Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Gåsepigen efter 05 Juni , 2010, 22:05
-
En bekendt af mig har en gåsemor, som er meget opsvulmet ved gumpen. Jeg kiggede på hende i dag, og det ser ikke ud til, hun har ondt, men gumpen er svulmet op til størrelse barnehoved(!), og der var også en bar plet længere nede, som lignede brok. Området virker ikke betændt eller ømt, og det er ikke hårdt og spændt at føle på. Gåsemor er frisk og aktiv; hun er dog noget gangbesværet af hævelsens størrelse - den næsten slæber hen ad jorden.
Gåsemor har udviklet den dramatiske hævelse i løbet af et par dage og er derefter holdt op med at lægge æg. Hun har ellers været en flittig æglægger (ca. 70 i år). Hævelsen har været uændret det sidste par uger.
Nogen der ved, hvad det kan være?
Min bekendt er landbo af ældre dato og er derfor ikke meget for at gå til dyrlæge med en gås. Men måske jeg havde nemmere ved overtalelse, hvis nogen kunne hjælpe mig med en ide om, hvad gåsen fejler.
-
Mon ikke også en gås kan lide af læggenød, dvs. at den ikke kan få lagt sit æg, og så ophober de sig i hende og enden på det hele bliver at gåsen dør.
Hvis ikke det er tilfældet har jeg ikke noget bud, men en nærmere undersøgelse vil nok være en god ide, så det ikke ender helt galt for den stakels gås.
-
Tak for dit svar. Jeg har siddet og læst på læggenød, og det virker ikke helt rigtigt. Gåsemor er frisk, og hun spiser og snakker som sædvanligt. Og hun virker ikke til at have smerter. Hun har haft den opsvulmede gump i flere uger nu, og det burde hun vist ikke ved læggenød.