Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: GKV efter 15 Marts , 2010, 08:59

Titel: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 08:59
Efter at vi fik vores egne mere eller mindre lukkede forum føles det som om alle araucanere simpelthen er væk fra forum. Derfor skriver jeg nu her, for at spørge: Sker der noget rundt omkring med opdrættet?

Her har det været op og ned. De haleløse har kun ubefrugtede æg, mine englændere driller en smule med klækninger, men lidt er det da blevet til. Seks lavendelfarvede og seks sorte.

Jeg læste på et andet forum om en farve der skulle være relateret til den lavendel som kaldtes isabella, hvad er det for een? En af de sidte nye lavendelkyllinger har nemlig en lidt sjov farve, den er nærmest hvedefarvet og meget, meget lys, næsten hvid i dunene.  Nå tiden vil vise hvad det nu er for noget, den er efter hønen fra Wales.

Jeg havde jo en englænder der var en dårlig birken (fik jeg at vide) og inden jeg slagtede ham satte jeg ham til de haleløse.Det er der så blevet en del kyllinger ud af, alle haleløse og ingen klækningsproblemer. I følge kippen calculator skulle så alle hanekyllinger blive noget vildtfarvede, (yellownecked eller så´n) og hønekyllinger skulle blive sølvhalsede.

Disse to er de ældste og kunne ligne en hane og en høne, men jeg ved ikke rigtigt, hanen jeg brugte havde lidt stor kam syntes jeg det var dog en ærtekam.Det kan jo tænkes det har slået igennem på den ene men ikke den anden.

(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/hoens/slvfarvedearaucanere005.jpg)

(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/hoens/slvfarvedearaucanere006.jpg)

Dårlige billeder ved jeg, men man kan da får en fornemmelse af farven.

En ting ved jeg dog, deres far så ikke sådan ud da han var lille.Det var der ingen af englænderne der gjorde.

Jeg har så lidt erfaring med alt dette her og de er endnu for unge til at se resultatet. Dog er jeg næsten sikker på, at der er noget søvagtigt på en del af dem, mon det er hanerne?

I starten var det slet ikke min mening at blande de haleløse med dem med hale, mon ikke det giver bagslag senere, sikkert, men der skulle jo ske lidt, syntes jeg.

Jeg har kun klækket kyllinger ud af de smukkeste æg så forhåbentligt, om ikke andet, så kan jeg bibeholde den gode ægfarve. ;D ;D

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 09:34
Jeg havde egentligt opgivet at få araucanere- de er stadig flotte og jeg vil rigtigt gerne have nogle røde, hvedefarvet eller lavendel, evt. "bare" blå. Men de farver skal jo hjem fra udlandet så det orker jeg ikke rigtigt pt. da jeg også vil prøve at få lidt ubeslægtet blod hjem fra trefarvet sussex. Jeg skal jo passe på med antallet af haner i min villahave, også selvom det er ude på landet.

Men når jeg får pladsen vil jeg helt klart prøve med araucana. Jeg kan bedst lide de haleløse pt. jeg synes det virker som om der er færre af dem(ikke i dk men på verdensplan).

Gunni jeg elsker updates fra dit hønsehold /o og en dag kommer jeg ned og henter en kasse blandede araucana bolcher fra din rugemaskine ;)
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Nielsen efter 15 Marts , 2010, 09:38
Jeg synes det lyder spænende, og en interessant farve helt klart.

Min udrugning har en sløv opstart, både på grund af kun 2 høner men også fordi de ikke har været så villige til og lægge æg. Så alt der kommer fra dem nu(næsten) ryger ind i rugemaskinen med en uges mellemrum.

Desværre har de jo lige været syge, eller hanen har, og det har bredt sig til mine serama. Det har kostet 3 høner og en rigtig god type hane, så den sidst døde skal obduceres i dag og så får jeg forhåbentlig noget medicin som kan få det bremset. Derfor har jeg også måttet smide alt hvad jeg havde af serama æg i rugeren, så den står på manuel vending så der er plads til alt hvad jeg kan presse ind i den pt.

