Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Delodia efter 09 Juni , 2010, 16:26

Titel: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Delodia efter 09 Juni , 2010, 16:26
Her til morgen da jeg var ude at fodre, kastede mine 6, 6 uger gamle Jersey kæmper sig som altid over maden. I eftermiddag kommer min 3 årig datter ind og siger henkastet at "kyllinger død". Jeg tænkte først at de nok bare lå og dasede den af, da hun ikke helt har begreb om døden endnu. Men ganske rigtig, 2 kyllinger lå stendød i buret. Jeg undersøgte dem, og det eneste jeg kunne finde var lidt blodigt afføring og blod fra endetarmerne. Hvad kan det være? de var ganske friske her til morgen, uden tegn på at være den mindste smule syge. Jeg frygter lidt for de resterende 4 (samt de andre høns og kyllinger der, dog går i et andet hønsehus).
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Rixen efter 09 Juni , 2010, 17:16
Ja det er næsten helt sikkert coccidiose..jeg fik for et par år siden også dette problem hos mine kyllinger..der døde en del inden jeg fik købt medicin til dem..men jeg mener det koster over 300 kr..så hvis du kun har 4 kyllinger tilbage og de allerede er "smittet" så kan det blive en dyr fornøjelse..men sådan er det jo at ha dyr..

Planlægger du at få flere hold små kyllinger eller selv at udruge nogle, kan jeg anbefale at bruge pulveret som forebyggende, en smule i drikkevandet de første 4-6 uger(der er risikoen for problemer som regel størst) det har jeg haft succes med..
Problemet er nemlig at når først dyrene har bakterien dør de ret hurtigt også selvom de kommer under hurtig behandling..
Krydser fingre for dine 4 kyllinger der er tilbage..

vh. Rikke
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 09 Juni , 2010, 19:42
Der er lidt om fjerkræsygdomme her (PDF fil) :

http://www.lup.as/Materialer/Sygdomsvejviser-fjerkrae.pdf
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Delodia efter 09 Juni , 2010, 19:46
Tak for jeres svar, det var også den konklusion jeg kom frem til efter at have læst mig lidt frem.
Ja det er godt nok kun 4 kyllinger, men jeg har fulgt dem siden de var daggamle og boede på mit toilet :'(
Desuden går der 47 andre kyllinger og 5 store høns et andet sted i haven, så jeg må hellere snakke med Doktor-dyr imorgen, når hesten alligevel skal en tur forbi.

Hvad kan jeg gøre for de resterende 4 kyllinger i buret udover medicinen? Skal der rengøres og desinficeres?
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 10 Juni , 2010, 08:15
Tak for jeres svar, det var også den konklusion jeg kom frem til efter at have læst mig lidt frem.
Ja det er godt nok kun 4 kyllinger, men jeg har fulgt dem siden de var daggamle og boede på mit toilet :'(
Desuden går der 47 andre kyllinger og 5 store høns et andet sted i haven, så jeg må hellere snakke med Doktor-dyr imorgen, når hesten alligevel skal en tur forbi.

Hvad kan jeg gøre for de resterende 4 kyllinger i buret udover medicinen? Skal der rengøres og desinficeres?

Fodrede du dine kyllinger med økologisk startfoder?

Der er normalt "pencilin" mod coccidiose i det "normale" startfoder, men det kan også købes uden, øko, jeg selv køber altid med, du skal altid huske og spørge forhandleren inden du køber.
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Ankerine efter 10 Juni , 2010, 08:24
Min forhandler (eller rettere: forhandlere) fortæller at medicinen er taget ud af startfoder og andet fjerkræfoder til hobbybrug, altså i sække. Er man derimod industriavler og køber i tonsvis - så ER der medicin i..... Hvor køber du foder MED medicin?
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: P. Jakobsen efter 10 Juni , 2010, 08:37
Så vidt jeg har forstået, så er der da stadig medicin i Møllerens fjerkræstarter.  Jeg er ganske vist ikke sikker.. da jeg køber det i løssalg, så indholdsfortegnelsen følger ikke med i prisen  ;D

Og det må jeg så tro på og undvære æg.


