Hihi - så kan du lære det christian, sådan at "skyde" hendes barn med skarpt lys. Nå men dejligt at hun passer på barnet, hun skal nok blive en god mor fremover. Bortset lige fra denne situation, så er det ellers vores erfaring at de har et rigtig skønt temperament de små seramaer, eller jeg kan kun udtale mig om de stammer vi har erhvervet. Vores sabelpooter er nogle skønne høns, men det er lige ved at seramaerne er endnu mere tillidsfulde og med endnu mere personlighed, de "snakker" enormt meget når man er sammen med dem og mange af dem kan man lige så stille gå hen og løfte op. Vi kan gøre alt hved vores høner, dvs. checke æggene under dem hvis de ligger skruk osv. uden at de reagerer på os. Lige pt. består den ene store flok i ét af "husene" af 1 voksen serama hane som går sammen med 1 voksen sabelpoot hane, 2 serama unghaner, 2 sabelpoot unghaner og en masse høns af enten sabelpoot eller serama, alle går sammen uden problemer, dog bliver de 3 af unghanerne flyttet her inden så længe.
Mht. redekasser så bruger vi kattetoiletter med "hus" på fordi disse bliver brugt til vores andre (og større) racer også, de er godt nok lidt store til seramaerne men de har altid brugt dem uden problemer, men jeg ved der også er nogen som bruger de små træhuse til kaniner (dem som folk har inde i kaninburene) hvis de har seramaerne gående i lidt mindre rum hvor der måske ikke helt er plads til at have større skrukbure i. I forbindelse med at vi har dem til at ligge skruk på æg og i den første tid med de små kyllinger, gør vi det at vi sætter kattetoilettet ind i et stort plastik kaninbur, så har vi styr på at hønen bliver på æggene, andre render ikke ind i hendes rede og så er der stadig plads til at man kan stille mad, vand osv. i resten af buret og for vores vedkommende har det også været af sikkerhedsmæssige årsager, så vi var sikre på at der feks ikke kunne rende rotter, katte osv ind og tage de små babyer
Mange Hilsner fra Majbritt