Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lone efter 20 April , 2010, 22:05
-
For ca. 2 måneder siden, da sne og frost var overalt, begravede jeg en død kat i køkkenhaven. Langt under fræserdybde og pakket ind i et stort frottelagen. I morges var der et hul, lagnet var trukket op på jorden, og resterne af katten var væk (heldigvis!). Var jeg meget religiøs, ville jeg måske tro, missen var faret til himmels, men jeg tror nu mere, ræven har taget den..
Hvor klamt.. <R
Næste gang tror jeg, jeg lægger en wunderbaum øverst (noget mere lugtende kan jeg ikke finde på!), måske kan det tage færten?
-
Så sparede du måske et par høns.... ::) Jeg tror at rævene er sultne og har unger nu. ALT kan bruges. Mon katten ville have noget imod det? Men jeg kan godt forstå din reaktion. Selv har jeg kun to af mine talrige katte gennem livet begravet på grunden. Jeg var tæt ved at grave dem op igen da det blev mørkt og koldt om aftenen efter aflivningen - og tænker ofte på dem, liggende i den kolde våde jord :'(. Så det gør jeg ikke igen - de bliver kremeret!
-
Hej Lone... Ja det er klamt - vi har desværre oplevet dette 2 gange... desværre havde ræven IKKE taget det hele med - og det var ikke så lang tid efter at kattene var begravet - og så vil jeg hilse og sige at så ER det klamt.
Jeg talte med en jæger - og han var sikker på at det var ræven, og gav rådet, at pakket katten ind i en plastiksæk og grave ned til kun håndtaget var over jorden - ned med katten, ned med en sten, så jorden og en sten ovenpå... og gudskelov, er det ikke sket siden.
I dag har vi så fået høns... mine allerførste... så nu håber vi sørme at kunne lave et "Fort Fox".. der bliver ihvertfald sat strøm op i morgen... så kan han få et rap, den kære Mikkel.
Venlige og glade hønse hilsener
Berit
-
Han mikkel ræv er en værre en. men han gør nu altså også meget godt.
Han rydder op i påkørte, syge og gamle svage dyr, han nupper en del mus og rotter, men ok
der smutter jo altså også en høne med i købet en gang imellem.
Her i området har vi også en del grævlinge ( æ brok), jeg ved endnu ikke rigtig om jeg skal frygte dem
men tror ikke faren er overhængende.
Med hensyn til nedgravede dyr, stamp jorden hårdt sammen over dyret, og selvfølgelig et godt stykke ned, så sker der sjældent noget.
Mvh. og rigtig god søndag.
John
-
Da vi begravede Gaia (min vidunderlige siam-pige), havde jeg mareridt den første nat, om at ræven havde gravet hende op. Næste dag lagde vi en flise flankeret af en række herregårdssten ovenpå graven, og der har heldigvis aldrig været ubudne gæster.
I vinters da et af vores rådyr døde nederst i haven, blev det ædt af musvåger og ræve i løbet af ganske få dage.
-
jeg er sikker på grævlingen ikke æder vores høns, MEN her forleden dag så jeg mårhunden på vores grund, jeg bor i sevel ved hjerl hede, sidste år blev der i Sahl fanget een, ham der fangede den siger de leger på hans mark de findes omkring ringkøbing og ihvertfald helt til thorsminde, den er være end ræven
mvh randi n.
-
Ja mårhunden er en led bæst, hvis den kommer her, ryger der et par patroner i geværet.
Vi har 3 jagthunde. så mon ikke en af dem kan advare os.
-
@Fru H
Hvis du lægger din kat i en plastiksæk i jorden er du helt sikker på at have den i rigtig mange år.
Plastik forsvinder ikke når det bliver begravet, o det gør katten så heller ikke, henad vejen bliver den flydende, og med mindre der er ting i jorden der lige gnaver sig ind, så tager det rigtig mange år, en indkøbspose forsvinder ikke de første 20 år.
Nu ved jeg ikke om der var en ide med at have håndtaget på posen over jorden, men hvis det var for at give adgang for forrådnelse, så lugter det jo også spændende for ræve og andre rovdyr, der så kan forsøge sig, muligvis uden held, men dog forsøge.....
Her bliver de afdøde kældedyr lagt i papkasser, eller cigarkasser og et lille tæppe, og så mindst 90 cm under mulde med en behørig tung gravsten ovenpå...
Ingen er nogensinde blevet gravet op igen. /o
-
Mårhunden er en invasiv art, dvs. den er ikke naturtligt hjemmehørende i Danmark og den må jages hele året. Skov og Naturstyrelsen opfordrer til at "regulere" den, så den ikke etablerer sig.
http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Pattedyr/Rovdyr/Maarhund/
-
vi har sat fælde op,og så tror jeg jægerne gerne vil aflive den.
mvh randi
-
Det er rigtigt med mårhunden, må jages hele året, eller rettere sagt, den skal jages hele året! Vi har to strejfere her omkring, og vi er bestemt ikke glade for dem! :o
-
Nu ved jeg ikke om der var en ide med at have håndtaget på posen over jorden,
Jeg er sikkert på at det jægeren mente var at hullet skulle være så dybt at kun håndtaget på skovl/spade var over jorden når graveredskabet stod i hullet, så 80-90 cm's dybde af hullet.
Vi har begravet et utal af katte og en enkelt Grand Danois i denne dybde på vores grund og aldrig haft problemer med ligrøvere. Og vi har ellers en del ræve i området. Så jeg er enig med jægeren.
-
*e aj der kan man se hvor megt man kan tage fejl, det lyder da også klart mere logisk med dybden, men plastik er stadig en ringe ide. <:
-
Helt enig Ina. Ingen plastic gravet ned i jorden. Det er simpelthen noget griseri, da det er utroligt længe om at nedbrydes, især hvis det ikke udsættes for sollys.
-
I har fuldstændigt ret omkring det med plastikken i jorden... men at se sine kælekatte, der har været begravet i ret kort tid, ligge halvfordærvet og halvædt... det kan få den værste miljøgris frem i mig... og jeg graver dem altså ikke op igen :o
Men kattene er flyttet ud af vores liv, efter 20 år med opdræt af perserkatte.
Nu hedder det høns- der er der jo ikke ligesom det samme problem.
og vores "lille" Mastiff tæve på 82 kg - hun kommer altså IKKE i en plastik sæk til den tid - gad nok se den ræv der ville hive hende af graven ;)
Men sorry - der ligger altså 3 plastiksække i jorden i Holstebroområdet... og de bliver liggende :D
Venlige og forårsagtige hilsener fra
Berit