Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne Vedel efter 19 Februar , 2010, 18:20
-
Min mand ville fjerne sne fra drivhuset i dag, og under processen slog to af tag-glasstykkerne revner, så der mangler et stort (ca A4) trekantet stykke det ene sted, det andet sted er det revnet, og jeg har tørret og sat gaffa tape på, der hvor det er revnet. Jeg er hunderæd for at det ikke dur.
Vi har lagt en træplade over hullet, og stillet spande under, så det ikke drypper ind, men hvis det nu blæser?
Hvordan kan man overhovedet reparere sådan noget? Kan man overhovedet skifte den nederste af de tre tag-glasplader ud, uden at fjerne de to øverste?
Og silikonelim dur vel ikke i denne kulde?
Kan man måske bruge lim fra en limpistol?
Jeg har jo mine vagtler i drivhuset, så jeg er hunderæd, for at der skal ske dem noget. Skal jeg evt flytte vaglerne over i mit lille skrukkehus, som står på et bord i carporten?
-
Der er jo stor forskel på hvordan glassene sidder. sidder de så de overlapper hinanden ?
Da jeg havde drivhus var det af og til en rude der røg (skide plæneklipper) og det gik da at få dem skiftet ud. Hvad med ham de hønsehusebygger, kan han ikke fikse et eller andet? :)
Mht til de små så er det da nok smart at flyttet dem hen hvor det ikke trækker.... :/
-
Du burde kunne skfte de nederste, hvis du løsner pladen lige ovenover (går ud fra at de er holdt fast med klammer) og så skubber den nederste op under nr.2.
Men silikonen er værre...Den går vist kun ned til +5 i "arbejdstemperatur", altså når den bliver sat fast. Ved ikke om man kan få noget specialsilikone, som kan sættes på ved lavere temperaturer
-
Hej Marianne.
Jeg har flere størrelser glas "på lager" , kan i ikke lige måle een , så kommer jeg og hjælper jer imorgen ,hvis jeg har nogle der passer.
jan
-
Hvis det er et alm. standart drivhusglas er målet 61 x 61 cm, det kan nemt skiftes uden at skille hele drivhuset, det sidder med nogle små clips der kan genbruges ved lidt forsigtighed, så skaden er ikke så stor ;) glem alt om silicone...
-
Tak for gode råd. Vagtlerne får ikke træk, det der bekymrer mig, er hvis det skulle blæse op, og de træplader laver et eller andet dumt, men det skulle ikke blæse i nat.
Glasset sidder ganske rigtigt fast med nogle metaldimser, og det var vist kun på de lodrette flader, vi også brugte silikone.
Glassene måler 3 mm i tykkelsen og er 700 x 390 mm (Juliana har heldigvis en fin monteringsvejledning (se side 20, det er ck-glassene) med målene på deres hjemmeside:
http://www.juliana.com/documents/00220.pdf
:), så hvis du har Jan, ville det være lækkert. <E Men ellers kan vi købe en presening i morgen og lægge over taget indtil vi får det rigtige glas fra en glarmester. Jeg er ikke selv hjemme i morgen formiddag, men i morgen eftermiddag er fint.
Nu er jeg faktisk ret træt af snevejr, jeg vil ha' forår med krokus og vintergækker og høns på græsplænen <+
-
Hej Marianne.
Vender tilbage i morgen tidlig ....
Hils omkring dig ;D
jan
-
Jeg troede også at silikone ikke var nødvendigt, men så løb regnvandet "baglæns" ind under glasset og ind i drivhuset og ikke ned i tagrenden. Så kom der silikone på den nederste række glas i taget, og så løber vandet den rigtige vej.
Iøvrigt er Marianne ikke den eneste med sne-problemer i drivhuse, i Viborg går de så lidt mere drastisks til værks, her nøjes de ikke med at slå (til Søren..)
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Viborg/2010/02/19/165523.htm
-
her nøjes de ikke med at slå (til Søren..)
Altså Finn *g *g *g *g *f
-
Det er da sjovt at slå til Søren, men man må ikke slå Søren, i hvert fald ikke min ;D
Jeg var ovre i morges, da jeg vågnede, og der er heldigvis ikke sket noget i løbet af natten.
Nu får vi så en evt. midlertidig løsning i dag, heldigvis har vi ikke haft silikone på for neden, Finn, vi har ikke oplevet at vandet er løbet "inden om".
Men jeg indrømmer gerne, at jeg følte panikken brede sig i går i forhold til mine vagtler, så var det jo godt. at I kunne hjælpe mig på rette køl igen. <E
-
Min dag i dag er gået med fødselsdag hos svigerfar i Aabenraa, vi kom hjem for lidt siden og har fået puttet diverse dyr og fodret rådyr.
Vi kom også hjem til et besøg fra en MEGET velkommen gæst: Jan Hanegalgak, havde været her og skiftet de to ødelagte ruder i drivhuset, selvom han godt vidste at vi ikke var hjemme.
Jeg ved bare slet ikke, hvordan jeg skal takke dig Jan <E for jeg har været så bekymret for mine vagtler, indtil du kom forbi i går og bare lige sagde, at det kunne du sagtens klare.
Når nøden er størst er forum nærmest!
-
Er der ikke et eller andet sted hvor verdens bedste forum kan kåres eller præmieres eller noget :) Det er sq da fantastisk :)