Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: GKV efter 02 Februar , 2010, 09:29
-
Ja, så er landskabet igen jomfrueligt hvidt og meget smukt. Alt er besværligt og jeg kom til at tænke på, hvor nemt vi trods alt har det nu om dage.
Jeg kan godt lide vinteren med dens besværligheder, det virker mere rigtigt på een eller anden måde for mig, så mærkes foråret for alvor "når vinteren rinder i grøft og i grav"
St. St. Blicher beskrev det så fint, men hvor må det have været hårdt at gå igennem dengang.
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer -
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
VH Gunni.
-
Gunni, det kan vist ikke siges bedre.
- og her sidder jeg så og er taknemmelig for vort jordvarmeanlæg (22 grader i hele huset), pejseindsatser til når man vil SE ild, to dybfrysere fulde af madvarer. Tønder med foder til alle kræ, bil med varme og vinduesviskere og en kommunal snerydning, der trods alt gør det muligt at komme til byen. Og lige nu er der kanelsnegle i ovnen.
Livet er blevet meget nemmere, i hvert fald rent materielt.
-
Ja, vi burde slet ikke pive over vejret, men det er jo efterhånden en traition i lille Dk. ;)
Med teksten "Det er hvidt derude" kommer jeg helt tilbage til min skoletid med morgensang hver morgen. Dejligt at vide at det nu skulle gå mod forår, selvom melodien er lidt trist.
-
Skønt med et indskag fra den danske sangskat... men hvornår er det egentlig kyndelmisse? Er det den 2. februar?
-
Skønt med et indskag fra den danske sangskat... men hvornår er det egentlig kyndelmisse? Er det den 2. februar?
Ja! :D
-
Ja, det er idag det er Kyndelmisse, nu går vi for alvor mod flere lyse timer. Der er en del varsler for denne dag. Gammelt navn for dgen er Kjørmes Knud og det leder jo hen til Aakjærs: Sneflokke kommer vrimlende.
--------------------------------------------------------------------------
Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19, forsvinder kulden snart.
Hvis det er tøvejr vil høsten blive god (Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø)
Hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt
Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag bliver det tidligt forår
-----------------------------------------------------------------------------
Det er også i dag at Skt Peter smider den varme sten i vandet så vi kan få tø.( tænk at han går ind for global opvarmning ;D)
Jeg har forøvrigt tænkt en del over de der kællinger, det er jo næsten umuligt at tænke sig, at det skulle være menneskekællinger der tales om, er der nogen der ved noget om det? Evt, om det er en form for halmduske e.lign.?
VH Gunni.
-
Så får vi jo et tidligt forår :D
-
Ja, det lader det til ;D
Jeg er i øvrigt så heldig at jeg har nogle gamle leksikon stående fra 1935 og jeg gik lige ind og søgte på de der kællinger.
Det er kornneg, de sidste neg blev klædt på som en kone så det er altså sådanne kællinger der menes.
Sjovt med sproget som det lever, jeg læste også, i en gammel beretnign om hestemarkeder, at på et bestemt jysk marked var det mest Helmisser der blev solgt.
Hvad var en Helmis???? Svært at finde ud af da betegnelsen er forsvundet fra sproget, men det er en udrangeret hest som end ikke var værd at slagte og som mest blev erhvervet af "mørkemænd og tatere"
VH Gunni.
-
Jeg sidder lidt og funderer, det må være vejret der gør sig gældende ::) ::).
Hvorfor er begrebet Kyndelmisse næsten forsvundet i nyere tid? Er det fordi det ikke er Amerikansk og der ikke kan laves penge på det på samme måde som Thanksgiving, Valentine og Haloween som jo vinder mere og mere indpas.
Det er lidt synd, at man ikke husker at tage det med sig, alt imens udviklingen selvfølgelig sker, hvilket er OK.
Hvorfor sakl det hedde Halloween og ikke Alle helgenes Dag f.eks og hvorfor accepterer vi det bare?
VH Gunni.
-
Med den forudsigelse så bliver det snart forår, for her stormer og sner det for fulde kraft og det er også tøvejr....
Og kællingerne er også daffet af .
Men lærken, tja den er der vist ikke ;D
-
Lærken er blæst tilbage til syden :D
Gunni, jeg ved det ikke, men vi kalder det for det meste for alle helgenes aften, og ikke halloween ;)
-
Er der ikke noget med, at på kyndelmissedag, skal man spise flæsk og stuvet hvidkål?
