Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Delodia efter 22 Maj , 2010, 15:47
-
Hvilken strøgelse benytter I, i hønsehuset?
P.t. bruger jeg halm, og hønsene hygger sig gevaldigt i det, men jeg overvejer lidt at gå over til spåner da jeg kun har 2 kompostbunker og ellers må køre på genbrugspladsen med min mødding. Hvad er jeres erfaringer, og hvad foretrækker hønsene, i øvrigt?
-
Spåner.... suger meget mere, minimerer lugten og er nemmere at muge ud med.
-
Jeg foretrækker spåner (af samme grund som Lene). Hønsene foretrækker at være ude ;D
-
Jeg bruger alm. Strandsand om i sommerhalvåret. Det er så dejlig nemt hver dag lige at rive møget sammen. Så er der fint, rent og lugtfrit. Da jeg ikke kan holde sandet tilstrækkelig tørt om vinteren er jeg nødt til at bruger spåner som er mit foretrukne alternativ.
-
Spåner .. samme argumenter som Lene og så flyver det ikke rundt på samme måde som halmen gør. Når jeg enkelte gange giver hønsene lidt halm for underholdningens skyld, synes jeg, at der er halm i heeeele haven ::)
-
altid spåner, og det kan brændes hvis ikke det kan være i bedene /o
-
Også spåner her.
Bliver dog kørt på genbrugsstationen, da jeg ikke selv kan bruge affaldet.
Har prøvet med Easy strø, men det sviner rigtig meget, med små vindpust, og under skoene.
Sand, tjaeee, nu er det jo ikke alt, der er lort fra en høne, der kommer også urin sammen med lorten, og dette lugter altså. Hvis bare det var så vel, ja så kunne man sagtens rive lortene sammen.
Men der er ingen tvivl om, at Easy strø suger endnu mere end spåner.
-
vi er også på spåner, men det fører lige til et tillægsspørgsmål herfra, det håber jeg er ok. Hvor tykt et lag? Og skifter I det hele ud hver gang? Og hvor ofte? (ups, det var 3). Jeg synes ikke det er let "lige at rive" det værste ud, men jeg synes også det løber op at skifte hønsebunden 2 gange om ugen (8 kvm.), så jeg tænker, at der måske er et trick eller en tommelfingerregel.
-
Mine går også på ca. 8 m2 og der bliver smidt en balle spåner om foråret ovenpå et tyndt strøet lag stalosan, det bliver båret ud om efteråret, således koster det to baller spåner af 75 kr = 150 kr. om året og det er da billigt
Undervejs tager jeg med den samme smaltandede greb der bliver brugt hos hestene det værste lort, ..og da det er et godt lag, så er der ingen der fryser om fødderne om vinteren.
Jeg kunne ikke drømme om at muge det hele ud mere end de to gange om året.
-
Tak for svarene.
Jeg har også lige et par tillægsspørgsmål. Æder hønsene ikke spånerne? (Jeg er ny indenfor hønsehold, så jeg aner det ikke, derfor har jeg anvendt halm).
Har nogen evt. prøvet med hampestrøgelse? Jeg ved at nogen hestefolk foretrækker det, netop fordi det ikke skader når hestene får ædt det, og både sugeevnen samt, komposteringen skulle være bedre. Er der nogen der har erfaringer med det?
-
Jeg bruger alm. Strandsand om i sommerhalvåret. Det er så dejlig nemt hver dag lige at rive møget sammen. Så er der fint, rent og lugtfrit. Da jeg ikke kan holde sandet tilstrækkelig tørt om vinteren er jeg nødt til at bruger spåner som er mit foretrukne alternativ.
bruger samme fremgangsmåde,og synes det er dejligt nemt
-
Der hersker ingen tvivl om at spåner suger mere end halm, og er nemt at muge ud i.
Sand er nemt fordi det kan muges med en rive, men så skal det være tørt, så der ikke er konstant fugt i stald eller hus.
Mine høns spiser ikke spåner tror jeg, og hvis de gør, så skader det åbenbart ikke.
-
Vi (= mig, hønsene og ikke mindst komposten) er meget glade for Easy Strø /o
-
Sand! /o Og endelig også på møgbrættet under siddepindene, hvor langt det meste møg ender :) Det fungerer perfekt her :)
-
- med hensyn til tissetåren i sandet er den lille så nem lige at rive op som møget, for der er sandet jo lidt fugtigt. Snupti og så er det væk. ( har iøvrigt hugget et sæt rive og lille skovl i min datters sandkasse og det egner sig fortrinligt i mine relativt små hønsehuse. ) :D
-
Jeg bruger kun halm og jeg synes det fungerer fint. Jeg rydder hele hønsehuset hver 2-3 uge afhængig af hvor meget hønsene har været inde (hvor dårligt vejret har været). Jeg køber halmen i bigballer så jeg får det til en rimelig pris på ca 20 øre/kg leveret. Det der ryddes ud fra hønsehuset bliver brændt af, men det er selvfølgelig kun muligt hvis man bor på landet uden naboer lige i nærheden.