Så med lidt held og gode typer blå og sorte araucana kan jeg stadig nå og være med til at udstille i år for første gang.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 10:00
Jørn hvor er alle de araucanahøns som findes i dk henne? I hvert fald her på forum virker det som om at der findes flest vildtfarvede og brune og de kommer fra den samme opdrætter, hvor der f.eks. i Sverige ses flere forskellige farver?
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 10:01
Nielsen det var dog en trist start, håber da du får styr på, hvad der er galt. Var der ikke noget med at du havde fået klækket nogle blå Araucanere?

Johanne i år bliver der ingen æg efter englænderne i hvert fald, jeg ved ikke hvad mine planer bliver med de haleløse. Kommer der ingen kyllinger efter dem er det jo nemt, så er der ingen planer, men måske ryger der så en lavendel hane ind til dem, om ikke andet så er det blodsfornyelse og de elementære ting er jo ens bortset fra halen og så de famøse tufter.Jeg er svært glad for Lonearaucanerne der har masser af skæg og hår ved ørerne så også her passer de sammen.

Mine splash og den sorte høne jeg har med tufter er endeligt begyndt æglægning for en måned siden, men ingen kyllinger i æggene, æv æv.

Jeg har sat venner og bekendte i gang med at finde noget i England igen, og også bestilt nogle, men regner ikke med noget før jeg har fået endelig besked på, at nu er de på vej. Til vennerne har jeg sagt gerne i andre farver end lige lavendel, de er altså smukke også i hvidt og sort, for ikke at tale om rød/blå. Den tid den sorg, nu gælder det om at få så meget som muligt ud af de tre høns jeg har.

Jørn, når nu alle Vibens silker engang bliver skruk ( hvem er det der siger at de skrukker for et godt ord? her er det kun blevet til en ud af ti også selvom æggene er blevet liggende i redekassen) så kunne jeg måske købe lidt æg af dig. Mine rugeresultater er ikke gode synes jeg og jeg regner med, at det er mig der er et fjols, men øvelse gør mester.

Kan du ikke give mig et bud på hvad farve de kyllinger er. Da de var nyklækkede var de jo ligesom vildtfarvede, men striberne var kulsorte og resten næsten hvidt.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Nielsen efter 15 Marts , 2010, 10:10
Nielsen det var dog en trist start, håber da du får styr på, hvad der er galt. Var der ikke noget med at du havde fået klækket nogle blå Araucanere?

VH Gunni.

Jo det havde jeg, men på grund af deres fødder blev værre og de ikke kunne bevæge sig så godt blev de aflivet. Jeg synes ikke jeg kunne byde dem at leve videre når de var sådan og det var en dyr lærestreg at bruge sand til nye kyllinger for mig.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 10:16
Åh!! så misforstod jeg det dengang du skrev om det troede ikke det var dem alle. Jeg klippede jo sådan en plasticdørmåtte i passende stykker og lagde den i bunden, det virker, men den skal fyldes op i hullerne med easystrø ellers stikker dupperne for meget. Det giver virkelig kyllingerne et godt fodfæste lige fra starten og easystrø blivet ikke så varmt. at de ikke kan holde det ud.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Marts , 2010, 10:27
Jeg har pga. pladsmangel været nødt til at sælge mine hvide dværgaraucana (med blødende hjerte). Men det er helt sikkert en race, der flytter ind hos os igen.  /o
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 10:49
Jørn, vel findes de i alle de farver, men de er jo ikke til salg herhjemme endnu. Måske som rugeæg, hvad ved jeg? For det er jo nok sådan, at sålænge der arbejdes med racen, ja så behøver man vel det meste selv, blot det har en rimelig kvalitet?

Jeg ville gerne vide, en for mig vigtig ting, hvor man har hentet disse farver til dem.

Som du kan se af mit billede er mine mærket med forskellig farve strips. Gul er efter Lonearaucaner mor med en lilla (birken) far o.s.v.Den grønne ring indeholder fødselsdagen Når så DFfR ringene kommer på vil jeg skrive det op, således at der hen ad vejen bliver lidt styr på, hvad der egentlig ligger bag. Nogle er måske ligeglade, men for mig er det vigtigt så jeg ved, hvad jeg kan risikere at få med i bagagen.