Men på http://www.hk-hornsyld.dk/p55.asp?gclid=CLqH3sLzlKICFUp_3god1hguDQ , findes der en pdf-fil som hedder Møllerens fodertips.. Og der står deres foder indeholder et coccidiostat
 
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 10 Juni , 2010, 10:20
Har lige været i telefonisk kontakt med min leverandør, det startfoder jeg køber er beriget med coccidiostat.

Der er iflg. leverandøren, ikke noget lovkrav mod coccidiostat, der skal bare være mulighed for at vælge uden, og det gør du ved at købe økologisk.

Personligt ville jeg ikke købe uden.

Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Ankerine efter 10 Juni , 2010, 10:35
Tak :). Så skifter vi til Møllerens. I betragtning af alle de sprøjtegifte, vi allesammen får i føden - så betyder det nok ikke alverden med lidt medicin.... Jeg skal ihvertfald ikke have spinat i år. Den mark, der ligger ved siden af vores hus, er nu sprøjtet seks gange. Planterne kom op af jorden for tre uger siden :o.
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Delodia efter 10 Juni , 2010, 18:38
Nå jeg har snakket med en dyrlæge idag, ende med speciale i fjerkræ.
Jeg har fået en recept på noget medicin, som jeg kan hente på apoteket imorgen. Jeg håber det er tidsnok, for jeg fandt igen frisk blod i kyllingehuset idag, dog virker de alle 4 friske og spiser godt til. *k
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 10 Juni , 2010, 18:45
Hvad når kyllingerne bliver ældre? Jeg overvejer at gå over til økologisk foder så snart som muligt, men jeg har aldrig tænkt på at mit almindelige foder indeholder medicin.

Kan jeg forvente dødsfald hvis jeg går over til økologisk voksefoder og æglægningsfoder? Hønsemøget ender jo med tiden i min køkkenhave og æggene i mit køleskab. Og da jeg gerne vil have børn på et tidspunkt vil jeg gerne undgå for mange kemikalier og hormoner i mine omgivelser, på den anden side vil jeg gerne have sunde og raske høns og kyllinger /o
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Finn Jensen efter 10 Juni , 2010, 18:59
Jeg bruger kun økologisk foder.... Og har ikke haft coccidiose.

Der må ikke sælges foder med cocciodistat, med mindre at forhandleren registrerer hvem der sælges til. Og det vil foderstofferne ikke til private.
En tidligere diskussion om det her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=4413.0
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Anne Vibeke efter 10 Juni , 2010, 19:21
Jeg var i foderstoffen i dag, for bla. at købe startfoder til de kyllinger, der forhåbentligt klækker i weekenden. Jeg fik det svar at coccidiostat ikke længere er lovligt at tilsætte foderet. - Jeg har det meget som, Johanne, men er også vildt bange for at få syge kyllinger. - Det bliver vores første kyllinger og vi glæder os ubeskriveligt!!! *p
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: pimhund efter 10 Juni , 2010, 19:35
Hej...
Og undskyld jeg sådan blander mig og gør kludder i din tråd...
Men jeg tror at man skal passe på med at være så overhysteriske med brug af medicin og sprøjtegifte generalt.... Selvfølgelig risikere man ikke at indtage medicin, penicillin eller andet ved at holde sine høns raske. Dyrlægen skal og vil selvfølgelig oplyse hvis der er en tilbageholdelsestid af både æg og kød.... Men er det så bedre at lade dyrene dø en elendig død, hvor tarmen stille og roligt opløses så de hverken kan optage vand eller foder....?  :o

Jeg ved at der er store holdninger i spil når man snakker økologi, så den kan vi måske tage en anden gang....  :-\

Med hensyn til sprøjning af marken.... Ja det skal sprøjtes efter afgrøden er kommet op. Man sprøjter jo for ukrudt der spirer sammen med afgrøden også selvfølgelig for sygdomme og skadedyr i selve afgrøden. Eftersom jordmidler ikke er tilladt i landbruget længere (men bruges flittigt i haverne rundt omkring og i meget voldsomme mængder) ja så er det altså nødvendigt at sprøjte flere gange i samme mark....

