Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: mortends efter 22 April , 2010, 21:11

Titel: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: mortends efter 22 April , 2010, 21:11
Ja så har jeg prøvet det med! (det kan godt være det er en kort historie, der er skrevet lidt langt - men læs den lige og giv dit besyv med... ;))

Jeg har to dværghøner fra Henriette Hall, der lagde sig skruk samtidig for ca. 23 dage siden.

For 21 dage siden lagde jeg 5 æg under hver og i går aftes begyndte de at klække. Her i eftermiddags var der klækket 5 små søde "Plymouth Barnerockevelder"-kyllinger. Jeg tjekkede de resterende 5 æg og de var alle helt flydende og skvulpede, så jeg tod de døde æg væk og lod hønerne passe de små.

Det hører med til historien, at de to skrukke hele tiden har stået i hver sin redekasse i det samme skrukbur og det er gået fint, så jeg ville forsøge at lade dem starte kyllingerne side om side i samme bur - noget jeg ved kan være problematisk, men jeg har ikke to skrukbure og hønsehuset/gården er befolket med høns og halvstore kyllinger i flere størrelser, så jeg vil ikke have de små derud endnu...

Her til aften ville jeg lige tjekke om alle havde det godt og så til min forskrækkelse at den ene rede var tom  :o - jeg tog min lommelygte og lyste ind i den anden rede - der lå to oppustede dværghøns...

Jeg tændte lyset i hønsehuset og løftede låget på den tomme rede - ingen død kylling der - pyha!

Jeg løftede så låget på den anden rede og flyttede de to høns og der lå 5 små kyllinger og puttede sig under deres nye dobbeltdyne - super hyggeligt!

Men går det an? Mon det ender lykkeligt?  ???

Hønsene virker fredelige overfor hinanden og kyllingerne, kan jeg mon fjerne den anden rede i morgen og lade dem bo sammen? Jeg kan i hvert fald umuligt skille dem ad nu, for jeg aner ikke hvilke kyllinger der "hører til" hvilken høne (og jeg kan i øvrigt ikke se forskel på de to høner...
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Christina efter 22 April , 2010, 21:23
Jeg ville bare lade dem gøre som de har lyst til så *h Det lyder VILDT hyggeligt, og de får sikkert bare dobbelt kærlighed *p

Synes jeg har læst om flere herinde, som har haft flere skrukke sammen, hvor de deles om kyllingerne *h
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: hdpe efter 22 April , 2010, 21:36
Jeg har i flere tilfælde haft "delemødre". Det er i alle tilfælde gået rigtigt fint. Simpelthen fordi det virker som om de selv har valgt det.

Så held og lykke. Tror nok det skal gå.

Helle
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Danny Westh efter 22 April , 2010, 21:37
Hvis ikke hønerne slås om kyllingerne så kan de sagtens gå sammen. Det er prøvet massere af gange.
Bare sørg for at redekassen er så stor at kyllingerne ikke bliver mast ihjel fordi at der ikke er plads til de 2 høner.

Danny
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Henriette Hall efter 22 April , 2010, 22:14
IIIIIIh hvor dejligt at de små hønsebasser klarer sig så godt. Jeg har en af deres søstre gående med 8 barnevelderkyllinger for tiden. Den havde selv ruget 2 ud, men tog imod de 6 fra rugemaskinen uden at blinke. De små dværge er bare supergode rugemødre. Jeg glæder mig altså til at se hvordan de der barne-rockere kommer til at se ud ;D
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Marianne Vedel efter 22 April , 2010, 22:56
Du kan tage det helt roligt, Morten, for sådan gør mine skrukker altid, og på den måde har kyllingerne flere steder at søge ly, jeg har haft op til tre fællesmødre, der er en del billeder i mit galleri.
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 22 April , 2010, 23:44
Dejligt, når det går, og hønerne affinder sig med at dele.
Der er jo kun to muligheder, enten at de deler dem, og er fælles, eller at de deler dem, måske endda i flere dele..
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 April , 2010, 06:29
Citér
eller at de deler dem, måske endda i flere dele.
Altså Børge, som du dog kan sige det  :o
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: mortends efter 23 April , 2010, 07:14
Tak for svarene! nu er jeg mere rolig!

@Henriette - jeg skal nok tage billeder når det første kuld blandinger har fået fuld fjerdragt. De ser ud til at få Barnevelder-statur med forholdsvis kort, rank krop og fremskudt bryst ligesom hanen. Farverne er en "blandet landhandel" - men det ser ud som om der godt kunne være lidt "dobbeltsømmet" over dem - nogle af dem er i hvert fald rigtig flotte!
Titel: Sv: Hmm... hvordan vil det mon gå???
Indlæg af: Henriette Hall efter 23 April , 2010, 08:07
Det lyder som nogle spændende kyllinger. Jeg synes jo at barnevelderne netop er flotte fordi de har så stolt en holdning. Her kommer jeg-haner!!! Det kan være der er grundlag for nogle superflotte høns med godt kød-potentiale. Ny flot blanding til dem der vil have kødhøns?