Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Hebber efter 20 Maj , 2010, 19:29

Titel: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Hebber efter 20 Maj , 2010, 19:29
Hej alle
Det er lidt tid siden jeg rigtigt har været inde og følge med her på forum, så nu må jeg vel hellere fortælle hvordan det går med "hønseriet"

Jeg var jo lidt i tvivl om jeg skulle have Lys Sussex eller Wyandotter, valget faldet på 0,4 Sussex...........men 2 mrd efter blev jeg totalt grebet af hønsefeberen og fik 1.4 Dværg wyandotter.

Og lige nøjagtig dværgene har en lidt sjov historie, jeg fik dem 1 sep 2009 og da var de iflg sælger lige begyndt i æglægning, 1 marts havde jeg ikke set et eneste æg fra dem. 1 høne og hanen var døde i løbet af vinteren- så nu var der 3 tilbage. Jeg tiggede dem, bad dem, ja endog truede dem med øksen, men ak nej ikke så meget som et eneste lillebitte æg.

1 april var min tålmodighed sluppet op ville de ikke lægge æg kunne de komme på bordet ku de.
Jeg slagtede heldigvis kun 1, for da jeg parterede den var den fyldt med gule blommer........A ha der måtte være håb endnu.

midt april var der ikke kommet æg. I mellemtiden havde jeg anskaffet en Sussex hane og 1 høne mere. de blev mobbet lidt af de andre madammer som jo havde været alene længe, specielt førerhønen "Rødhætte" var slem ved dem. Så jeg tænkte nå ja dværgene skal alligevel slagtes så de kom ind til Sussex'erne for at aflaste hakkeriet lidt....

Hanen fik efterhånden overtaget hønsegården og betræder lystigt hønsene..... og dværgene er begyndt at lægge æg ;D

Der skulle åbenbart bare en mand til i huset, men sådan er der jo så meget.  /o

Den ene dværg har forøvrigt lagt sig skruk og ligger på 1 af sine egne og 4 Sussex æg så det er jeg meget spændt på


(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/11318/normal_kamera_040.JPG) (http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/11318/kamera_040.JPG)


med venlige hanegal

Henrik
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Linda Andreasen efter 20 Maj , 2010, 19:43
Hvor dejligt  <M at du fik dem fortalt HVEM der bestemmer i hønsehuset  /o
Æg man selv henter i hønsehuset er nu bare nr 1. ;)
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Marianne Vedel efter 20 Maj , 2010, 21:54
Nu har du så nogle gode pålidelig skrukker, for det er helt sikkert en af de ting, dværg wyandotterne er super til *p
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Hebber efter 08 Juni , 2010, 11:56
Så er der kommet 3 sussex kyllinger <L   De andre høns havde lagt flere æg oveni så den i alt lagde på 8 æg, men da tredje kylling var klækket forlod hun reden. så de resterende æg blev ikke til nået da jeg ikke har en rugemaskine.

@marianne. Du har fuldstændig ret dværgen er en perfekt skruk og kyllingefører, hun passer i den grad på sine kyllinger. Den kommer stormende henimod mig med vingerne spredt ud til siden og siger : Buik buik = "kan du holde fingre fra mine kyllinger". så jeg er da glad for den ikke er større så kunne man da blive helt bange for den.

Jeg føler at en snigende smitte er ved at overtage mig, så inden længe må jeg vel hellere anskaffe en rugemaskine, for det er da godt nok spændende. /o
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: MortenSD efter 08 Juni , 2010, 20:00
Jeg tænker lidt på, der er ingen problemer med de der dværge og den store sussex hane?, betræder han ikke dem også? de må da blive helt mast :D eller man kan måske sagtens have dværge sammen med store høns?
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 Juni , 2010, 21:39
Hvorfor vil du ha' en rugemaskine? Med dværgwyandotter er det da ikke absolut nødvendigt  ;D Jeg har syv!! skrukker der går med kyllinger. De har fra fem til 13 kyllinger i deres kuld. Sofia, som går med de ældste 13 har lige lagt et æg i dag, men hendes kyllinger er også fra d. 29. april.
Hønsefeber er nu ikke det værste man kan lide af  /o
Titel: Sv: Beretningen om de 5 små dværge
Indlæg af: Hebber efter 08 Juni , 2010, 22:28
Ja jeg er nu også mest til naturmetoden.
Jeg kunne måske have sat de 3 første kyllinger under varmelampe og sætte dem tilbage til skrukken når de sidste æg var klækket, men ville hun så kendes ved dem.

anyway næste gang må jeg bare holde lidt mere styr på hvor mange æg hun ruger på  ;D

@Morten dværghønen er godtnok næsten helt væk når den bliver betrådt, men ser ikke ud til at lide nød.