Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: martin roed efter 03 Januar , 2010, 15:53
-
Hej,
Vore høns går i en udendørs voliere og et uopvarmet hønsehus. Hønsene har ikke været ude af deres hønsehus i et par uger nu pga kulden og sneen. der er p****koldt derude.
Jeg har mulighed for at flytte dem ind til de andre fugle i et uopvarmet stald. Der er også koldt, men ikke under frysepunktet.
Vil dyrene blive syge af at blive flyttet ind i 'varmen' nu og tilbage ud igen når kulden er på retræte?
synes jeg har læst noget om at de bliver forkølede?
- Martin
-
Hvis bare du venter med at flytte dem ud igen til temperaturen ude er den samme som i stalden cirka, så tror jeg ikke, de bliver syge af det.
Det er som regel værre at flytte fra varmen ud i kulden end fra kulden ind i varmen :)
Hønsene kan jo godt tåle kulden, hvis de får mad nok til holde varmen på. Noget andet er, at de øjensynligt ikke bryder sig om sne. Her på matriklen styrter de ind i deres kedelige hus ved synet af det mindste hvide fnug.
-
Mine høns går ude i kulden og de første par dage gik de heller ikke udenfor på grund af sneen, men nu har de vænnet sig til den og går ude i gården. De er dog mere inde i huset end de plejer.
Jeg ville ikke flytte dem, men sørge for at de får vand skiftet ofte og mad nok.
-
Ja ekstra foder og vand er alfa og omega i den vinter vi har i år! Mine høns spiser det dobbelte af hvad de plejer! :o
-
Mine er stort set ikke i hønsehuset til trods for al sneen, men de holder meget til i vores carporte. De går dog også lidt rundt i haven, sådan langs huset og under træer og buske, hvor sneen er sparsom.
Jeg har stillet en ekstra vandautomat i carporten på en varmeplade i dagtimerne, så de har ekstra vand, jeg har også stille en ekstra foderautomat i carporten, og de får ekstra foder, normalt får de en håndfuld korn morgen og inden sengetid, men pt. har de adgang til korn ad libitum. De er også begyndt at lægge æg (ganske få) igen.
Med mindre du har vægtige grunde til at flytte dem, ville jeg lade dem blive i hus/gård. Så længe de ikke får træk eller der er fugtigt (og det er der jo ikke med al den frost), kan de snildt tåle kulden. Hvis du flytter dem ind kan du være nødt til at holde dem inde i lang tid. De fleste dyr tåler sagtens at blive flyttet til varmere forhold, mens det omvendte kan være kritisk.
-
Min tankegang går på, at vejret jo også kan skifte til at blive samme temperatur som i stalden, så det kunne jeg bare SLET ikke forestille mig ville være et problem. Hvis du tror de vil trives bedre derinde, evt. fordi de så vil ha mere plads at boltre sig på, så ville jeg da bare gøre det! Det var noget andet, hvis det var fra -6 og så frem til 25 grader :)
-
Mine er havnet i stalden - men det var nu mere Mikkel Ræv der var årsag til flytningen - men flytningen skete lige omkring det kolde vejr satte ind.
Det eneste jeg har bemærket omkring Houdini og co.s flytning er de har taget på i vægt ! Og det er jeg ganske godt tilfreds med ;D
I min stald er alt frosset , men vi har det koldt her lige pt. : minus 18 grader kl 0810 i morges ved den lokale vejrstation !
-
I min stald er alt frosset , men vi har det koldt her lige pt. : minus 18 grader kl 0810 i morges ved den lokale vejrstation !
Ja de lave temperaturer giver, uundgåeligt, nogle udfordringer. Her har vi ikke været under - 10,5 g men det giver stadig lidt ekstra arbejde. Frosne vandrør i stalden med risiko for sprængninger. Konstant tilførsel af varmt vand til høns og heste. Og dagligt at hugge hul i isen på dammen så ænder og gæs kan få adgang til vand.
-
Her er de høns, jeg kunne få fat på - og havde plads til - indendøre rykket ind/evakueret, i en uopvarmet garage. Og det var mest fordi, det kan være svært at få lemmene lukket, når sneen ligger højt. El-hegnet stoler jeg ikke på, når de 3 nederste tråde er dækket af sne..
Og det skal lige nævnes, at de indendørs lægger æg, de har også lys fra 7 til 22. Så må jeg se, hvornår de kan rykke ud igen.. ::)
-
Det eneste jeg har bemærket omkring Houdini og co.s flytning er de har taget på i vægt ! Og det er jeg ganske godt tilfreds med ;D
Øh, VEJER du dem? Det giver vel et godt indtryk af foderstand og trivsel.....
Kan lige se den udisciplinerede kø ved vægten for mig: 15 Araucanaer, der alle vil først og så én gang til. Og så er jeg sikker på at de ville snyde. Nej, jeg opgiver på forhånd ::).
-
@ Ankerine : Vejer dem ? Næ , men jeg kender da de få høns jeg har, på kroppen når jeg tager dem i mine arme ;) De får lige en omgang føle føle føle : bryster , lår osv ( godt konen ikke misforstår det her ;D ) Så det at de ikke har kunnet stæse rundt på hele matriklen , har givet dem lidt ekstra hylde og fylde .. Det mærkes da nemt ..
-
Hø hø Jan. Du ved da lige hvordan damerne kan lide det. ;D
-
Ja, så rykkede hønsene indenfor for en uges tid siden. De går nu og hygger sig gevaldigt på tørt halm og med ekstra lys om morgenen og aftenen. Ægproduktionen stoppede allerede omkring 1. november så nu skal de altså til at i gang igen...
Jeg vil supplere sussex-flokken med rene æglæggere og landhøns til foråret
Er der nogle der ved, hvor jeg kan købe landhøns i nordjylland?
- Martin