Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: KRISTINA efter 08 Juni , 2010, 08:54

Titel: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: KRISTINA efter 08 Juni , 2010, 08:54
Ja, så skete det min datter på 3½år har fået lov til at få en kylling med hjem fra børnehaven. (De har selv hentet æggene og lagt dem i en rugemaskine og beholder dem i børnehaven til de er ca. 3 uger (10/7 ).

Men, racen er hmm - krydsning af tja....

Så tænkte jeg, hvornår vil det være mest hensigtsmæssigt at sammenføre kyllinger? Jeg forestiller mig den ene høne (krydsning) + 1-2 høner og en hane (ikke krydsning). Jeg har læst beskrivelsen af orpington og den lyder til at passe godt hos mig. Andre forslag modtages gerne.
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: Randi Krak efter 08 Juni , 2010, 09:20
Hvad har du af høns/kyllinger i forvejen?

For hvis du ikke har nogle i forvejen vil denne lille kylling være meget udsat for hakkeri mm når den er ene om at være lille..

Jeg sætter mine maskine kyllinger sammen med resten af flokken når de er ca 6 uger gamle - indtil da går de for sig selv med varmelampe og udsyn til de andre høns og haner..
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: Mercedes efter 08 Juni , 2010, 09:41
Undskyld, men jeg synes at det er synd for kyllingen... ja, også for resten af kyllingerne, hvis det er sådan at de bliver delt ud en enkelt hist og pist. :(
Få enten 3-4 stykker fra kuldet, eller slet ingen.
Det er bare min mening.
Hilsen Mercedes
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: KRISTINA efter 08 Juni , 2010, 10:21
Jeg har ingen høns i forvejen.

Når kyllingerne i børnehaven er klækket og er ca 3 uger gamle, sendes de kyllinger som ikke er afsat retur til det sted, hvor de har hentet æggene.




Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: Mercedes efter 08 Juni , 2010, 10:26
Så synes jeg du skal tage nogle flere, da de bliver mere trygge ved at være sammen et nyt sted.
De vil også stadig ha hinanden hvis du anskaffer dig andre høns. Jeg vil aldrig anbefale kun at tage en. Hverken når det gælder kyllinger eller høner.
Men pas på...høns er vanedannende. ;D
Jeg skulle bare ha mellem 5-7, nu har jeg 25. ;)
Held og lykke
Mercedes
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 Juni , 2010, 21:09
Velkommen på forum, Kristina  :D
Som Mercedes også skriver, kan det nok være lidt problematisk at sætte en enkelt kylling sammen med voksne dyr, i det hele taget er en kylling på tre uger slet ikke varmefri, og vil ikke kunne klare sig uden varmelampe og også helst nogle søskende at putte sig med, når den nu ikke har en skrukke-mor.
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: KRISTINA efter 09 Juni , 2010, 14:00
Jeg havde overvejet, hvorvidt man kan sammenføre jævnaldrene kyllinger (altså kyllinger fra børnehaven samt kyllinger fra et andet sted). Jeg kunne ikke drømme om at sætte en 3 uger kylling sammen med voksne høns.

Hmm, med hensyn til varmefrie kyllinger lyder det til jeg hellere må skaffe en varmelampe. Kan jeg nøjes med pære med porcelænsfatning eller er det bedst med den store skærm?
Titel: Sv: Sammenføring af kyllinger/høns
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Juni , 2010, 15:51
Hvis du har mulighed for at få mere end en kylling f.eks. tre eller flere fra børnehaven, ville det være helt perfekt. Kyllinger/høns er jo flokdyr, så vil det også være nemmere at sætte dem sammen med andre uanset om de er jævnaldrende eller ej.