Jeg har valgt nu, at bruge en englænder på nogle af de haleløse, for så behøver jeg i hvert fald ikke at tænke på ægfarve eller kam.Og det er immeran stadigvæk Araucanere, selvom de (endnu) ikke er anerkendt i DK med hale.

Jeg håber dog stadigvæk på at kunne lave haleløse uden for meget andet bag.

Er der stadigvæk ingen bud på farven på mine kyllinger?

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 15 Marts , 2010, 10:53
Ja, jeg er her altså også endnu. Håber på at lave nogle flere blå og blå/randtegnede, evt blå/guldhalsede i løbet af sommeren. Vi har imidlertid stadig snedriver i frugthaven, hvor huset til de halvstore kyllinger står. Så vi venter lige lidt endnu. Har anden rugning i gang. Første rugning med 25 æg gav kun tre kyllinger. 12 æg var befrugtet, 6 gik i stå i løbet af rugningen og tre kyllinger døde i æggene lige før klækning. Der er en uge til anden omgang klækker. Denne gang er der liv i 13 af 25 - så det ender måske også med kun tre kyllinger. Det er jo dårlige resultater så der er ikke noget at sige til at avlsdyr er kostbare.
Angående Araucana-klubben, så mener jeg stadig at det er en fejl at indlæggene er skjult for de andre Forum-medlemmer. Kan ikke forstå at der så ikke er lavet tilsvarende lukkede debatter for Brahma, Dorking og Maran..... Så jeg ville gerne have "lukket op" igen.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 10:55
Jørn hvor kan de købes henne? For det kunne jeg da godt være lidt interesseret i. Men til 350 kr så skal det da også være en rimelig god hane eller høne :)
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 11:00
Ja, det er altså også længe siden jeg bad om, at det igen blev til et åbent forum. Dengang var det jo fordi man troede der skulle laves en specielklub og vi derfor havde nogle ting der skulle diskuteres.

Som det er nu er det noget l..., der kommer ingen svar på trådene og der er næsten intet om araucanere på det åbne forum.

Johanne, hvis du skal have gode dyr, især Araucanere må du til lommerne, til gengæld kan du jo sagtens få til en rimelig pris, alle dem der er her i forvejen.

Den beskrivelse Ankerine kommer med er nøjagtigt det samme der er hændt her hos mig. Det skæpper altså ikke i kassen.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 11:07
Jamen Gunni, kvalitet betaler sig altid :)
Jeg har altid gerne ville udstille, havde dværgvædder kaniner som barn men nåede aldrig at få dem på skue :(

Så fik jeg en perserkat med stamtavle, det blev heller aldrig til noget.

Nu har jeg mine trefarvede sussex som jeg er glade for- de lever dog ikke så godt op til standarden som jeg havde håber så jeg må i gang med at krydse lidt ud :).

Jeg har masser af tid og interesse, men ikke ret mange penge men så må man jo prioritere som det hedder.

Og når man har høns som hobby så synes jeg godt man må unde sig selv at have noget pænt at kigge på, og vide med sig selv at de er værd at lave kyllinger på. Har lige nu det problem at en af mine sussex høner har en enormt dårlig kam, men jeg kan jo ikke se hvilket æg hun har lagt? Det afholder mig faktisk fra at samle et større hold og få dem ruget ud, hvis nu 1/3 del ikke er noget værd. Jo de kan spises eller sælges som hobby høns men når man nu ved det på forhånd? Af med hovedet skal hun ikke, hun er en sjov lille en, gør sit bedste for at gale ligesom hanen ;D
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 15 Marts , 2010, 11:08
Er der nogen, der har prøvet at ruge Araucana ud efter naturmetoden? Vi har ikke haft nogen endnu der har skrukket, men selv de tykskallede Maran-æg har været nemmere at ruge ud i maskine, selv om de skulle have lidt hjælp med hinderne. Måske skulle jeg anskaffe en Silke?...nej, nej, nej, det mente jeg ikke ;D
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 11:43
Jeg har en araucaner høne der går med kyllinger, som hun selv har ruget ud. Desværre var det æg fra mine staldhøns, fordi de æg jeg havde prøvet, netop fra araucanerne, jo var tomme. Jeg håber på, at et par af de andre vil blive skruk også og har nu bestemt mig for, at prøve at fylde nogle staldhønseæg i reden og se hvad der sker. Bliver en af dem skruk, vil jeg smide englændere under hende.

