Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Dorte B. efter 07 April , 2010, 13:36

Titel: Der er kommet 4 kyllinger.
Indlæg af: Dorte B. efter 07 April , 2010, 13:36
Det er jo sjovt, 4 kyllinger er der kommet. Hønsene har ligget sammen, og har hele tiden flyttet meget rundt på æggene. Det tog kun til da æggene begyndte at pippe. De først to kyllinger sloges hønsene om og de døde. Jeg flyttede den ene høne med to pippende æg, da de begyndte at slås om den tredie kylling, det gik fint selv om de nåede at hakke den til blods. Der er tre æg tilbage som ikke er klækket, det ene rasler med noget tungt inden i, mon ikke det er en død kylling? Hvor længe skal jeg se det an med de sidste to æg? Resultatet er nu, at den ene høne ingen kyllinger har, hvad skal jeg gøre med hende? Hvornår begynder hønsene at lægge æg igen?
Dorte
Titel: Sv: Der er kommet 4 kyllinger.
Indlæg af: Marie-Louise efter 07 April , 2010, 23:38
Jeg kan da forsøge at svare på nogle af dine spørgsmål:
Hvis ægget 'rasler', så er det nok ikke en levende kylling, der inden for skallen. Æggene skal gerne klække inden for  2 dage, - vent evt. med at fjerne dem til 3.dagen efter første klækning - MEN det kommer jo an på, om der er blevet ruget på dem lige længe. Hvis ikke, kan du overlade de sidste æg til den 'æggeløse' skrukhøne. Måske kommer der lidt ud af det så. I hvert fald vil den nybagte mor gå fra reden, når de første kyllinger er ca. to døgn, for så skal hun til at lære dem at spise mv. Har du prøvet at lyse æggene? Så vil du formentlig kunne se, om æggene er værd at ruge videre på. Jeg kan ikke huske, hvornår en skruk genoptager æglægningen, - det er lidt individuelt... Og mine gik næsten direkte over i fældning sidste år, så jeg havde ikke mange æg i en ret lang periode.

Et stort tillykke med dine levende kyllinger. Sådan nogle små dunbolde bliver man aldrig træt af  :D
Titel: Sv: Der er kommet 4 kyllinger.
Indlæg af: Dorte B. efter 08 April , 2010, 08:06
Tusinde tak for svar. Kan man lyse med en lommelygte og hvad ser man efter?
Titel: Sv: Der er kommet 4 kyllinger.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 08 April , 2010, 09:07
Ja, du kan bruge en alm. lygte. Hvis det er meget mørke æg, har du brug for en skarpere lygte.
Du kan læse mere om lysning her:
http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Avl/Lysning