Jeg synes bare at folk rundt omkring er lidt for hurtige til at gøre landmanden til skurken, når man i mange tilfælde også lige burde kigge på egne vaner inden man peger fingre. Hvis alt landbrug i Danmark skulle drives økologisk, ja så kommer vi ud i en mindre fødevarekrise i landet og så kommer almindelige daglige varer til at koster 10-20 gange MERE end de økologiske gøre i dag... Der bliver simpelthen ikke dyrket nok på de økologiske marker og desuden forurener det også vores miljø og klima mindst lige så meget at producere en sæk øko foder i forhold til en sæk konventionelt foder... Økologer kører RIGTIG mange gange på markerne i forhold til det konventionelle og det koster meget diesel samt der frigives en masse metangas fra jorden for hver behandling...

Det var bare lige det jeg havde på sinde.... Håber ikke at jeg har trådt nogle over træerne.... ;)


Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Rixen efter 10 Juni , 2010, 19:40
Enig..og det er tankevækkende, at man ikke kan bruge f.eks. dansk korn til menneskeføde pgr. det er så ringe, nej så er det godt med noget udenlandsk korn/kød hvor der virkelig må både gødes og sprøjtes i lange baner..tænk lige over det..

Nå, men tilbage til tråden ;)

vh. Rikke
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 10 Juni , 2010, 20:22
Pimhund du misforstår mig- jeg vil ikke fodre forebyggende med medicin, men fejler mine høns noget så bliver de behandlet det bedste jeg kan /o

F.eks. så er mine høns blevet behandlet med staldchok for at komme lus til livs! Noget jeg ellers aldrig ville bruge selvom fluer og myg er irriterende.
 Men kan jeg undgå medicin og medicin rester i mine omgivelser så vil jeg helst det.

Jeg tror jeg kan aflaste miljøet ved at dyrke egne afgrøder i haven og jo mere økologisk jeg dyrker dem jo bedre. Jeg vil aldrig bruge gift og ukrudtsmidler i min have, heller ikke i grus og fliser. Men mine høns skal ikke lide p.g.a mine overbevisninger :)

Ved at købe de varer jeg vil bruge støtter jeg producenterne. Hvis jeg springer over hvor varen er billigst støtter jeg en produktionsform jeg ikke går ind for. Så jeg støtter helst den produktionsform jeg kan stå bag så langt pengene rækker
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Ankerine efter 10 Juni , 2010, 20:40
Jeg tror at vi hver især må gøre op med os selv hvad vi har det bedst med. Men indrømmet, når jeg har brugt flere tusinde kroner på at hente rugeæg - så behandler jeg kyllingerne med medicin hvis de bliver syge. De er også vaccineret mod Mareks. Hvad angår landbruget (som jeg bor lige midt i) så er det tankevækkende at vores to nabo-landmænd har vidt forskellig holdning til sprøjtning. Den ene går ud og kigger til afgrøderne og afvejer problemets størrelse (hvis der er noget) og vælger så ofte IKKE at sprøjte. Den anden kører vist efter en sprøjteplan - og der bliver sprøjtet MEGET :o. Faktisk også ofte i kraftig blæst så "kemien" havner alle andre stedre end på hans afgrøder - men så er der sprøjtet ::). Til gengæld har vi aldrig set ham SE på afgrøderne, sådan til fods. Hvad er bedst? - jeg ved det ikke men tror da ikke at al den kemi er sundt for noget. Det minder mig om at da vi købte et stykke jord fra "kemi-bonden" gik der to år før der var småkravl i den. Vi gravede 150 træer ned og fandt i processen kun 12-15 regnorm. Nu, 12 år senere, er der 12-15 regnorm i hvert spadestik. For nej, vi sprøjter ikke. Drysser heller ikke med "langtidsvirkende" ting.
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: pimhund efter 10 Juni , 2010, 20:42
Hej Johanne...

