Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: pilegaarden efter 27 April , 2010, 22:33
-
Måske ikke lige præcis 'Hyggesnak', men et eller andet sted skulle jeg placere emnet.
Må jeg anmode alle der påkører et vildt dyr, om at standse bilen og se om i kan lokalisere det tilskadekomne dyr, og sørge for at det bliver aflivet så hurtigt som muligt hvis det ikke står til at redde. Jeg er overbevist om at mange af Jer der er aktive her på Forum ville gøre det som noget af det mest naturlige, men sig det endelig videre til venner, kollegaer, famile, naboer osv.
Min yngste datter (på 21) var kort før spisetid i aften ude at gå med vores Westi. Ved en lille remise langs vejen hvor hun går, gjorde hunden opmærksom på noget interessant. Min datter fulgte med hunden og blot 3 m fra offentlig vej fandt de et påkørt rådyr, som lå fladt på siden og sparkede vildt med benene.
Jeg blev tilkaldt og kunne konstatere at dyret var svært skadet, dog uden brækkede ben, hvilket igen betyder at det er blevet ramt på krop eller hoved. Hovedet var uden sår så formentlig på selve kroppen, hvor der var et par hud/pelsafskrabninger.
Hvor længe dyret havde ligget er svært at sige men jorden under dyrets krop var let sammentrykket så det var nok ikke lige faldet om. Desuden var maven begyndt at svulme/være spændt.
Vi fik etableret kontakt meget hurtigt til en jæger på en gård i nærheden, som kom og aflivede det svært lidende dyr.
Ved man ikke selv hvad man skal gøre ved et påkørt dyr kan man ringe til politiet (114) og de formidler videre til Falck som kommer og tager sig af det fornødne. Og man er ikke tvunget til at blive på stedet til de kommer hvis man blot kan give en rimelig præcis anvisning af sted og afmærke stedet med feks en plastikpose eller lignende bundet til en pind, pæl, træ eller busk.
Så, PLEASE, send beskeden videre.
-
Mange ønsker ikke at foretage sig noget, men det koster IKKE noget at anmelde påkørsel af et dyr i trafikken.
Hvis uheldet skulle være ude, er det ikke politiet man ringer til men direkte til Falck på 70 10 20 30.
Har man ikke mulighed for at vente på Falck, skal stedet afmærkes. Fx. en plastikpose i et træ.
-
Der er også den mulighed, at dyret efter påkørsel forsvinder. Her har man (også gratis) mulighed og moralsk pligt til at afmærke stedet og tage kontakt til nærmeste schweisshundefører http://www.schweiss.dk (http://www.schweiss.dk). Falck kan helt sikkert også formidle den kontakt.
-
Iflg den jæger jeg fik fat i koordineres det hele via politiet. Både Falck og schweisshundefører. Men hvis Falck vil igangsætte ved direkte kontakt er det selvfølgelig også fint.
Det vigtige er at NOGEN gør noget, i stedet for blot at lade stå til.
-
Det er desværre ikke alle kommuner, der har en aftale med Falck. Så i de tilfælde skal man have fat i skovfogeden for området.
Men helt klart man har en forpligtigelse til at gøre noget, no matter what.
-
>:(jeg har absolut INGEN respekt for folk der kan køre et dyr ned, uanset hvilket dyr det er, og så bare køre videre uden i det mindste at stoppe og tjekke om det er dødt eller lider. Og for pokker rammer man en kat så læg den dog ind i rabatten... det er nogens kæledyr vis dog lidt omtanke. stakkels den der kommer og ser sit kæledyr være mast ned i vejen efter en hel dags trafik. (hvis man rammer en uden foran et hus må man da også mande sig op og prøve at lokalisere ejeren og sige undskyld. Jeg synes mange mennesker er blevet uhyggeligt følelses kolde og det er ikke kun overfor dyr men også vi mennesker iblandt. Min kæreste hjalp en dag en ældre dame med en kørestol/scooter ting ved ikke lige hvad de hedder. hun var gledet ned i grøftekantin lige når man kører ind i byen og det var en meget kold dag hvor det regnede i stride strømme. den stakkels dame havde fået "køretøjet" over sig og havde kæmpet med at komme op uden held og folk var bare kørt forbi hende og havde kigget i næsten en time!! hvad fanden sker der for folk??? håber næsten de ender i samme situation og at ingen gider hjælpe dem. (og undskyld jeg bander men folks ligegyldighed og repekt for liv skræmmer mig!) mvh