Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Gerda efter 19 Januar , 2020, 22:29

Titel: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 19 Januar , 2020, 22:29
Er der nogen der ved om katte kan finde på at gøre høns noget. Her i eftermiddag begyndte mine høns at skræppe helt vildt og for rundt i hønsegården som vilde. Jeg gik så ned til dem og pludselig stod der en kat ved siden af. Det skal siges den kan ikke komme ind til dem medmindre de også graver nedenunder. Og det ved jeg ikke om de gør. Jeg sendte den så ud af haven men 2 sekunder efter var den der igen og ligger på lur. Jeg har lovet den en god gang vand hvis jeg kan komme til det. Jeg vil i hvert fald ikke have den der når mine høns bliver så bange.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Egon efter 20 Januar , 2020, 07:47
Jeg tror ikke en kat vil kunne finde på at grave sig ind til dine høns. Vi har selv kat, uden problemer. Men den kender vore høns jo også.  ;) Dine høns vænner sig nok også til katten, hvis du ikke får held til at skræmme den væk.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 20 Januar , 2020, 08:12
det kan jeg jo håbe på. Men hønsene er ikke helt unge og hvis de har ligeså svært ved noget nyt som vi andre har når vi kommer op i alderen,
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Margrethe efter 20 Januar , 2020, 09:18
Jeg har desværre mistet halvstore kyllinger til katte. Jeg vil heller aldrig betro en stor hankat at vogte mine små Hollandske dværge og Sebright. Men så snart det kommer over den størrelse ville jeg ikke være nervøs.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 20 Januar , 2020, 09:28
Tak for svar. Så er det med at være opmærksom når jeg får kyllinger
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Lene Lestat efter 20 Januar , 2020, 09:42
Alle de katte, som jeg igennem tiden har og har haft, har alle sammen lært at fjerkræet hører til gården, så de har aldrig rørt så meget som en lille bitte kylling.

MEN til gengæld så har jeg haft "besøg" to gange af frememde katte, hvor den ene fik nakket 9 svanegæslinger og den anden 4 halv store Sumatra kyllinger  :'( >:(
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 20 Januar , 2020, 10:01
Ja det er så træls når det sker. Og det her er en fremmed kat. Min nabo har bemærket den et stykke tid og de har 2 store hunde som har været efter den. Men tak for svar
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Finn Storgaard efter 20 Januar , 2020, 12:25
Vi har ca. 8 katte og de overnatter inde hos hønsene hver nat for at holde rotter væk. Så snart hønsene er gået på pinden, så lukker jeg alle lågerne op så kattene kan komme ind til hønsene.
Om morgenen så ligger kattene inde i redekasserne og sover. Så gender jeg dem ud og så lukker jeg lågerne og tænder lyset. Kattene jager aldrig hønsene, men det modsatte sker til tider.
Men jeg vil nødig være rotte i vores hønsegård.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Helle K. efter 20 Januar , 2020, 14:28
Vi har selv 5 katte og alle har på den hårde måde lært, at det er hønsenes regler, om gælder i haven - jeg har en karate-konge af en hane. Når hønsereglerne bliver overholdt, har katte og høns det fint sammen. Her kommer også af og til en eller flere fremmede katte forbi haven og de ser alle ud til at være tisse-bange for hønseflokken.
Jeg ville dog aldrig lade dværghøns eller kyllinger gå frit, hvor kattene er underodnet hvor meget vore katte ved, at man ikke skal røre høns.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Hans-Kurt efter 20 Januar , 2020, 20:58
Min den ene kat - Knold - er yderst interesseret i kyllinger, man da mine kyllinger kun går med egen mor, så holder han poterne væk. Jeg så dog sidste år, da hønsemor var ved at give slip på sine små, dvs de går alene noget væk fra hende, da kunne han ikke dy sig og prøvede at løbe en af dem op. Da jeg så det reagerede jeg promte, ved at skælde ham ud. Han stoppede sit foretagende, men om han på et andet tidspunkt har prøvet igen, ja det ved jeg så ikke.

 Min teori er, at når kyllinger vokser op med en mor der absolut forsvarer dem til sidste bloddråbe, så lærer katte at holde sig i skindet.  :D
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 20 Januar , 2020, 21:19
Tja det var da at håbe. Problemet var bare det er en fremmed kat. Men i dag har jeg ikke set den.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Lene Skelmose efter 30 Januar , 2020, 11:41
Min hankat Felix har et par gange fået et gok i nøden af en høne der lå på reden og hvor han lige syntes den skulle undersøges. Jeg er enig med Hans Kurt i at hønemødrene passer vælig godt på deres kyllinger. De andre høns iøvrigt også. Har set hønemor ligge og hvile i haven med kyllingerne pilende lidt omkring. Da katten nærmede sig slog de andre høner ring om hønemor og hendes kyllinger. Gjorde front mod katten. Jeg ville dog ikke turde lukke små kyllinger ud i haven uden mor. Felix laver af og til skinangreb mod hønsene, men de kender ham efterhånden så de tager det ikke så tungt. Iøvrigt er et rovdyr meget opmærksom på ikke at komme til skade så hvis hønsene går imod det tror jeg det vil fortrække. Mine gokker gevaldigt op når der er fremmede katte i nærheden, det får katten til at trække sig. Skal ikke nyde noget overfor sådan nogle flyvende øgler.

Har også set en høne forsvare maskinudrugede halvstore kyllinger mod spurvehøg. De er mere sociale end man lige tror.
Titel: Sv: kat i haven
Indlæg af: Gerda efter 30 Januar , 2020, 11:50
Jeg har heldigvis ikke set katten siden. Så jeg ved ikke om den har forstået at jeg giver den vand hvis den kommer igen.