Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kirstine efter 04 Juni , 2010, 16:30

Titel: Vores første kylling(er) - hvad nu?!
Indlæg af: Kirstine efter 04 Juni , 2010, 16:30
Ja, så er det magiske sket: vores første høns, anskaffet i begyndelsen af marts, har fået deres første kylling  ;D der er én ude og sandsynligvis mindst fem mere på vej inden søndag. Dertil måske to efternølere om en ti-dages tid (dem be'r vi nok naboen om at ruge ud)

Vi er elle-vilde af glæde, men også lidt rådvilde. Hvad gør vi nu?

Hønemor ligger pænt på kylling og æg, og vi har købt 25kg starterfoder, men hvad med alt det andet?

Skal vi separere hønemor og kyllinger? (hun er top-høne i hierakiet) skal vi sætte redekassen ned på gulvet? (den er pt ca. 25cm over, men vi har sat en bred rampe op, så de (forhåbentlig) kan komme op) Skal de have andet at spise?

Alle råd modtages med kyshånd  :-*

Og så skal jeg nok vise billeder, når jeg har fundet ud af, hvordan man lægger dem ind...


Titel: Sv: Vores første kylling(er) - hvad nu?!
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 04 Juni , 2010, 17:24
Hun skal absolut ikke separeres fra kyllingerne, det ville være synd.

Jeg ville, hvis det er muligt, sætte kassen ned på gulvet, og pas på der ikke bliver noget hvor en kylling kan komme i klemme, eller lignende, så forvilder den sig væk, og er måske død dagen efter.

Ellers, stort tillykke med kyllingerne, det er så dejligt at have.
Også velkommen på Forum...
Titel: Sv: Vores første kylling(er) - hvad nu?!
Indlæg af: Kirstine efter 04 Juni , 2010, 19:20
Hej Børge,
Tak for dit svar. Vi prøver, om vi kan sætte kassen nærmere gulvet.

Jeg mente, om vi skulle separere kyllinger + hønemor fra de andre høns - beklager min kejtede måde at udtrykke mig på  *e - vi ville selvfølgelig ikke drømme om, at adskille mor og børn  :o

I mellemtiden er der kommet én til...

Mvh  :)



Titel: Sv: Vores første kylling(er) - hvad nu?!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Juni , 2010, 20:58
Tillykke  /o
Jeg ville, som Børge siger, sætte redekassen på gulvet, hvis det ikke er muligt, kan I lave en rede på gulvet i et hjørne, og løfte kyllinger og æg der ned. Højst sandsynlig vil skrukken selv komme med, ellers må I lige hjælpe hende.