Englænderne skulle eftersigende også være gode skrukkere, men indtil videre har der ikke været tegn på noget.

De haleløse/englænder og Vibens silker har klækket fint i maskinen, men englænderne !!!!! Hvor herre bevares. De kan ikke komme ud af æggene og her forleden dag pillede jeg så og troede, at jeg gjorde ondt værre, det blev til seks kyllinger, med blod og snask o.s.v., men de lever da i bedste velgående. Det er som om, lige det kriterie er det dumme for er de først kommet ud, er de livskraftige nok.

Så er det jo jeg tænker er det noget at avle på?, Nej måske ikke, men jeg har jo ikke andet lige nu og der er så mange andre ting der tiltaler mig ved englænderne. De lægger pænt med store pæne turkis æg, der er en god tilvækst på dem og også en rimelig god kødmængde. Måske trænger de til nyt blod og det håber jeg så at få i år.

Træls var det, at se at de andre seks æg også indeholdt fuldt udviklede kyllinger, men at de var døde inden jeg greb ind, men det er jo svært at se hvornår det skal gøres. Gad vide hvad det er der sker?

Naturmetoden vil jeg prøve uanset hvilken høne der må blive skruk.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 11:49
Altså Gunni, denne her tråd har jo fået araucana feberen til at rulle i mine årer igen :) så har lige skrevet til en opdrætter i England som sagde de kunne sende sidste år. Nu må vi se :)
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 12:06
Spændende er det med eller uden hale?

Så en i Sverige der solgte araucaneræg for 24 kr. stk!!!!
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Erling Rønnest efter 15 Marts , 2010, 12:18
Så en i Sverige der solgte araucaneræg for 24 kr. stk!!!!

Jeg har lige hørt at de tager 30 kr for gode rugeæg i norge....


Der er da stadig avlere i danmark.... Jeg har da omkring 30 kyllinger.....

Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 15 Marts , 2010, 12:23
Respekt! Gør du noget særligt? Er det MED øretufter? Hvilke farver har du?
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Erling Rønnest efter 15 Marts , 2010, 12:30

Jeg har både sorte og vildtfarvede...

Der skulle gerne blive en stamme på 3,6 af hver farve til udstillingsæsonen....

ingen af moderdyrene har ørefjer... Dem der havde går ned ved Lone..... (Araucanafreaken)
Men jeg tror 80-90 % Af kyllingerne får ørefjer.... Det ser sådant ud....

Der kommer 9-10 stykker i morgen... De har lavet hul i skallen..... Så jeg tripper frem og tilbage fra maskinen.....
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 12:35
Ej, det var mange og dejligt at høre at andre kan have held med tingene.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 15 Marts , 2010, 12:42
Ja, det er da herligt at høre. Men det er så tuftet til ikke-tuftet? Jeg har jo stort set kun med tufter - og får tuftede kyllinger. Det er jo nok "skyld" i at nogle dør i ægget.
Held og lykke med klækningen.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 15 Marts , 2010, 12:44
Det er med hale men det gør ikke noget :).
Ja Erling kan sit kram /o
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Erling Rønnest efter 15 Marts , 2010, 12:54
Det er med hale men det gør ikke noget :).

De kan jo ikke udstilles i danmark....


Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 12:57
De kan ikke udstilles, men man kan jo arbejde på, at få dem godkendt. Det tager tid og koster arbejde, men intet kommer jo af sig selv.

Jeg er meget begejstret for racen og kan især godt lide den Lavendelfarvede og håber da at der kommer lidt mere gang i tingene når nu foråret kommer og dyrene kommer ud for alvor og får noget sol og frisk luft.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 15 Marts , 2010, 13:14
Der kommer 9-10 stykker i morgen... De har lavet hul i skallen..... Så jeg tripper frem og tilbage fra maskinen.....

