Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kaffka efter 21 Januar , 2010, 23:16

Titel: Fællesredekasse
Indlæg af: Kaffka efter 21 Januar , 2010, 23:16
Husker fra min barndom at vi havde en fælles redekasse til de høns vi havde dengang. Synes dog ikke de bruges så meget mere - eller hvad?

Husker at den havde en indgangs "sluse", så der var mørkt i selve rederummet. Og med ca. 45 grader tag, som kunne åbnes.

Hvor stor bør sådan en fælles redekasse være til store høns (8 stk)?
Er der nogen der bruger sådan en og hvis der er - hvad er målene ca.?

Synes at have læst at høns godt kan lide at lægge æg i sådan en.
Titel: Sv: Fællesredekasse
Indlæg af: pilegaarden efter 21 Januar , 2010, 23:24
Jeg har 14 redekasser ialt til mine 28 høns. MEN, det er kun 3-4 af dem der bliver brugt.

Så jeg tror ideen med fælles redekasse faktisk kunne vise sig at være en succes.

Jeg tror ikke den skal kunne huse dem alle på en gang. Mine høns springer op i kasserne på skift for at lægge æg.

Jeg oplever ofte at en af hanerne lægger sig til i redekassen for natten, sammen med 1-2 høner.
Titel: Sv: Fællesredekasse
Indlæg af: Stinne efter 22 Januar , 2010, 10:32
Nu har jeg jo ikke ret mane høns, men det er altid en af de to redekasser, der er favoritten. Somme tider den ene og andre gange den anden. Så det tyder på at de synes det er "hyggeligt" at lægge æg sammen.

Jeg synes det lyder ret smart med fællesredekasse. Det kan dog være de i tilgift synes det er en pragtfuld seng. Det gør mine i hvert fald. Her kommer ordet "puttehøns" virkelig til sin ret. ::)