-
Er der ikke noget med, at på kyndelmissedag, skal man spise flæsk og stuvet hvidkål?
Det kunne da egentlig vær ret lækkert... men her skal vi altså have hamburgerryg med flødekartofler - en af mine favoritter, MUMS! ;)
-
Lige hjemkommet fra en lille ferie i Spanien med 18C og solskin til -9C i Billund igår..Det er godtnok et spring. Og så render de lokale rundt med vanter og huer dernede
-
I gamle dage var der flæsk (saltet og gemt i tønder) på menuen til kyndelmisse. Og snaps til... Der var jo gilde. Man skulle have halvdelen af sit vinterforråd til husdyr og mennesker tilbage til kyndelmisse, for der var halvdelen af vinteren gået, sagde man.
Vi skal nu have osso buco i dag. Dejlig simremad på en kold dag.
-
Vi skal have spagetthi og kødsovs og MASSER af ost på :) Se de er føde man kan forstå :D
-
Hehe - så fik vi pludselig den tråd til at handle om noget helt andet end den var tiltænkt... Sorry Gunni! ;)
-
Det sker bare altid ;) hehe
-
Så kan jeg da skubbe tråden lidt tilbage i den rigtige retning igen :D
Jeg er også stor fan af de dejlige gamle betegnelser. Jeg siger konsekvent "alle helgeners dag" (eller "aften") (og får at vide, at jeg er en gammel stivstikker - hehe )
Selvfølgelig er vores danske sprog under konstant udvikling - men i øjeblikket synes jeg nærmere, der er tale om en afvikling >:(
Jeg mener iøvrigt, at der er hele tre betegnelser for 2. februar, men kan kun komme i tanker om Kyndelmisse og Kjørmes Knud.
Husker jeg galt?
-
En af grundene til at "de amerikanske fester" tager over, er vel, (Udover den heftige markedsføring af internationale kæder..) at de skikke og traditioner, der knyttede sig til de danske højtider af en eller anden grund er forsvundne. F.eks. at man spiser noget særligt (de varme hveder St. Bededagsaften er også på retur, er det mit indtryk) eller har andre ritualer. Jeg har f.eks. ikke oplevet særlige ritualer omkring allehelgensaften eller hellig tre konger, men ved at mine forældre har haft noget i deres barndom.
Måske er det, at folk flytter mere i vore dage en medvirkende årsag. Traditioner trives jo bedst, når man er de samme mennesker, der gør de samme ting på den samme måde i årevis..
Mange af traditionerne og dagene hæfter jo også på kristendommen (inkl. kyndelmisse..) og hvis man nu ikke er kristen..
-
er tale om en afvikling >:(
Jeg mener iøvrigt, at der er hele tre betegnelser for 2. februar, men kan kun komme i tanker om Kyndelmisse og Kjørmes Knud.
Husker jeg galt?
Hmmmm kan det være............. 2. februar ;) ;)
-
http://www.historie-online.dk/special/kyndel.htm
-
Hmmmm kan det være............. 2. februar ;) ;)
*g
-
Det må være Mariæ renselsesdag, som der jo også står i Gunnis link....
-
Jeg har læst link'et nu - og det VAR Mariæ Renselsesdag, jeg havde i baghovedet.
God, oplysende artikel - jeg kan især godt l' det gamle vejrvarsel: "Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart"
Tak for god og oplysende artikel, Gunni! /o
-
Men som jeg skrev før, de kællinger er altså betegnelsen for kornneg og så er der lidt mere mening i det, ikk?
VH Gunni.
-
Men som jeg skrev før, de kællinger er altså betegnelsen for kornneg og så er der lidt mere mening i det, ikk?
VH Gunni.
Ja så giver det meget mere mening - det var faktisk lidt sjovt at se "Go' Aften Danmark" på TV2 i aftes. De havde ordsproget med kællingerne med i udsendelsen, men de havde tydeligvis ikke gjort deres fodarbejde godt nok, for alle troede det var kvinder man talte om - hvor er der bare meget DÅRLIGT fjernsyn for tiden...
-
2/2 er jo også Ole Olsens fødselsdag ;D :D
Ja der er meget dårligt fjernsyn og mange genudsendelser - men prisen for at kunne se det er meget "god"