Erling, hjælper du dem ud af ægget eller klarer de sig fint ud af skallen på egen hånd? Jeg skulle jo gerne have noget af "dit eget blod" i kyllingemoderen og ikke så mange missere på de 15 æg ;D
Mvh. Tanja
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Erling Rønnest efter 15 Marts , 2010, 13:32
Erling, hjælper du dem ud af ægget eller klarer de sig fint ud af skallen på egen hånd? Jeg skulle jo gerne have noget af "dit eget blod" i kyllingemoderen og ikke så mange missere på de 15 æg ;D
Mvh. Tanja

Jeg hjælper aldrig kyllingerne ud.... Hvis de ikke selv kan komme ud overlever de heller ikke de første 3 døgn....

Det eneste jeg hjælper med er hvis der sidder et stykke skal fast på kyllingen.....

Fra 18. dagen hvor jeg kommer i klækkebakerne og til alle er klækket bliver maskinen ikke åbnet.... Vandet tilføres udefra... og jeg kan kigge til dem gennem den inderste låge....

Araucanaerne plejer alle og klække på 20.dagen...


Så Tanja.... Bare rolig der skal nok komme kyllinger af de æg fra mig..... Ellers får du nogle flere æg... kyllinger skal du ha....
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Tanja S.B. efter 15 Marts , 2010, 13:40
Så Tanja.... Bare rolig der skal nok komme kylliger af de æg fra mig..... Ellers får du nogle flere... kyllinger skal du ha....


 :-* *b
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 15 Marts , 2010, 16:11
Jeg hjælper aldrig kyllingerne ud.... Hvis de ikke selv kan komme ud overlever de heller ikke de første 3 døgn....




Det ved mine heldigvis ikke de lever i bedste velgående ;D ;D

VH Gunni
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 15 Marts , 2010, 16:26
Hi, hi, Gunni. Mine ved det heller ikke. Har ikke hjulpet nogen af de tre sidste ud, men jeg skulle nok have forsøgt med deres søskende, der blev i æggene. Har kun én gang prøvet at en kylling, der havde fået hjælp, gik til. Alle de andre (og det er mange Maraner) har klaret sig fint. Og siden de nu klarer sig fint, så tror jeg mest på at deres problem skyldes rugningen og ikke noget genetisk.....
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Alma Lynge efter 15 Marts , 2010, 16:54
Jeg er desværre ikke Araucanaejer mere.
Alle de fire kyllinger jeg fik var - haner!
De er så flyttet ud til en god bekendt, der har to høner der lægger blå æg. Hvis der kommer noget ud af det, og hvis der er "overskud" får jeg forhåbentlig et par høner.

Ungerne kan ikke rigtig slippe tanken om blå æg ... og det kan jeg heller ikke  ;D
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Wanda efter 15 Marts , 2010, 17:06
jeg må tilstå at jeg aldrig rigtig er kommet igang med ægte araucana... har jo en krydsning gående så lit blågrønne æg får jeg.
jeg bryder mig ganske enkelt ikke om dem uden hale, så venter tålmodigt til at jeg kan finde en høne eller to med hale :)
for mig er det udelukkende æggefarven der er interessant... har ikke plads til flere racer, men de blå æg vil vi ikke undvære, så skal bare have en enkelt eller to der laver dem :)
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 Marts , 2010, 07:00
Øhh Maran "specialklubben" er da også et lukket forum, så det burde også være åbent........
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 16 Marts , 2010, 07:35
 <A <A Maranklubben???? Det er der da vist ingen af herinde + at der rent faktisk ikke eksisterer en Araucanaklub, blot et oplæg til en som ikke blev til noget.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 16 Marts , 2010, 08:04
Hvilken Maranklub? Burde den så ikke stå i oversigten?
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 Marts , 2010, 08:06
Der er en Maran specialklub her på Forum, som er lukket ligesom Araucana klubben og den kan ikke ses på oversigten hvis man ikke er medlem.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Wanda efter 16 Marts , 2010, 08:16
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,7359.0.html