Det var ikke en hetz med dig, mere sådant et surt opstød efter at have læste MANGE dårlige ting om landbrug, dyrlæger osv. :'(

Jeg synes det er fint at du køber den slags foder du køber, hvis det er det du tror er det mest bæredygtige eller hvad ved jeg...

Vi bør jo alle gøre det vi finder bedst.  /o

Personligt tror jeg nok på at vi alle bliver mere syge af at gå i solarie, bruge parfume, cremer og kosmetik end vi gør af at købe helt almindeligt konventionelt produceret fødevarer. Men igen... Min mening og vi har heldigvis hver vores....!  ;)

Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 10 Juni , 2010, 20:54
pimhund du har ret- derfor bruger jeg næsten ingen kosmetik og kun svanemærket shampoo/lotion og så videre. Heller ingen solarie til mig tak /o Ved godt det ikke er en personlig hetz, men jo mere jeg lærer om kemikalie påvirkninger jo mere frygter jeg dem :)

Der er så utroligt mange stoffer derude som vi ikke kender virkningen af /d især i kombination med andre. Så hellere være for forsigtig, alligevel så er der de her "snigere" overalt.

Jeg havde kræft som barn, og 3 ud af 4 bedsteforældre døde af kræft så det er en af grundende til at jeg tænker som jeg gør /d Der må være en grund til at vi i Danmark døjer med allergi, dårlig reproduktion og desværre kræft.

Men Pimhund jeg beskylder af princip ikke landmanden for noget, eller dyrlægen. Det er forbrugerne som har ansvaret i sidste ende.
Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: pimhund efter 10 Juni , 2010, 21:01
Hvis jeres nabo sprøjter i kraftig blæsevejr, ja så bryder han loven og så kan i jo bare melde ham til politiet. Men ja man kan godt sige at man kan køre efter en sprøjteplan... Man ved jo fra år til år hvad marken mangler. Mangan, svovl osv. Det er det man så landmand bruger 70-80.000 kr på hvert år, at få regnet ud, så man bruger mindst muligt sprøjtemidler og i stedet bruger dem på de rigtige tidspunkter.

Men hver landmand er forskellig. Desværre tror mange, men ikke alle, naboer til landmænd at hvis de ikke kan få børn eller får kræft eller hvad ved jeg, ja så er det landmanden og hans sprøjtes skyld. Selvfølgelig er det det... det kan man jo sige sig selv...
Sjovt nok så har de fleste landmænd RIGTIG mange børn.... Og de er trods alt i kontakt med diverse sprøjtemidler....

Men at der er en del allergi, kræft og ufrugtbarhed tror jeg altså ikke at landbruget skal have skylden for... Vi har trods alt et af de aller reneste landbrugsproduktioner i verden... Så grunden skal nok findes et andet sted...

Til gengæld synes jeg det er hylende morsomt at folk elsker argentinsk oksekød f.eks. Propfyldt med væksthormoner og en masse andet "GODT".

Men igen... Forsøge ikke at fornærme nogen, så jeg må hellere stoppe nu....  ;)

Titel: Sv: Friske kyllinger dør
Indlæg af: Henriette Hall efter 10 Juni , 2010, 21:04
Tja, jeg vil nu helst være fri for så mange sprøjtemidler som muligt. Der er jo en vis krydseffekt, som ikke er afklaret endnu, så jeg foretrækker nu økologisk eller hjemmeavlet hvor det er muligt.