Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Ankerine efter 22 Februar , 2010, 11:27
-
Nu har der jo efterhånden ligget sne meget længe. Ganske vist har vores høns halm i en overdækket hønsegård, men der er jo ikke meget grønt eller mange kravl at skrabe efter. Så i dag har vi prøvet kattenes aktivitetsbold (efter inspiration fra Jake's Røde Mor), fyldt med solsikkekerner og hampefrø. Da der er halm inde hos hønsene, foregik det på cementgulvet i midtergangen. Hanen kom først ud og opdagede solsikkekernerne på gulvet. Kaldte tøserne ud - her er noget lækkert! Den første høne kom til at skubbe til aktivitetsbolden og lidt frø dryssede ud. Det blev hurtigt spist. Hønen hakkede derefter på bolden, som drejede så der faldt endnu en lille bunke frø ud. OG SÅ KUNNE DE DET :o. Efter ca. to minutter kunne samtlige høns "spille bold" og kæmpe om indholdet. Ret underholdende. Men så kommer man til at tænke på industrihønsene :( Nå, hvis jeres høns keder sig og I selv trænger til et godt grin, så prøv en aktivitetsbold /o.
-
Hej Kirsten: Tak for ideen, det lyder meget underholdende. Også for hønsene. *y
-
Aktivitetsbolden er eminent til høns /o
Da jeg havde læst i Jakes hjemmeside første gang, købte jeg fluks en "kattebold".
Mine 5 har haft fantastisk meget glæde af bolden her i vinter. Nogle dage gider de
den slet ikke...og andre dage træner de hele dagen.
...og det er så sjovt og underholdende at kigge på...jeg har brugt timer som tilskuer til kampene.
-
@Helle K.: Hvad kommer du i bolden? Solsikkefrø og hampefrø virkede jo fint, men der er vel også andre lækre muligheder af passende størrelse.
-
Uha...med hensyn til godbidder i aktivitetsbolden er det jo egentlig kun fantasien, som sætter
grænser. Jeg varierer indholdet fra gang til gang - købte en stor pose vildtfuglefrø med mange forskellige både store og små frø og kerner. Den bruger jeg som "basis"...dertil er solsikkefrø uden skal jo et hit her, også æblekerner, groft hakkede græskarkerner, groft hakkede peanuts, hakkede nødder af alle slags, hakket hård ost f. eks parmigiano.
Interessen for bolden stiger til uanede højder, når der er en ny lækker ting i. Et par gange har det nærmest lignet en amerikansk fodbodkamp her, hvor jeg simpelt hen har været nødt til at skille hønsene ad. Mine 5 plejer næsten altid at være rigtig gode venner. MEN.. med bolden har de et par gange glemt, at det er en leg og ikke et ærkerivalopgør!
-
Et par gange har det nærmest lignet en amerikansk fodbodkamp her, hvor jeg simpelt hen har været nødt til at skille hønsene ad. Mine 5 plejer næsten altid at være rigtig gode venner. MEN.. med bolden har de et par gange glemt, at det er en leg og ikke et ærkerivalopgør!
Hmmmn - og så siger man at sport er godt for sjælen ::)
Nå, men tak for råd om de gennemprøvede godbidder. Vi prøver at variere....
-
Det her skriger da vist på en video :D Det her vil jeg mægtigt gerne se
-
Her er en (gammel... Hun er på eliteplan nu ;D) video af ophavs-damen, der demonstrerer den ædle sport "Fjer-bold" ;)
http://www.123hjemmeside.dk/Jinx/9951469 (http://www.123hjemmeside.dk/Jinx/9951469)
-
Og iøvrigt; alle jer med pru-heste: http://www.123hjemmeside.dk/Jinx/7636629 (http://www.123hjemmeside.dk/Jinx/7636629) /o
-
Det er simpelthen bare så skønt *p
-
Ja..det er simpelthen skønt /o
Jake og Røde Mor ..mine 5 hønsespillere og jeg siger i hvert fald mange tak for den fantastiske ide.
Vi har en pejsestue, hvor hønsene har fået lov til at være i ret meget denne vinter, og det er også her, der bliver spillet bold på trægulvet. I dag da de spillede, var der èn, som blev udvist, hvorefter hun vildt utilfreds hoppede op på en stolryg, og satte sig til at galpe op...meeeget længe..og meeeget højt. Det er altså underholdning på højt plan. Jeg må også se, om jeg ikke kan få lavet en lille videostrimmel af kampene en dag.
Har man en udslidt tennisbold...kan den også sagtens bruges. En skarp saks til at lave huller med, og så bare korn i...og så i gang
Slut med kedsomhed og vinterdepressioner *o
-
En variation kunne være katte piller.
Jeg har sommetider noget tørfoder til kattene, som har stået fremme lidt for længe, så det har tabt duften, og så gider kattene ikke spise det.
Det plejer at ryge ud til hønsene, og de er ret vilde med det, samt at det indeholder en stor del proteiner.