:)
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 16 Marts , 2010, 08:36
Undskyld, det har jeg slet ikke bemærket, nok grundet manglende interesse.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 16 Marts , 2010, 11:34
Jo maranklubben trives i bedste velgående, skriv til Finn, hvis I vil være med  /o
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: ina..... efter 16 Marts , 2010, 21:30
Supergodt at nogen tager sig af nogen som andre ikke har lyst til at have.
Jeg sprang fra auracanaerne fordi de var for flyvske, og hang oppe under loftet altid, så jeg opgav at have dem i lukket hønsegård, men hvor ville jeg gerne have de blå æg  ;D
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 16 Marts , 2010, 22:41
Ja jeg ville gerne ha haft en af de haner, jeg var simpelthen ikke klar til det :(
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: GKV efter 17 Marts , 2010, 00:18
Jeg har hele vejen ikke lagt skjul på, at jeg gerne ville købe Araucanere i lidt andre farver end lige de vildtfarvede og sorte, som der er så mange af, men det har altså ikke været muligt. Jeg har givet besked på, at jeg ikke vil plage mere, men afvente, at få besked, den dag der evt. er nogle.Det har jeg så ikke fået endnu og pladsen begynder at blive godt fyldt op af "mit eget"

Jeg husker godt de stribede, men hvad nytte har man af haner, hvis man ingen høns har der passer til dem? Mener da også at jeg gav besked på at der var een i Sverige der søgte sådanne nogle.

De høner jeg har, er mest fra Lone, de har alle lidt rødt i kraven og ingen tufter, men de er simpelthen så dejlige og nogle fantastiske æglæggere som har givet mine hybridhøns baghjul. De kommer til at dø af alderdom her hos mig for de er så søde og tillidsfulde.

Jeg har nu prøvet to haleløse haner, (Ja Jørn det hele blev sat sammen efter at jeg havde brugt den sølvhalsede på Lonedamerne) Ingen æg blev befrugtet, hvor til gengæld der var fuldt hus med den sølvhalsede (birken). Jeg har så sent som her til aften igen igen tømt en maskinfuld for tomme æg, nu efter den splash hane, sidste gang var det den sorte fra Lone der skulle være far, det er lidt træls.

Det er sk...besværligt, at have så mange haner, jeg har dem stående i store bure med udsigt til damerne, nogle skal jeg nu have slagtet af de lavendelfarvede, men jeg gemmer da på en dejlig stor lavendel tværstribet, Joe Cocker fra Lone, samt også på den splash fra Jørn i håb om, at lidt forår sol og grønt græs vil gøre underværker.

VH Gunni.
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Ankerine efter 17 Marts , 2010, 10:11
Næh, det ville da være nemmere hvis man kunne købe et færdigt "sæt"! Men så mange varianter er der ikke i Danmark at det kan dække alles behov. Bortset fra Lone og et par enkelte mere, så er vi jo netop startet - og det tager altså tid. Selv har jeg egentligt kun plads til én stamme så jeg skal finde ud af, hvilken farve det skal være. Jeg har købt lidt af hvert i Tyskland og herhjemme og er i gang med at vælge ud. Så foreløbigt ingen til salg herfra. Skal man sælge til andre skal det også være i orden. Det synes jeg ikke at det er endnu. Her kæmper vi jo også med ringe udrugningsprocenter, så der er ikke meget andet end haner og ikke-racetypiske dyr i overskud. Dem spiser vi! Og som Gunni skriver: hvad skal man med en hane uden høner?
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Vigge efter 18 Marts , 2010, 07:45
Det var først meningen at jeg ville have araucana... meen efter at have haft dem i lidt tid har jeg fundet ud af at det ikke er en race for mig at avle på. Og jeg er endt kun med en araucana høne  ??? Jeg vil stadig kalde mig for nybegynder, selvom at jeg snart har haft høns i et års tid... jeg er stadig ved at finde ud af hvilken race der passer bedst til mig og familien.. jeg tror at jeg skal have mig nogle flere forskellige racer  <H
Titel: Sv: Hva skete der med alle Araucanerejerne?
Indlæg af: Katja efter 18 Marts , 2010, 09:24
jeg har også haft araucana æg i maskinen to gange, kun noge få stykker, men ingen af dem var befrugtet, når jeg får hønsene ud igen og lavet opdeling af min store hønsegård, så får hanen kun få høner, og så håber jeg det går bedre, lige nu har den ene hane 10 høns det er nok i overkanten.
mine er blandet sort og vildtfarvede.