Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: Christina efter 04 Januar , 2010, 14:48

Titel: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Christina efter 04 Januar , 2010, 14:48
Jeg bager nemlig ret meget og gerne med kerner, som er frygtelig dyre!  /d Fik så pludselig tanken, om man mon kunne bruge noget af sin foderhvede, til at bage med? Hvis man nu kom det i foodprocessoren hurtigt, så ville man altså få meget knækket hvede, til meget få penge, i forhold til det i supermarkederne...

Men jeg ved ikke om det er behandlet på en eller anden måde, som gør at det er uegnet til menneskeføde? Nogen der ved? :)
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 04 Januar , 2010, 14:55
Jeg ved at man må sprede ting på foderhvede marker, som man ikke må på menneskehvedemarker. F.eks. slagger.  Måske du kunne få fat i noget økologisk hvede til at fodre med? Jeg tror godt jeg ville turde tage chancen, men det er jo op til den enkelte
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Erling Rønnest efter 04 Januar , 2010, 15:11
Du skal nok ikke bruge det til mad til menesker.... Jeg er født og opvokset på landet... Men har til dato ikke hørt om nogen der "gik" ud i siloen efter korn til bagning....

Næsten alt landbrugskorn er sprøjtet med stråforkorter og tvangsmodnet med Roundup... Sikkert ikke sundt....


Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Wanda efter 04 Januar , 2010, 15:16
Uhhh ved sq ikke med hvede, men jeg købte engang 1½ KILO blå birkes i en dyrehandel til ca 30 kr... gå lige ned i brugsen og se hvad de tager for blå birkes! ;)
Jeg har brugt langt det meste til at bage med, da det så havde stået lige lovlig længe på hylden (1½ kilo strækker ret langt) gav jeg i fjor resten til høns og kyllinger :)

Både jeg og hønsene er her stadig ;)
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: pylle pylle efter 04 Januar , 2010, 15:50
Jeg har lige købt en sæk øko- hvede.. der er mange skaller og snavs i det.. HVis man kunne rense det på en måde, og få alle de der skaller væk, havde jeg godt turde bruge det.. måske kan du "skure" det i et viskestykke, ligsom når man afhinder nødder og lignende? Det kan da ikke være mere giftigt end alt det L... som findes i butikkerne??
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 04 Januar , 2010, 15:51
På den ene side tjooooh...på den anden side .hvad er der af skidt og museefterladenskaber og dyr i det. Ok det kan varmegraderne vel klare. Men vil så ozz lige påpege sten og lignende...kom blot til at tænke på det da jeg lige har knækket endnu en tand.... godt nok på brændte mandler ...men alligevel *ss*
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Stinne efter 04 Januar , 2010, 17:34
Men vil så ozz lige påpege sten og lignende...kom blot til at tænke på det da jeg lige har knækket endnu en tand.... godt nok på brændte mandler ...men alligevel *ss*

Din stakkel, Søs *b
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Lars Erik Bobsin efter 04 Januar , 2010, 17:36
Ja, Hvorfor ikke det er jo bare at lave det til mel, overskudet af korn bliver jo alligevel solgt som dyrefoder.
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: G. Lausen efter 04 Januar , 2010, 18:10
jeg synes at ideen er interessant... og har selv leget lidt med den da vi har ca. 70 ton hvede liggende  :-\ ... til foder ...
nævnte det for landmanden her og hans svar var at det er forskellige slags hvede... og at brødhvede er noget man dyrker på Sjælland især (der er god jord og ikke så meget dyrehold som her i jydelandet :) )
Så jeg har købt i butikker...

desuden bruger vores ((meget) vilde katte) hveden som wc  /3 det tog også lidt af begejstringen....

(skal lige siges at manden altså fjerne alt skidt inden hveden valses til foder!)
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Storm-Olsen efter 04 Januar , 2010, 19:18
Kunne man forestille aig, at "brød-hvede" er sorter, som er rige på gluten?

Som børn tyggede vi da lystigt løs på hvedekernerne, når vi høstede, og kan hønsene tåle at spise dem, kan vi vel også, men derfra og så til, om det smager lækkert som brød.. :D
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Christina efter 04 Januar , 2010, 19:33
Hmm...jeg tror jeg springer over så. Suk, det var ellers sådan en god idé  ::)

