Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Charlotte78 efter 09 Maj , 2010, 21:00

Titel: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Charlotte78 efter 09 Maj , 2010, 21:00
Nogle siger at æg ikke behøver at blive opbevaret i køleskabet, andre siger at det SKAL de.
Ligeledes siger nogle at de kan holde sig i ca 1 måned, andre at man ser på selve æget (noget med hvordan de synker i vand, eller noget i den stil)

Hvad skal man lige tro på?

Nogen der ved hvor man kan finde rette oplysninger?

Hvad gør i?

Indtil nu har vi haft vores i køleskab, holdbarheden er ikke det store problem hos os, da de højst får lov til at ligge 1 uge i køleskabet  ;)
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: vini efter 09 Maj , 2010, 21:35
Har altid æggene i køleskab. Har ikke lige nogen æg fra en forretning, ville ellers have kigge på datomærkning og udløb. Det må de være gennemtestet med den holdbarhed.
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Randi Krak efter 09 Maj , 2010, 21:44
Jeg har altid mine æg i køleskabet - altså dem som skal spises  ;)
jeg plejer ikke at have dem længere end 1½ uge så er de spiste  :)

Jeg ville søge her på forum for at få svar eller starte en tråd som dig.
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Trine Bierberg efter 09 Maj , 2010, 21:57
Vi har vores æg stående i et køligt rum!!
De æg vi tager ind står i en skål på køkkenbordet......de er spist på 3-4 dage!!
Vi har aldrig oplevet dårlige æg!! /o
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 Maj , 2010, 22:04
Vi diskuterede det på et tidspunkt for et års tid siden, og der var nogen, som havde boet på Grønland, og der har man et noget andet syn på "friske" æg.
Tråden er her:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=4414.0
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Christina efter 09 Maj , 2010, 22:04
Jeg har mine stående i vores bryggers om vinteren, hvor der er meget køligt, da der kun er enkeltlagsruder og stort set ingen opvarmning.

Nu hvor det er varmere, opbevarer jeg dem i køleskabet. Hviden bliver ret flydende, når de bliver opbevaret i stuetemperatur, og det synes jeg personligt ikke så godt om :)
Titel: Sv: Opbevaring og holdbarhed af æg
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 09 Maj , 2010, 23:06
Ja, jeg er nu ikke så hysterisk med mine æg.

Når de kommer i køleskab, som forlænger levetiden en del på æggene, så holder de op imod 3 måneder.
Ikke at mine når at blive så gamle, men de vil stadig være spiselige.

Men jeg ved med sikkerhed, at jeg har haft æg liggende i den tid for en del år siden, og der var der ikke nogen af dem, der havde tegn på at de var ved at gå i forrådnelse.
Noget af hviden bliver dog lidt tyndere med alderen.

Ægproducenterne siger, at et æg er "gammelt", når det er 28 dage. Det samme anbefales som maksimum opbevaringstid fra Forbrugerstyrelsen i pjecen Ren besked om hygiejne og madvarer, Bilag til pjecen Ren besked om hygiejne og madvarer.

Holdbarhed i køleskab
Æg
Rå æg Hele æg - 3-4 uger eller se datomærkningen
Blommer - 1 dag. Hvider - 2-3 dage
Retter med æg (fx fromager, koldskål, hjemmelavet mayonnaise o.l) spises samme dag, de er tilberedt.
Varmebehandlede æggeretter (fx grønsagstærter, gratin o.l.) 1-2 dage
Mayonnaise - Kun få dage