Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: Signalhorn efter 10 Januar , 2010, 15:50

Titel: Småsten til kråsen
Indlæg af: Signalhorn efter 10 Januar , 2010, 15:50
Jeg blev lige ramt af en tanke, da jeg i morges var ude ved hønsene. Med frosthård jord og en halv meter sne er det svært for hønsene at finde småsten. Giver I dem noget at fylde kråsen med? Eller kan de klare sig vinteren over med det, de allerede har?
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Ankerine efter 10 Januar , 2010, 15:54
Vi har sat en skål med grit og østersskaller. Det svinder i den så der er da nogen, de spiser af den.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Christina efter 10 Januar , 2010, 20:06
Jeg har fast en skål skaller stående, året rundt :)
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Signalhorn efter 10 Januar , 2010, 20:14
Skaller - dem får de i forvejen, men det er vel bare for at dække behovet for kalk...?
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Januar , 2010, 20:22
Du kan evt blande lidt grovt grus i skallerne. Har du svært ved at komme til grus nu pga sne kan du købe små poser med grus i enhver akvarieforretning. Det findes i alle kornstørrelser. Er selvfølgelig lidt dyrere på denne måde.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Christina efter 10 Januar , 2010, 20:34
Skaller - dem får de i forvejen, men det er vel bare for at dække behovet for kalk...?

Argh, ja, mindre detalje :D Jeg har blandet skaller og grit :) egentlig ved en fejl, fordi jeg i sin tid, som nybegynder, bare havde hørt at de skulle have skaller og grit :D
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: PernilleD efter 10 Januar , 2010, 21:09
Hej.

Mine får PronaGrit hver dag. De er helt vilde med det og ser rigtig godt ud.

Venlig hilsen
Pernille.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Bettina efter 10 Januar , 2010, 21:37
Hvad er grit?
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: pilegaarden efter 10 Januar , 2010, 21:44
Sand/grus i små kornstørrelser når det skal anvendes til fjerkræ.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Bettina efter 11 Januar , 2010, 14:10
Tak for det  ;D
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: KEW efter 11 Januar , 2010, 19:55
kan det betale sig at købe grit nogle fordele jeg så et sted 2,5kg koster 20kr
men en pose akvariesten 7,5kg koster 40kr
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: pilegaarden efter 11 Januar , 2010, 23:19
hvis det er nogenlunde samme kornstørrelse køber du blot hos akvaristen. Ingen grund til at betale mere for det blot fordi de kalder det grit. Hønsene er aldeles ligeglade og kan desuden ikke læse hvad der står på posen. *g
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 12 Januar , 2010, 00:30
Køb sandblæser korn, i en størrelse 1 - 2 mm. det er noget billigere.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 23 Januar , 2010, 16:39
Akvariegrus er knust granit, men jeg mener at grit er kalk? Så jeg vil mene at de skal have andet og mere end akvariegrus, granit indeholder ikke kalk
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Julie Frederiksen efter 23 Januar , 2010, 18:21
Jeg giver dem sådan nogle køber skaller til høns og noget fint grus (så kan de selv bestemme hvad de vil have), og det får de hver gang de ikke har mere..

Jeg har før oplevet at en af mine silkehøns havde svært ved at komme af med dens 'ekskrementer', og jeg tror det var fordi den ikke havde fået skaller.

Høns kan jo ikke spise når de ikke får skaller, så det er faktisk ret vigtigt at de altid har mulighed for at få skaller, det er lige så vigtigt som mad og drikke  ;)
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 24 Januar , 2010, 02:11
Akvariegrus er knust granit, men jeg mener at grit er kalk? Så jeg vil mene at de skal have andet og mere end akvariegrus, granit indeholder ikke kalk

Johanne, nu svarede jeg jo altså kun på det der blev spurgt om, småsten til kråsen..
Selvfølgelig har du ret, hønsene skal altid have adgang til skaller, eller andet der indeholder kalk, så de kan danne deres æggeskaller, Og skaller kan til nød bruges til kråsen de dage hvor alt er fyldt med sne, men de skal gerne have lidt småsten.
Grit er vel en betegnelse for de småsten, der er nødvendige for at omsætte foderet i kråsen, skaller og kul osv er såvidt jeg ved ikke med i grit, men noget man ofte tilsætter. Grit står for mig til at være noget som er uopløseligt, almindeligvis, som sten er.
Kul og skaller er ikke uopløseligt.

Men vil da gerne at der er andre der byder ind, så vi kan få på det rene med, hvad Grit i virkeligheden står for, så vi snakker om det samme.

Høns kan jo ikke spise når de ikke får skaller, så det er faktisk ret vigtigt at de altid har mulighed for at få skaller, det er lige så vigtigt som mad og drikke  ;)

Det er stadig ikke skaller der gør, at høns ikke kan spise, det er småstenene, som maler føden nede i kråsen.

