Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Hyggehønen efter 25 Maj , 2010, 09:39
-
Hejsa,
Vi har med stor skuffelse (især fra vores døtres side) overværet vores rugehønes 9 brahmaæg blive liggende under hende i 23 dage uden en eneste revne. ØV! Er det normalt? Hvad kan det skyldes?
Nu er mit spørgsmål så, om vi kan gå ud og adoptere 10 daggamle kyllinger og lægge ind under hende i stedet. Vil hun acceptere det?
Vi har ingen varmelampe.
Jeg glæder mig til at høre jeres erfaringer!!
På forhånd mange tak.
Mvh Sarah
-
Vent endu et døgn og prøv så at lukke nogle æg op for at se om de overhovedet har været befrugtet. Er det egne æg eller har du købt dem? Hvis de er købt kunne du jo spørge om opdrætter selv har problemer....
Det med de daggamle kyllinger er lidt af en satsning. Måske/måske ikke tager hun imod dem. Men du skal da ihvertfald skynde dig. Og køb en varmelampe til hvis ikke hun vil være mor for fremmede kyllinger.
-
Hej Sarah
Ja det skulle godt kunne lade sig gøre, bare at du holder øje med hvordan hun opfører sig.
Du skal ikke sætte kyllinerne foran hende men liste dem ind under hende og så tage et æg.
Held og lykke med det.
Giv hende lige en dag eller to til på æggene. Jeg har lige oplevet et æg der klækkede på 24. dagen !!
-
Hvis du lister kyllinger under hende i nattens mulm og mørke, så plejer det at gå godt, men man er nødt til at have en plan B hvis ikke hun vil ha' dem, det sker en sjælden gang i mellem.
En varmelampe som nødløsning.
Du tager en kylling i din hule hånd, og lader hånden glide ned langs hønen mellem krop og vinge, så slipper du den og kommer hurtigt med den næste, sansynligvis vil hun sige små kluklyde når hun mærker de små under sig, og så er alt i orden, en god nat og hun kender dem og de kender hende.
Sæt mad og vand tæt på så de ikke skal så langt den 1 dag.
-
Hej og mange tak for svarene!
Vi endte med en aften at putte ti adoptivkyllinger ind under hende efter 24 dage. Hun blev rigtig glad. "Nej, er I endelig kommet ud?!"
Under hende fandt vi sørme en lille kylling, som var kommet ud af hendes egne æg. Vi lyste resten og lod et enkelt ligge, for lige at give det en chance natten over. De andre var kasserbare. Og gæt hvad der var kommet ud næste morgen? På 25. dagen? en lille Brahmakylling. Vildt.
Mvh Sarah
-
Tillykke, med alle 12 kyllinger. <- <- <-
Jeg har selv fordelt 13 kyllinger under to skrukker i går, jeg var ved at komme i tidsnød mht. alderen på rugeæggene, så en ven tilbød at lægge dem i sin maskine. Der var egentlig 18 æg, men tre blev I mellemtiden var der så fire høner, der lagde sig, de to har æg, og de to sidste lod jeg ligge på blanke æg, som jeg havde sorteret fra ved lysning. I går blev æggene så erstattet af de nyklækkede kyllinger, og her til morgen er alt idel lykke. *y