Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Novicen efter 02 Februar , 2010, 14:39
-
Hej med jer,
Vi har lige nu 6 høns, formentlig af racen Wyandotte, lidt iblandet noget andet måske ;) De er nogle dejlige damer og forsyner os med ml. 2-5 æg dagligt. De er vel 8-9 måneder gamle nu. Til foråret vil vi gerne prøve med nogle flere høns, så vi har nogle til gryden og så vi kan få noget udskiftning på længere sigt. Jeg har kastet længselsfulde øjne på dværg orpingtons i laang tid og også de store! Det er lidt af et åbent spørgsmål, men hvor mange høns skal vi mon gå efter? Vi er 4 i familien, der synes kylling smager allertiders:o) Vi tænker på at købe nogle rugeæg og så tage den derfra.
Mhv
Anja
-
Det er godt nok et svært spørgsmål, for som du selv kommer lidt ind på, så er det svært at få stoppet igen når først "feberen" bider sig fast...
Jeg vil vende den om og spørge "Hvor mange høns har du plads til?" for i mine øjne er det der den øvre grænse er... ;)
-
Der er nok ikke mange af os der kan leve af vores kyllingetillæg. Hvis I skal have kylling en gang om ugen, skal I jo have 52 kyllinger + de høns der skal overleve til næste år. Så mange høns må man slet ikke have de fleste steder, og så stor en flok vil kræve enormt meget plads, for ellers vil de ikke kunne trives.
Vi er næsten holdt op med at købe industri-kyllinger, så hos os er en hjemmeslagtet kylling blevet den luksus det også var i gamle dage.
Hvis jeg var i jeres sted, ville jeg finde ud af, hvor meget plads jeg havde, og så indrette antallet af høns og kyllinger efter det. I sidste ende, er det nemlig vigtigst for mig at de kyllinger jeg spiser har haft det godt. Så jeg vil hellere undvære at spise kylling alt for tit, og så nyde det med god samvittighed, når der bliver serveret en dejlig kyllingesteg.
-
Hej Anja..Orpington i stor er jo en dejlig race..men længe om at udvikle sig og heller ikke den nemmeste at opdrætte. Dværgorpington er der jo ikke meget kød på, men de kan til gengæld ruge kyllinger ud til jer..
Egnede slagteracer må bestemt være Plymouth Rock og Amrocks(der sælges rugeæg på forum af dem), wyandotter er også en god race, så hvis i evt. fik en Orpington eller plymouthrock hane til jeres wyandotter, var i selvforsynende med rugeæg..
Hvis det var mig der skulle ha en ny race ind tror jeg, jeg ville vælge Amrocks, en hårdfør og flot race..
men mulighederne er mange..
vh. Rikke
-
Vi har lige slagtet 6 haner af hvid Sussex.....de vejede gennesnitlig 2 kg pr stk. De var alle udklækket i august og september måned. Og de smager forrygende!!
-
Vi slagtede omkring 8 haner i efteråret, og hvis I nu ikke behøver at få kylling HVER uge (i gennemsnit), så kan I jo strengt taget "nøjes" med at få 26 slagtehaner :) De vil jo nok gale den sidste måneds tid, men hvis I bor på landet (?), er det måske til at holde ud. Men så ville jeg nok få dem snart, så I ikke skulle høre på det, mens I er meget i haven om sommeren :D (Du kan nok høre, at det var vi :D)
-
Jeg ville nok ruge en maskinfuld ud, min kan tage omkring 30 æg, ud af det kommer der så måske nogen og tyve kyllinger.
Heraf er omkring halvdelen hanekyllinger, som jo skal slagtes alle, eller på nær en.
Resten er høner, hvoraf måske nogle stykker gemmes til året efter, så alt i alt bliver der her omkring 15 - 18 slagtekyllinger.