Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: fru Andersen efter 20 Marts , 2010, 13:31

Titel: Salmonellakontrol?
Indlæg af: fru Andersen efter 20 Marts , 2010, 13:31
Er det almindeligt at være tilmeldt salmonellakontrol når man har 7 høns og en hane? Hvordan bliver man tilmeldt og er der nogen der ved hvad det koster?
/Lene
Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: mortends efter 20 Marts , 2010, 18:41
Jeg har startet en tråd med omtrent samme emne - der er en del uklarheder i reglerne om stalddørssalg og den dertil påkrævede salmonellakontrol. Et af problemerne er nogle regler om at hønsene skal komme fra godkendte rugerier. Ikke for stalddørssalg af æg, men for tilmelding til salmonellakontrollen. På trods af dette har Christina her fra forum fået godkendelse til stalddørssalg af æg og er også tilmeldt salmonellakontrollen med sine egne udrugede høns.

Jeg har sendt mine papirer ind i sidste uge og venter på svar.

Se min tråd med beskrivelse af mit forsøg på at blive godkendt her: http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,7954.msg78305.html#msg78305

Jeg vender tilbage i den tråd, når jeg får svar...

Men om det er almindeligt at være tilmeldt salmonellaprogrammet med kun 7 høns tror jeg næppe!
Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 20 Marts , 2010, 18:43
Nej ! Der ikke noget lovkrav om salmonella-kontrol ved hobby fjerkræ når høns/æg kun bruges i egen husholdning, du skal dog være opmærksom på at uden kontrol, må der IKKE sælges eller foræres kød/æg væk til venner og bekendte.

Jeg tror ikke at det er almindeligt, at være tilmeldt den offentlige Salmonella-kontrol som hobby fjerkræholder, men nogle få stykker her fra DFF er det.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,6816.0.html


Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: fru Andersen efter 20 Marts , 2010, 21:01
Tak skal I have for svar og links. Jeg regner selvfølgelig ikke med at hønsene fejler noget, men når jeg jævnligt "forærer æg væk" ville det være rart at være sikker. Jeg vil følje med i Mortens tråd.
/Lene
Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Marts , 2010, 21:20
'Forær' du blot væk som du hidtil har gjort. Jeg ser salmonella-kontrollen som en falsk 'tryghed'. Dermed ikke sagt at jeg er imod at nogle får lavet salmonella-kontrol.

Det jeg siger er blot at selvom der ikke var salmonella i de æg du udtog til test om feks onsdagen, så kan du ikke være sikker på at der ikke er salmonella allerede om fredagen.

Man kan selvfølgelig sige at der er en vis sandsynlighed for at der heller ikke er noget om fredagen. Men hvad så 2 måneder senere?

Hvis dem du 'forærer' æg til er vant til at 'få' æg fra dig, og ikke har bemærket problemer i forbindelse med de æg de har 'fået' af dig, så tror jeg ikke der er nogen grund til bekymring.
Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: Egon efter 21 Marts , 2010, 22:24
Du skal bare lige være opmærksom på at du risikerer en grusom balade, hvis myndighederne opdager du forærer æg væk uden at dine høns er tilmeldt salmonellakontrollen.
Jeg fik pludselig tilsendt brev med mærkater til indsendelse af æg til kontrol og da jeg brokkkede mig .blev jeg udspurgt nøje om jeg da aldrig forærede æg væk. Bare lige en advarsel1
Titel: Sv: Salmonellakontrol?
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Marts , 2010, 22:37
Ja, man skal jo nok kun 'forære' æg væk til en relativt lille lukket kreds, som man kender godt. Der er hurtigt nogen der kan komme til at tale over sig.