Her et klip fra vidensdatabase:
Efter kirtelmaven kommer MUSKELMAVEN (eller KRÅSEN). Da fugle ikke har tænder skal føden på et eller andet tidspunkt findeles. Det sker i kråsen hvor de muskuløse kråsevægge masserer føden og på denne måde findeler den. Fugle, der ikke piller den hårde frøskal af før de synker frøet, har brug for at æde småsten, som samler sig i kråsen og er med til at findele føden, før den fortsætter ud i tarmen. Fugle, der hovedsageligt lever af bløde frugter og/eller animalsk føde, har en mindre kråse.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: frida efter 24 Januar , 2010, 08:24
Hej.
Jeg har været ved fjorden, skovlet sne og hakket hul i isen :o. Der har jeg fyldt en spand med skaller, småsten og sand. Derfra knuser jeg skallerne/krabberester osv. og giver hønsene. Jeg mener derved, hønsene er dækket ind med kalk og kråsesten 8). Gratis, og lidt motionsgivende (for mig), men sundt for alle parter ;D
Hvis jeg tager helt fejl, og hønsene ikke er dækket ind med småsten og kalk, er jeg meget interesseret i at høre fra jer /o
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 24 Januar , 2010, 11:10
Skallerne er helt fint, men læg lige mærke til kvaliteten af småstenene..
Ofte er småsten fra stranden jo fuldstændig runde og afslidte, og disse hjælper altså ikke meget til formaling af maden i kråsen.
Det skal helst være småsten, groft sand eller lignende, der er kantet.
Det kunne selvfølgelig være rart at vide hvilken korn størrelse hønsene har behov for, det har jeg ikke kunnet finde nogen steder, dog skrives der om, at voksne fugle behøver grit der er lidt større i kornstørrelse. Der skrives også om, at dværghøns skal have noget mindre end større høns.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: frida efter 24 Januar , 2010, 11:48
@ Børge Bech. Tak for oplysningen! Jeg troede ellers, at de knuste skaller var skarpe nok til at "kværne" foderet ;). Vil fluks ud og købe sten beregnet til høns :o! Troede ellers lige jeg var enormt smart, økonomisk og praktisk ;D
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 24 Januar , 2010, 12:12
Frida, jeg skal ikke kunne sige, om det grit du giver dine høns er ok.
Jeg selv har haft rigtig mange akvarier, som jeg nu er kommet af med, og alt det grus, som køberne ikke ville have med er røget ud til hønsene, det er nu sluppet op, så jeg skal til at have fat i noget andet. Tror forøvrigt at fin perlegrus vil kunne bruges også.

Jeg regner med at lave en vægophængt kasse, med to rum, her skal skaller og grit så være til hønsene. Her i denne vintertid er det jo ikke nemt for dem at finde noget udenfor, så derfor vil jeg sikre mig, at de altid har adgang til grit, skaller har jeg givet indendørs hele tiden.
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Julie Frederiksen efter 24 Januar , 2010, 13:20
Nå, ja det rigtigt, men det jeg køber er en blanding (-:
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Henriette Hall efter 24 Januar , 2010, 13:27
Da min hønsegård jo også nærmest er dybfrosset for tiden gik jeg også og spekulerede på, at hønsene måtte mangle skaller og grus, men i min lokale brugs fandt jeg så både grus og en pose med skaller og kul. Det er godt nok beregnet til stuefugle, men det er da bedre end ingenting. Det blev stillet ud i hønsegården for et par dage siden, men det ser nu ikke ud til at de er særligt interesserede i det. Måske har de lagret noget op i kroppen til vinterens anstrengelser?
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: Julie Frederiksen efter 24 Januar , 2010, 13:31
Skallerne er helt fint, men læg lige mærke til kvaliteten af småstenene..
Ofte er småsten fra stranden jo fuldstændig runde og afslidte, og disse hjælper altså ikke meget til formaling af maden i kråsen.
Det skal helst være småsten, groft sand eller lignende, der er kantet.
Det kunne selvfølgelig være rart at vide hvilken korn størrelse hønsene har behov for, det har jeg ikke kunnet finde nogen steder, dog skrives der om, at voksne fugle behøver grit der er lidt større i kornstørrelse. Der skrives også om, at dværghøns skal have noget mindre end større høns.

men det var jo  også det jeg mente? mine høns får jo småsten hele tiden
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: preben r efter 24 Januar , 2010, 19:36
hejsa

jeg bruger støbsand eller filtergrus fra grusgraven det er ikke så dyrt hvis man selv kan hente det /o
Titel: Sv: Småsten til kråsen
Indlæg af: pilegaarden efter 24 Januar , 2010, 21:04
Frida.

Tror du med sindsro kan forsætte med dit lille projekt med selv at producere grit til dine høns, og samtidig få lidt frist luft og lidt motion. (Sidegevinst).

Om hønsene får kantede eller afrundede småsten og/eller skaller er nok nogenlunde ligegyldigt for føde/næringsoptagelsen. Kråsen, som findeler den optagne føde, efter at denne er blevet påvirket af syrer og enzymer tidligere i systemet (kro og formave) er en kraftik muskel (med en solid belægning) som under forudsætning af at den indeholder noget hårdt, som småsten og/eller skaller, vil male foderet til en lettere omsættelig/optagelig fodermasse.

Det grit man kan købe i diverse forretninger er blot en dyrere, og måske ringere, udgave af hvad du giver dine høns.

Tænk på alle de vilde fugle som ikke har et Dankort og derfor ikke har mulighed for at købe 'grit'.  ;) Stakkels dem.