Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: gitteholk efter 01 Maj , 2010, 17:27

Titel: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: gitteholk efter 01 Maj , 2010, 17:27
Vi har en silkehane som pludselig opfører sig underligt.

Vi fandt ham i dag hvor han stod med hovedet drejet helt rundt så den vender nedad og fremad på samme tid. Når han gør det lukker han den ene øje og ryster. Det ser ud som om han "har tabt hovedet".
Så kan vi hjælpe ham til at få hovedet "til at vende rigtig" igen.

Hjælp... hvem kan hjæælpe  :'(
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: Tommy1 efter 01 Maj , 2010, 18:56

Det lyder som om , det er tid til at finde øksen frem   *t
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: gitteholk efter 01 Maj , 2010, 21:46
Det er meget mystisk.

Her siden har han gået omkring med sine to koner ude på græsplænen og spist græs.

Da jeg så skulle ud at sige godnat så sidder han på jorden med hovedet drejet ned foran sig og kan ikke få den op igen uden hjælp. Jeg må se hvordan han har det i morgen.

Hvis jeg skal svinge øksen bliver det meget trist  :'(

Er der så en her fra det midtjyske forum som har en hvid dværg silkehane vi kan købe.
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: Andreas efter 01 Maj , 2010, 22:01
Ærgerligt med din hane!

En hvid dværg silkehane.. Sådan en har jeg et par stykker af.
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: Tanja S.B. efter 01 Maj , 2010, 22:09
Øv, Gitte, det er meget trist! :-[
Jeg kan ikke hjælpe, men håber ikke du skal svinge øksen! Jeg sender lige et  *l og *t
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: pilegaarden efter 01 Maj , 2010, 22:16
Det var da trist at høre. Lyder som han på en eller anden måde har fået en forstrækning i halsen. Var han et menneske skulle han have være i behandling hos en kiropraktor og have sat halsen tilbage i led, men en kiropraktor er næppe villig/egnet til at hjælpe en hane.

Lad os håbe han har fået styr på hals/hoved til i morgen, ellers er der desværre nok kun en udvej.
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: gitteholk efter 01 Maj , 2010, 22:20
Tak for det alle sammen.

Min datter er helt vild. Hun mener absolut at vi skal til dyrlægen med ham. Men det går vist ikke.
Naturen må vise hvad vi skal.

Andreas tak for muligheden for at købe en hane fra dig. Vi får at se hvad tiden bringer.
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: GKV efter 01 Maj , 2010, 22:50
Vi har prøvet nogle tilfælde af det og blev meget forskrækkede over det. Vores erfaring er at det udløses af stress. Hvor om alting er, så gik det over af sig selv i løbet af et par dage og er ikke kommet igen, så selvom det ser uhyggeligt ud så giv ham en chance, øksen kan svinges for hurtigt.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: Helle K. efter 02 Maj , 2010, 07:21

Jeg håber også, at du vil give ham en chance på nogle dage til at rette sig. Hvis han ikke lider, så må I lige stå stand by og hjælpe ham hovedet på plads de næste par dage.

Jeg tror heller ikke, at dyrlægen kan gøre ret meget ved en forstrækning...eller evt. stressrelateret hovedfald...det kan kun tiden og ro.

Pøj, pøj med ham
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: G. Lausen efter 02 Maj , 2010, 10:43
jeg ved ikke om det her kan hjælpe... jeg så en udsendelse fra Givskud Zoo og de havde nogle strudse der opførte sig som du beskrive din hane gør... de havde også noget stress agtigt... udløst af for lidt lys godt nok... ikke at jeg tror der er samme faktor hos dig... men symptomerne lyder ens... det gik altså også over af sig selv... så hvis jeg skulle bestemme... så lad ham være et par dage... HELD OG LYKKE ... det er så trist at have syge dyr  :-[

mvh
Grethe
Titel: Sv: Hane har "tabt hovedet"
Indlæg af: gitteholk efter 02 Maj , 2010, 14:02
Det må være et par skrappe damer han går sammen med hvis de giver ham så meget stress. Han har en løbegård og 5 m2 indenfor som han kun skal dele med to dværg damer.
De bor godt nok nabo til Jersey Kæmperne så det er måske den han på 5 kg. der har givet ham et mindreværdskompleks.

I dag er det uændret. Til tider går han rundt som han plejer, godt nok med lidt trækninger i nakken. Men så lige pludselig så vender hoved og nakke helt rundt så han ikke kan stå op. Meget besynderlig ??? Men jeg tror ikke det gør ondt på ham, men det er ikke rart at se på.