Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: 99banne efter 09 April , 2010, 10:36
-
Hej med jer.
På min fødselsdag blev jeg foræret 4 meget fantastiske kyllinger, som dog kom noget uventet. De bor derfor lige nu i en noget interimistisk sammensætning af plader, pinde, hegn og papkasser. Jeg er derfor i fuld gang med at bygge dem en bedre villa med tilhørende gård. Jeg har fundet megen hjælp her på forummet, men nogle ting er jeg stadig i tvivl om.
Lige lidt forklarende: Mine basser er lige nu ca. 6 uger, jeg ved desværre ikke hvilken race men jeg tror ikke det er dværghøns (de vokser som tossede). Det er planen at de skal lukkes ind i huset hver nat, da gården ikke når at blive ordentligt rævesikret før om et par måneder (grundet et større byggeprojekt). Disse ting er jeg lidt i vildrede med:
1. Hvor langt kan/skal der være fra gulv til nattepind? Hvor meget plads skal der være mellem pinden og loftet?
2. De har en vane med at stoppe hø ned i deres drikketårn så det suger det meste af vandet. Kan jeg stille deres vandtårn i gården for at undgå dette? De har jo så ikke vand om natten, men sover de mons tro hele natten, eller skal de også have noget vand dér?
3. Jeg har lavet en grusbakke med strandsand efter råd fra naboen (til at "vaske" fjer i?), skal sandet skiftes indimellem?
4. Hvis nogle af kyllingerne er haner er vi desværre nødt til at slagte dem ifølge regulativer. I så fald vil eg gerne have nye. Kan jeg i så fald sætte nye kyllinger ind sammen med de halvvoksne høns, eller vil de være efter de små?
5. Naboens katte sender sultne blikke efter kyllingerne. De er jo ikke helt små længere så er det mig der er pyller, eller skal gården katte-sikres? Og i så fald hvordan?
Jeg håber meget at i kan hjælpe mig, så jeg kan skabe de bedst mulige rammer for de kære små.
Med venlig hilsen
Anne KT
-
Kan du sætte billeder ind af dem??
Så kan det være nogen kan hjælpe med racen :)
1. sidde pinden kan godt være 40-50 cm over jorden - loftet ved jeg ikke med??
2. Du kunne evt lave en krog i loftet som vandbeholderen kan hænge i.. men du kan sagtens stille vandet ude
3. Sandbadet er godt de har men om det skal skiftet tror jeg ikke?!?! Jeg graver nogle gange også en klump græs ud af græsplænen som de også kan lide at ligge og rode i - både efter småkravl men også til at putte i..
4. Du kan sagtens sætte nye kyllinger ind til flokken - men man skal altid være obs på de ikke 'kommer til kamp og blod' - selvfølgelig skal der laves hieraki, men man skal holde øje med dem i starten.. Man kan evt lade dem gå med hegn i mellem sig nogle dage så de vænner sig til hinanden..
5. Kattene har jeg ikke erfaring med så håber andre kommer på banen
Held og lykke - husk at lave hønsehus og gård ekstra stort - hønse interessen har det med at brede sig og man vil have mer' og mer' :D
-
Pas på katten! Særlig når de har killinger kan de tage endog meget store kyllinger.
-
Katte tager sjældent voksne /godt tilvoksede høns. (men dræber-landkatte er altså set slæbe både høns og fasaner ind af kattelemmen...) Men kyllinger er for nemt et bytte.
Den umiddelbare katte-ræve-hundesikring her på stedet består i:
1. plader gravet ned (på høj kant) langs hele hønsegården i en dybde af 30-40 cm. De rager ca . 20 cm. op umiddelbart op af jorden. Så er det kun meget ihærdigt gravende dyr, der kommer ind og jeg tror ikke grævlinger tager høns :D
2. Der er lagt net på hele gården som tag. (Dette forhindrer også flyvende høns i at komme ud :D )
Der er også dem, der siger, at den bedste kur er at fange katten(E) og smide dem ind til en skrukhøne, meeen det nærmer sig vist dyrplageri begge veje ;) - og kurer jo kun den konkrete kat, det går udover.
Med hensyn til højden fra loft til pind: Der skal være højt nok til at hønen kan sidde oprejst, når den vågner og skal hoppe ned. Men det er sjældent et problem, fordi pinden ikke sidder længere fra gulvet, end den gør :D