Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Silver efter 14 Maj , 2010, 11:52
-
Vi har 4 wyandotter. Den ene er skruk, og vi vil køber rugeæg til hende i dag og håber at det kommer til at gå godt. Men vi har tusind spørgsmål.
så håber at der er nogen herinde med en masse erfaring
Hvor længe tager det ca. før der kommer kyllinger?
Kan hun selv passe på dem efter udklækningen? - tænker på varme...
Kan de andre høns lade kyllingerne være?
Ja, det var kun 3 spørgsmål... så der kommer sikkert flere..
Hilsen Malene
-
der går 21 dage for de er udklækket
hvis de er ved mor skruk kan de godt holde varmen, da hun vil hjælpe dem.
om de andre kan lade dem være må tiden vise, ellers må du flytte mor skruk og kyllingerne hinsides hvor de kan gå i fred til kyllingerne er blevet større...
-
Jeg prøver med lidt svar. De er udelukkende baseret på egne erfaringer.
Hønen skal ikke have flere æg, end hun kan dække med kroppen.
Et æg tager ca. 21 dage om at klække (+ - et par dage). Det kan afhænge lidt af temperaturen.
Hvis hun kun har så mange kyllinger, som hun kan dække med kroppen, skal hun nok sørge for kyllingerne er varme.
Jeg ved ikke om de andre høns lader kyllingerne være. Hønen vil som udgangspunkt forsvare sine kyllinger med sit liv, men hun kan få et problem, hvis der er høns der er aggressive mod kyllinger. Tror dog det som regel vil gå ok, hvis hønsene har en sund adfærd, men nogle kan være aggressive. Jeg har altid mine skrukker skilt fra de andre høns. Også pga. krager, skader osv., som vi har oplevet har stor interesse for kyllinger. De bliver "spredt" fra flokken, og så kan hønen ikke forsvare kyllingerne.
Jeg håber du kan bruge lidt af svarene, men du får garanteret andre bud på hvordan man har kyllinger /o
-
Vi har lige nu lagt 5 æg ind under hende, og hun er en stor fyldig høne, så tror det er meget passende. Vi har selv bygget hønsehuset, så hun ligger oppe i tryghed - væk fra vilde fugle, så det er ikke min frygt.. der er en sliske ned til hønsegården, men der går vel længe før de bevæger sig derned?
Er de ikke inde hos deres mor i hønsehuset i lang tid?
-
Du skal huske at mærke rugeæggene. Hvis hun ligger inde i hønsehuset ved de andre høns, så vil de lægge deres æg hos hende, og du risikerer ikke at ane hvilke æg der er hvad. Det nemmeste er at isolere hende i en lille indhegning for sig selv. Så kan hun også gå der med kyllingerne indtil de er klar til at blive præsenteret for resten af flokken.
-
Mht. om de er "længe" i hønsehuset, er tid lidt relativt. Så snart æggene er klækket og kyllingerne er tørre, tager hønen kyllingerne med på "opdagelse". Temmelig sikkert også udenfor. Vær dog opmærksom til den tid om alle kyllinger kan komme op i huset igen.
-
Æggene har fået et stort sort kryds ;) og hun ligger nu på dem...
Indtil videre ligger hun så de andre også kan komme til hende, men vi må se hvad der sker når der kommer kyllinger. Jeg håber jo, at alle mine elskede høns er opdraget så godt, at de har en god adfærd og tager imod de nye på en kærlig måde.. (hmm ved ikke om det lød for optimistisk) Hehe.
-
man skal altid være optimist ... min mand er nogen gange pesimist og så siger jeg altid at det gider jeg ikke høre på man skal tro på at det går godt... for så går man ind i det med det rigtige hjerte og derfor vil der også være større sandsynlighed for at tingene lykkedes ... krydser fingre og håber det bedste for dig... glæder mig til at følge din beretning
-
Tusind tak for jeres råd og erfaringer..
Her ligger hun så.. Silver..
-
Velkommen på forum, Bo :D
Tillykke med skrukken, det er en skøn oplevelse *p
Mine skrukker ligger altid i hønsehuset sammen med de andre, og det er altid gået fint. Jeg tegner en blyantstreg rundt om "ækvator" på æggene, det kan godt være den skal tegnes op under vejs, for den kan blive slidt af. Jeg tjekker for friske æg under skrukken hver dag, og fjerner dem, de bruges i husholdningen. Jeg har haft æg der har klækket på 20. dagen og også på 24. dagen, begge dele ligger indenfor normalområdet. Det kan sagtens tage op til et døgn fra et æg begynder at klække og til kyllingen er kommet ud, det sidste døgns tid inden de klækker kan man høre kyllingen pippe og banke inde i ægget.
Skrukken kan sagtens passe kyllingerne med varme, og hun vil sikkert forlade reden ca. ½-1 døgn efter den sidste kylling er klækket. Alt efter vejret, vil hun også tage kyllingerne med ud. De fleste skrukker er fremragende mødre.
Held og lykke med det hele /o
-
Tusind tak - vi er godt nok spændte på om det kan lykkes. Vi er ikke ligefrem hønse eksperter, de er super forkælet og er vores eneste "husdyr" ;)
Vi har 4 wyandotter, dem har vi haft i 2 år i vores villa have. Vi synes jo det er de flotteste høns i verden, de er helt fantastiske at kigge på. Og nu kaster vi os ud i ruge verden, da Silver er skruk igen ;) spændende..
Så vidt vi kan læse os frem til at wyandotter gode kyllingefører
Det lyder til, at du har ret meget erfaring - så det kan være vi skriver til dig når vi har flere spørgsmål om vores lille projekt
(Vi, Bo er min kæreste der har oprettet profilen, men jeg tog lidt over) ;D
Hilsen fra Malene.
-
Jamen også velkommen til dig, Malene /o
Jeg ved ikke hvor meget erfaring, jeg har, men jeg observerer meget, hvad der sker, desuden følger jeg min intuition og sunde fornuft og frem for alt ligger mine dyrs velfærd mig meget på sinde.
Spørg endelig løs, der er rigtig mange venlige og hjælpsomme medlemmer her <I <I
-
Silver (som er skruk) ligger så fint og ruger på sine 5 æg, det har hun gjort i 6 dage nu, så vi krydser fingre for, at hun ikke mister interessen ;)
Hvor mange gange kommer en skruk høne ud om dagen? - grunden til mit spørgsmål er, at hun er ude et par gange, i går var hun ude i over en halv time, og vi troede at nu have hun desværre opgivet, men hun gik der ind igen ;D
Men tænker på om det er holdbart nok for æggene at hun er ude længere tid gangen..
Hilsen fra en nybegynder med rugening ;)
Malene
-
Det er helt normalt, at skrukken forlader reden, som regel en gang om dagen, og tit op til en halv time, især hvis det er lunt i vejret. Jeg har haft æg der endda har nået at blive ret kolde, fordi skrukken tog fejl af redekasserne, og lagde sig i den, hvor dagens æg var lagt. Jeg flyttede hende simpelthen tilbage i hendes egen rede, og der kom også kyllinger, til trods for at det skete i marts måned sidste år. Æggene tåler mere, end man lige tror. Det der somme tider kan ske, er at de klækker 1-2 dage senere.
-
Ja - vi håber. Hun var væk fra æggene i over 3 timer i dag, men har efter sandbad, korn og vand lagt sig op igen ;)
-
Der skal nu nok komme kyllinger /o