Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: sorensensminizoo efter 01 Februar , 2010, 15:14

Titel: Kalkben.
Indlæg af: sorensensminizoo efter 01 Februar , 2010, 15:14
Hej med jer.

Jeg har fire høns der har kalkben, to er hårdere ramt end de andre.
Jeg ved godt der er et indlæg herinde om kalkben. Men..
Vil hører om der er nogen, der har haft det og hvordan I kom det til livs, mine er lige kommet i behandling i dag.
Og har aldrig oplevet det med nogen af mine høns før.
Jer der har oplevet det, har I vasket alt ned med desinfektion eller med alm. rengøringsmiddel. Eller hvad gjorde I ? (Tænker i hønsehuset self. )
Håber nogen vil give lidt gode råd, for er rigtig ked over de har fået kalkben.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 01 Februar , 2010, 15:48
Jeg vaskede mine høns i sæbevand med nix luseshampoo...fås på apoteket. Jeg brugte en tandbørste til at skrubbe benene med. Bagefter blev de smurt ind i vaseline.
Jeg har ikke gjort noget ved hønsehuset.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: Egon efter 01 Februar , 2010, 16:33
Hej! Dengang jeg havde problemet, brugte jeg blandingen, der er beskrevet i artiklen om kalkben. En blanding af Vaseline og svovlblomme, og vistnok iblandet lidt brun sæbe.
Jeg gjorde ikke noget særligt ved huset
mvh. Egon
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: Pjaltenborg efter 01 Februar , 2010, 18:05
Der ikke bare en tråd om emnet herinde ...men virkelig virkelig mange  ;)

Så prøv at søge på kalkben så dukker der mange råd op.

Personligt dypper jeg mine høns,s ben i madolie ....

De bliver fistret med staldshok

Hus bliver desinficeret ..især siddepind og underlag får med desinficeringsmidler og højtryksrenser og til sidst en gang staldshok.

efter denne omgang får de måske et dyp olie eller staldshok med et par dages mellemrum.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: frida efter 01 Februar , 2010, 19:14
Hej. Jeg er selv igang med at behandle nyindkøbte høns mod kalkbensmider. Jeg har valgt "den nemme løsning" Frontline på spray at starte med. Jeg sprayer alle hønsene med det, derefter med madolie. Dvs de bliver behandlet hver anden dag, med enten Frontline eller madolie. En gang om ugen giver jeg også hønsehus incl. inventar en tur med Frontline. I tiden hvor behandlingen står på, kasserer jeg evt æg, men det er jo ikke det store tab pt <A. Her i kulden får hønsenes kam en gang med madolien.
Vil lige advare om Frontline i pipetter, som bruges til f.eks. hunde. Jeg har skrevet om mine oplevelser i en anden tråd, da jeg havde to dødsfald efter brug af dette medikament.
Held og lykke med behandlingen! Mon ikke vi har vejret med os mod kalkbensmiderne. Jeg håber, de vil fryse ihjel.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: sorensensminizoo efter 01 Februar , 2010, 19:50
Tak for alle gode råd. Det virker ikke som om, at mine høns er så hårdt ramt. Men tror jeg vil prøve det med, at bade deres ben i nixshampoo, hvis behandlingen i dag ikke er nok.
Når I siger madolie, dypper i så bare deres ben i det og lader det sidde på dem eller hvordan skal jeg gøre det med madolie?
Det olie skal da vaskes af begefter ikke ?
Jeg har taget de "syge" høns i karantæne og i morgen formiddag vil jeg få desinficeret alt i hønsehuset.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: frida efter 01 Februar , 2010, 19:59
Jeg sprayer og lader det sidde.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: Pjaltenborg efter 01 Februar , 2010, 21:09
Jeg tager en dyb forholdsvis smal skål og dypper deres fusser i olie..... især silkehøns bliver ufattelige grattede og uskønne derefter  :D
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: pilegaarden efter 01 Februar , 2010, 23:25
Jeg tager hønen/hanen i favnen. Dypper et par fingre i en lille skål med madolie og gnider det så på hønens/hanens ben til jeg er sikker på at jeg har dækket hele benet. Det søler noget der hvor man står for man kan jo ikke undgå at det drypper lidt. Men det ser ud til at være effektivt.
Det minder mig om at det vist er på tide at give dem alle en tur mere. Man glemmer sådan noget her i kulden. Uhh.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: sorensensminizoo efter 02 Februar , 2010, 08:46
Søs Rose: Jeg vil prøve det med skålen, det virker som en god idé for mig.
Forresten dejligt at læse ordet grættet.. et skønt ord. Boede forresten i Løgstør for 7 år siden, boede ned til havnen. Super hyggeligt.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 02 Februar , 2010, 09:06
Man bør jo nok lige undlade at et dyr skal sidde med "våde" fødder i disse kuldegrader der huserer i DK lige nu.

Dyrene kan selv tørre deres fødder ved at pudse sig.

Dyret kan ikke selv tørre sine løb og fødder der er smurt ind i olie oglign., derfor kan der forekomme frostskader på dyrene, jeg selv villle undlade at behandle her i vinter, min erfaring er at kalkben ikke, forværres/smitter, i minusgrader.
Titel: Sv: Kalkben.
Indlæg af: sorensensminizoo efter 02 Februar , 2010, 10:47
De har masser af strøelse, at varme sig på. Og de får skiftet hver dag, i disse dage de er under behandling.
Men ja man skal passe meget på, i nat var det -16 hos os, min mand er afsted om natten, så tjekker han graderne.
Det er møg koldt for tiden, men syntes det er værst når det blæser.
-Vores datter sagde så sødt, mor skal de ikke ha´ strikket en trøje.. Lidt sødt ikke..