølgende i et tykt lag olie eller vaseline. Dette igen efter en uge.
Der er ingen tilbagehold for æg og kød.
Købes på apoteket.

Svovlblomme/vaselineblanding:
Bruges mod kalkbensmider. Mange blander også brun sæbe i. Vaselinen opbløder de stive skæl og lukker for ilttilførslen til miderne. Den brune sæbe opbløder ligeledes, men her skal man tænke sig om, for brun sæbe er meget basisk og kan f.eks bruges til afsyring af møbler. Så spar på det.
Svovlblomme var tidlige anvendt mod kalkben, men det kan ikke fåes længere. Matas er holdt op med at føre det.

Kraftigt virkende midler – OBS: Husk tilbagehold.

Imovec:
Ivomec er et receptpligtigt middel, som er særdeles effektivt mod orm, lus, lopper, mider og kalkben, og som anbefales hvis ens dyr er alvorligt angrebet, og ovenstående midler ikke er virksomme nok.
Dispenseres som dråber der enten gives direkte i næbbet, på huden eller i drikkevandet.
Er virksomt i ca. 6 mdr.
Der er tilbagehold for æg og slagtning, i 45 dage.

Andre gifte som DFF ikke kan anbefale

Program Vet:
Er et loppemiddel beregnet til hunde og katte. Midlet går i dyrenes blodbane, således at utøj dræbes når det suger blodet. Kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ, da det er uvist hvor længe giftstoffet er i blodbanen hos fjerkræet og dermed overføres til æg og kød.

Frontline Vet.:
Ligeledes et loppe- og flåtmiddel til hunde og katte. Forskningsresultater viser entydigt, at høns har en meget lav tolerance overfor fipronil, som er det aktive stof i Frontline og vi har desværre flere eksempler, hvor udvoksede høns og kyllinger dør, efter behandling med Frontline. Frontline er lige giftigt for høns, hvad enten man bruger pipetter eller spray .
Det kan derfor absolut ikke anbefales at anvende dette stof til høns, hvorimod svømmefugle bedre tåler stoffet.

Maladanpulver:
Er et gammelt kendt og meget giftigt middel mod utøj. Det er ikke længere tilladt at producere for firmaet Cheminova, da det ikke kan godtages via EU's regelsæt – produktet må dog fortsat sælges til lager er opbrugt.
Maladan / malathion må ifølge brugsanvisningen kun bruges på prydplanter, og må ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer m.v.). Midlet kan derfor absolut ikke anbefales til brug på fjerkræ.

Udgåede midler

Antiutøjsdråber
Dixantogensalve

Link til extern bekendtgørelse (Retsinformation) om dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse m.v. Husk at tjekke for sidste nye bekendtgørelse.