Jeg synes at halmen suger ganske fint. Der er kun et enkelt eller to steder i hønsehuset, hvor der besørges meget, hvor gulvet virker fugtigt under halmen.
-
Det afhænger jo også af, hvormange høns man har.
I mit hønsehus passer det nogenlunde med udskiftning af bundlag 4 gange om året, nok fordi jeg ikke har så megen plads som andre. ialt omkring 5 kvm, tror jeg, til 10 høns, og så selvfølgelig en hønsegård, de 5 kvm er kun indendørs.
-
Jeg bruger "Easystrø" - men har også kun et lille hønsehus - jeg har en børne løvrive og en fejebakke - så er det nemt at hapse klatterne, op på fejebakken og ud i komposten.
Jeg har ikke lang erfaring, men synes det er nemt, lugter godt i hønsehuset. Jeg har en kattebakke til at stå med sand, men de bruger altid jorden udenfor til sandbade.
Min ene skruk ligger på sine æg i easystrøen - den anden i en rede med halm.
Glade sommerhilsener
Berit
-
Jeg har et tyndt lag stalosan underst, ovenpå tørt sand, både på gulvet og møgbrættet. Gulv og møgbræt er af træ; jeg har ingen problemer med at holde sandet tørt hverken sommer eller vinter. Jeg bruger en børneløvrive og en slags dørslag, som jeg river klatterne ned i, så ryger det tørre sand fra, klatterne ryger i komposten. Hvis jeg havde boet et sted med fed jord, ville jeg nok ikke si sandet fra, men her i det vestjyske, er der rigeligt sand i jorden. Jeg river klatterne væk hver dag, selvom jeg har fire stammerum, tager det kun ganske kort tid, og for mig er det ren og skær hygge. En gang om året, på en varm sommerdag med en lun vind, tømmer jeg alt sand ud og kasserer, så vasker jeg med brun sæbevand, kalker indvendigt, lader tørre godt igennem og lægger frisk sand ind. Jeg fylder også løbende sand på i løbet af året, for der forsvinder jo lidt sammen med klatterne. Når der ligger en lidt våd klat, er sandet fint til at lægge sig som en hinde om klatten, så det hele ikke snasker til.
Jeg bruger spåner i redekasserne, og her skifter jeg efter behov; når der er kyllinger, er der brug for udskiftning ret tit. Jeg har også et tyndt drys stalosan i redekasserne.
Stalosan og kalk virker udtørrende og forhindrer utøj.
-
jeg tror vi kommer til at gå over til sand, for halvdelen af "fuglehuset" er med undulater m.v., og de skal også have sand. Det kan godt være, at det er et tilvænningsspørgsmål, men p.t. er jeg ikke så god til at have et tykt lag "spåner og lort", så der muges grundigt og hyppigt ud. Helt i bund. Så umiddelbart er spåner til de små kyller herhjemme og efterfølgende bliver det vist til sand.
-
Jeg bruger vårbyghalm. Det suger godt, og så er det gratis, (flink nabo). Dybstrøelseprincip; når der er klattet kommer jeg mere på. 3-4 gange om året skifter jeg det hele, det gamle ryger på bedene som dække.
-
Kom til at tænke på, at der har været et par tilfælde af sur kro hvor et halm strå her været synderen..... <A
-
Man kan også lave en mellemvej. :)
Jeg har ca 5 cm sand og derpå et meget tyndt lag spåner. Så er det meget nemt lige at feje spåner og lidt sand ud hver uge.
Før havde jeg også dybstrøelse, men jeg brød mig ikke om, at jeg ikke kunne "muge ud" ordentligt.
Mellemtingen fungerer glimrende! /o
-
Jeg har også sand på gulvet og møgbrædtet.
I redkasserne strandsand med træuld ovenpå.
-
Jeg mistede to orpehøner til sur kro i løbet af vinteren. Det var kun den sidste, hvor indholdet blev dissekeret, se dette link:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=8187.15
Jeg har lagt et billede ind hvor man kan se hvad der var i kroen. Det var næsten kun halm og vi opdagede det for sent fordi en kro fuld af halm føles dejligt blød :-[
Jeg ved ikke om de spiste af halmen pga. den lange vinter, fordi de er orpington-ædedolke eller om det er noget 3. der gør sig gældende, men jeg har ikke lyst til at aflive flere høns fordi de har spist af gulvtæppet ;D
Så derfor udskiftede jeg alt halm til sand og nu tænker jeg bare på hvorfor vi ikke gjorde det noget før, det er bare så nemt!!!
-
Det var det billede som jeg syntes at huske. Ja så er der vist ingen tvivl om valg af strøelse hvis man vil undgå sådan en tur.