Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Trine Bierberg efter 20 Januar , 2010, 17:02
-
Vi har en høne der hele efteråret og indtil nu ikke har haft fjer på ryggen...vi troede at hanen var hård ved hende, men da hanen var væk, blev det ved!!
den sidste måned har hun været isoleret i et rum for sig i hønsehuset, hvor vi opdagede at hun var fyldt med utøj, så nu er hun dryppet med Drop-lop. Derudover har hun fået hønseguf hver dag med Vispomin og levertran.
De sidste dage har hun været våd/fugtig ned af halsen, hun er tynd, men spiser og kommer rendende, når jeg kommer med Guf!!
Nogen ideer til, hvad der kan være galt??
-
Åh...er der slet ingen der kan komme med et godt forslag????? :-\
-
Måske hvis tråden bliver taget op igen - så nogle af de garvede fjerkræfolk ser det. Jeg har aldrig været ude for at høns har været våde på halsen. Gylper hun? Umiddelbart er det jo gode tegn at hun er sulten og kvik. Kan hun have indvoldsorm (er der ikke noget, der hedder kråseorm?)?
Håber at der er nogen her, der kan hjælpe dig. Det er ikke sjovt at have skravlede høns :(.
-
Er hun helt fri for utøj nu? Du kunne overveje ormekur også. Ellers er varme, god mad (godt med energirig - gerne animalsk - føde) og ro en god ting. Men hun lyder ikke til at være frisk... Har du mulighed for at tage nogle billeder af hende?.. Gerne tæt på. Det fugtige på halsen; kan det være, at hun "savler"? Tænker, om hun ikke rigtig kan få vandet til at blive i næbbet/ned i halsen? Det er et (laaangt) skud i tågen - normalt ville jeg sætte mig og observere sådan en høne over et godt stykke tid, for at se, om der dukkede et hint op...
-
Ja jeg håber også på et svar da jeg har haft en høne der gjorde det samme men hun er helt frisk nu efter en tur i fyrrum i en uge. Hun raslede også lidt.
-
Ingen gode ideer, men *t og *k
-
Hvis hanen er flyttet efter at hun har fældet i efteråret så vil hun først få nye fjer på ryggen, næste gang hun fælder. Som sikkert først sker i efteråret 2010. Så det ER sandsynligvis hanen der har været meget "glad" for hende.
At hun er fugtig på halsen skyldes sikkert alt det hønseguf og lign. du giver hende. Nogen høner sviner sig bare mere til end andre. Da jeg havde silkehøns var nogen af dem også altid møgbeskidte i toppen og i skægget. Imens andre var helt rene at se på.
At hun er tynd kan skyldes flere ting men hvis hun virker frisk så fejler den sikkert ikke noget alvorligt. Hvis den er helt bar på ryggen, her midt i vinteren, så vil den have et meget stort varmetab og derved forbrænder den også en masse energi på "ingenting".
Men en ormekur er selfølgelig ikke en dårlig idé i dette tilfælde. Utøj kan også "dræne høns for energi" så selfølgelig skal de bekæmpes også, uanset det ene eller det andet.
Danny
-
Hønen er begyndt at få flere fjer på ryggen, så det går fremefter. Men hun er stadig våd på halsen, og jeg tror ikke at det er guffen, hun får det af, da hun får det serveret på en ske!!
Det kunne være at vi skulle afprøve en ormekur også, dog ser jeg inegn orm i afføringen!!
Jeg vedhæfter et par billeder!!
-
Hmm, tjah... Hun ser en smule bleg ud? Det kunne godt tyde på, hun bruger/mangler energi til at holde varmen/sætte fjer/bekæmpe utøj/orm/andet. Ang. fjertabet, så tror jeg også, det er hanen, der er skadevolderen. For hun har nogle gamle(?) sår på kammen - de kan være kommet af, at han har holdt ved. Men har hun været isoleret en hel måned, så burde de nu være helet.
Har hun adgang til en skål med noget fugtigt/vand? Kan se, der hænger noget fugtigt på spidsen af næbbet.
Hun ser ikke umiddelbart ud til, at være snottet? Raller hun, når hun trækker vejret? Eller nyser?
En ormekur vil nok være en god idé - også selvom, du ikke ser orm i klatterne. Du kan samle lidt klatter fra hende og de andre (evt. hendes i en prøve for sig selv) og få tjekket dem hos dyrlægen. Så vil du få at vide, om der er brug for en kur.
Men der kommer nok nogle mere kvalificerede bud i aften, når de "gamle i gårde" sætter sig til skærmene ;)
Go' bedring til hende. :)
-
Her gik det jo væk ved hjælp af saltsyre. Giv dem 15 ml saltsyre i 10 liter vand i 5-7 dage og jeg vil tro hun har det bedre om en uges tid. Hvis der dagen efter ligger nogle grimme røde klatter i deres afføring er det pga orm. (så giv dem det i 7 dage)
Se evt i mit galleri under orm.