Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Anne Vibeke efter 21 Marts , 2010, 17:39
-
D. 30 sep. fik vi vores første dværgsilkehøns, fire små yndige damer fra Hårby, to røde og to hvide. Dagen efter hentede vi to skønne, smukke kyllinger hos, Tine(pylle pylle) også dværgsilker.
Fra første dag, var vi fuldkommen vilde med dem, de store mørke øjne er bare ikke til at stå for. - De faldt hurtigt til, og alle gik fra første dag ind i hønsehuset, da mørket faldt på.
Det var nogle dejlige efterårsmåneder, hvor alt var nemt og hyggeligt. -
MEN SÅ KOM VINTEREN!! - og jeg kunne her på DFF, læse om forkølede og syge høns. Jeg var så bekymret for dem, at jeg gik helt agurk. Jeg tør slet ikke fortælle hvordan jeg har fodret dem med lækkerier. Så nu vil ingen af dem spise hønsepiller.
I november blev den første skruk. Hun lå i over 3 uger og jeg blev urolig og skrev her på DFF. - Lisbeth P. tilbød os to små kyllinger - TAK Lisbeth!! - De blev placeret i drivhuset, og alt gik bare godt. Siden har to andre været skruk og endnu èn har lagt sig i dag. - Men når man har silker, kan man ikke have kyllinger hver gang, og slet ikke i et villakvarter. - Men uhhh, hvor har det været hyggeligt at se dem vokse op :)
Men i sidste uge, kom den sorte kylling hen til mig, da jeg gik i haven - kiggede på mig, åbnede næbet på fulde gab og udstødte den højeste lyd jeg længe har hørt!!! - Jeg har ladet mig fortælle at de starter hæst og stille ???
Næste morgen vækkede han mig kl. 5.12 - Jeg talte i starten hans gal, men han blev ved, uafbrudt i godt 3 timer. - Jeg kunne se der blev tændt lys i alle huse omkring os. Min økse har aldrig været brugt til andet end brænde - men naboen var mere end villig til at slibe den, da jeg spurgte kl. 8.30.
Jeg har aldrig prøvet det før, men vidste at jeg måtte gøre det. Ingen kunne jo overtage så forkælede høns, selv Lisbeth sagde fra, så han skulle af med hovedet.
Jeg havde selvfølgelig læst, set billeder, video og talt med flere om det. Så det gik faktisk nemt og hurtigt. Nu ligger han i fryseren. - Jeg er stolt af mig selv over jeg kunne, bedre at spise ham end èn fra køledisken. Men da godt nok en overvindelse uden lige!!!!!!
Nu er foråret kommet - og vidunderligt at se dem i haven. - Dværgsilker + den sidste STORE kylling(høne, håber jeg, for så bliver hun i flokken, hvor hun passer godt).
Men høns er så ikke noget der bare er i baghaven. De bliver en del af vores liv - Men skal da lige sige, at vi ikke har købt et eneste æg siden vi fik høns. Vi har vinteren igennem fået mellem 1 til 2 æg pr.dag, nogle enkelte dage 0 - De sidste par uger mellem 2 og 4 æg pr.dag - Og i dag 5. WOW :D
Høns er kommet for at blive hos os - men en hane går bare ikke, det mærkede vi tydeligt, med de mange morgenlys. Dog uden klager /o
-
;D Hvor er det dog en skøn fortælling/status på dit hønsehold Anne Vibeke.
Kunne ikke lade være med at grine da du beskev hanekyllingens indtræden i voksenrækkken *g, kan så levende se det for mig.
Dejligt at du vil beholde den sidste hvis det bliver en høne, det er jeg nu ret sikker på at det bliver, bedømt ud fra de sidste billeder du satte ind i en tråd herinde. Skulle du fortryde, er der altid plads her i hundtrup ;).
Silker er dejlige og ja det er skønt, at man ikke behøver at købe æg i forretningerne.
Mht. hjælpen med de små kyllinger, så gør jeg det gerne igen, bare synd for dig at den dag du kom her, var så kedelig og hektisk :-\
-
Tak fordi du delte din glæde :D
-
Fantastisk!! *p
Og ja, måske vanvittigt at jeg kan føle sådan, når jeg kun kender dig her igennem, men føler mig altså faktisk helt stolt af dig, fordi du kunne slagte den selv!! Helt vildt godt gået!!! :)
Knus
-
@ Lisbeth - jeg stod pludselig i noget, du bestemt ikke skal undskylde. - Hold da op... I havde rigeligt at se til !!!
@ Tak, Marianne ;-)
@ Hvor er du bare sød, Christina !!!