Det kan godt være jeg ikke ligefrem ville blive dårlig af det, men må indrømme at sprøjtemidler osv. er jeg ikke vild med. Tror bl.a. at det er sådan noget der er med til at man får kræft og div. andre sygdomme  :-\ Og den med kattetoilettet...føj! :D
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 04 Januar , 2010, 20:38
Der er almindeligvis forskel på brødkorn, foderkorn og maltbyg, forskellen er dels sort og protein-indholdet, der dyrkes sorter kun til foderbrug og andre til brød og ølfremstilling, sorter til brød og malt bliver også til foder hvis kvaliteten er for ringe til andet brug, protein/kvalitet styres af sort og kvælstofs-indhold i jorden, de forskellige kvaliteter afregnes også forskelligt hos landmanden, foderkorn er det billigste.
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Christina efter 04 Januar , 2010, 20:42
Super god info, tak! :) Jeg holder mig vist bare til det fra supermarkedet... ::)
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Johanne Schiødt efter 04 Januar , 2010, 21:12
Men Christina du vil jo bare bruge det til knækkede kerner ikke? Det er jo alligevel ikke så meget man bruger. Hvis du nu sorterede dem godt og skyllede dem inden du kværner dem? Lidt mere arbejde men imodsætning til 20kr for et halvt kg knækket hvede?
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Christina efter 04 Januar , 2010, 21:37
Jooo...altså jeg vil bruge dem til at bage rugbrød med, og der er det alligevel 2 dl til et brød...  :-\ Jeg tror bare jeg vil være sådan i tvivl om der er en masse dårlige sprøjterester i, når jeg sætter tænderne i det...?
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Allan Jørgensen efter 04 Januar , 2010, 21:41
Jeg ved ikke om det er sprøjtet med noget, så er det jo nok noget der ikke går i kødet eller andet, så kunne vi jo ikke spise det, men jeg ved det ikke
mvh Allan
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Jake efter 04 Januar , 2010, 22:15
Hvis det er økologisk eller ligefrem biodynamisk, så bør der vel ikke være nogen fare ved at anvende det i husholdningen?.. Jeg har brugt både havre, hvede, majs og byg stjålet fra hønsenes lager (Shhh...  ;)). Det fik en tur i en kornvalse, og både brød og grød blev da ganske udmærket. (Nu er jeg ikke nogen ørn udi madlavning/brødbagning, men resultatet havde da overlevnings-kvalitet, og når det nu var, hvad man havde ved hånden...  :D)
Ang. sprøjtemidler så vil jeg til enhver tid vælge foderkornet (økologisk) til min madlavning fremfor at købe konventionelt brød/mel i supermarkedet. Uanset om der så måtte være en bette sten eller udkrudtsfrø i foderkornet. Har aldrig kunne forliges med tanken om en ekstra kemisk cocktail i min (eller dyrenes) mad. (- Læste iøvrigt fornylig, at et konventionelt dyrket (dansk!) æble bliver sprøjtet op til 27 gange, inden det lander hos forbrugeren! Nam, nam... Bon Appetit!..)
Men det er nu også nemt nok at finde rigtigt helt brødkorn (økologisk). Blot bliver besparelsen ikke nær så stor.
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: Katja efter 09 Februar , 2010, 18:08
Sagen er undersøgt, jeg har en lille bord mel mølle. så jeg maler mit mel lige inden det bliver lavet til brød, kornet køber jeg ved Aurion, eller helsekosten kan bestille det hjem, det billigest er vidst 16kr/kg for hvede, det er økologisk, biodynamisk, svedjebrug eller havd de nu lige har, det er masser forskellige sorter at vælge imellem, spelt, ølandshvede, durum, ja alle de gode forskellige sorter.
Vi har selv hvede på lager, og fik taget en prøve for at se om det var godt nok i vandprocent.
Senere snakkede vi så med vores fodderkonsulent, der rigtig nok som andre siger, at alm korn må sprøjtes med noget der ikke må komme i menneske mad, så brug det endelig ikke.
Kun Økologisk, her er så også et men, for det er det med at der kan være skaldele og sten i, det kan blive dyrt i tænder.

hvis det har interesse, kan man købe bord melmøller hos Aurion, det biver super godt og sundt brød. /o

mvh Katja
Titel: Sv: Kan foderhvede bruges til at bage med?
Indlæg af: karina dj efter 09 Februar , 2010, 18:32
Hvad med alle de svampesporer ogandre ting der er i foderkorn. Jeg har altid fået at vide...øko eller ej... at man aldrig må bruge foderkorn til husholdningen. Snakkede med Søris om det engang, de sagde nix!

Jeg har osse en kværn, 2 faktisk. Bruger ikke den fra aurion, men en anden der ikke støver lisså meget. Aldrig har jeg haft så saftigt brød... det er en ulykke, når jeg en meget sjælden gang imellem er løbet tør for rugbrød. Vænner mig aldrig til køberugbrød igen, og kommer heller ikke til at bage af købe-rugmel...