Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: gitteholk efter 27 December , 2009, 21:20

Titel: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 27 December , 2009, 21:20
Jeg har en gruppe RIR fra i sommers. Allerede i sommers lagde jeg mærke til at enkelte af dem nogle gange havde svært ved at stå. De lige som satte sig på halen, og kunne sidde der og ellers se meget velfornøjet ud.
For 2 uger siden lå der så pludselig en død. Her d. 24 dec var der en som gik og faldt lidt over sine egne ben og har hængende vingefjer. Jeg har den isoleret i et rum for sig selv. Den har nu fået selskab af endnu en som har det lige sådan.  De spiser og drikke og deres afføring ser normalt ud. Hvad tror du at de fejler?

Jeg håber at jeg kan få hjælp  <E
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Marianne Vedel efter 27 December , 2009, 21:50
Jeg er ikke ekspert, men måske kunne det lyde som hønselammelse også kaldet Mareks sygdom.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 27 December , 2009, 22:08
Ja jeg har selv haft tanken og også læst hvad der står om hønselammelse i artikler om sygdomme. Ud fra artiklen kan jeg ikke helt finde ud af hvad jeg skal gøre hvis det er det. Skal det hele aflives?
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: pilegaarden efter 27 December , 2009, 22:25
Så vidt jeg er orienteret, bliver nogle høns immune over for de angribende virus, der forårsager Mareks. Så nej du skal ikke aflive dem alle, men dem som udvikler tegn på sygdom skal i første omgang isoleres og bliver de dårligere og dårligere bør de aflives.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Bettina efter 27 December , 2009, 22:52
Lyder som det der tog nogen af mine kyllinger i efteråret, resten slog vi ihjel da de bare sad og hang.  :P Så nul wyandotter til mig i år.
Håber at du får dem på højkant igen. *k
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 28 December , 2009, 09:29
De to som er isoleret er hverken blevet bedre eller dårligere. De kan godt stå og gå. Men når de går så kan de komme til at træde sig selv over tæerne og derved snuble. De kan også bare stå og så lade sig dumpe bagover og sætte sig på rumpen. Den ene har været der i 5 dag og den anden i 2 dage.
Hvor hurtig udvikler sýgdommen sig? Det passer jo ikke rigtig med den som jeg pludselig finder død for 2 uger siden.
Jeg er stadig i tvivl men tak til jer som har skrevet.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: GKV efter 28 December , 2009, 10:54
Jeg fik også et udbrud af Marek på nogle af mine kyllinger, der døde to, men indtil videre er der ikke andre der er blevet syge. De andre er dyr fra forskellige besætninger,hvor det mig bekendt er fra den ene at de er vacc., men ikke eneste blev syg. Jeg sætter lige et link ind, med en debat om emnet Marek.

http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,6680.0.html

VH Gunni.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Trine Bierberg efter 28 December , 2009, 10:58
Vi har desværre også indimellem haft nogle tilfælde af hønselammelse.
Hos er bliver der gjort kort proces, da det jo er en sygdom der kan smitte!!! <W
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 28 December , 2009, 15:16
1000 mange tak for jeres hjælp  /o

Det er dog en forfærdelig sygdom der har ramt hønsehuset. Jeg vil gøre kort proces ved de to som jeg har isoleret. Der er ikke andre høns der viser sygdomstegn så jeg krydser fingre.

I artiklen skrives at virus kan gemme sig op til et år og at det spredes med støvet. Det lader ikke til at det er noget man kan sprøjte med for at desinficere rummet?

Kender nogen til midler som kan hjælpe så nye udbrud forebygges så modtages det med tak.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 28 December , 2009, 15:26
Det bedste bud er nok en hovedrengøring og efterfølgene desinfektion evt. med :

http://www.america-thisted.dk/showpage.asp?id=849&profileid=1000&siteid=1&pagetype=produtpage&vid=1434
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Wanda efter 28 December , 2009, 15:32
JEg ved ikke om det virker, men de fleste vira bryder sig ikke om ekstrem temperaturer, både kold og varm.
Da jeg i sommers havde mider drønede jeg hele hønsehuset over med en gasbrænder, Så jeg vil bare foreslå et du gør rigtig godt rent med noget des. middel og derefter kører det hele over med en gasbrænder. Det skader ihvertfald ikke, evt skadedyr og æg dør da ihvertfald og for håbentlig også nogle af de skod vira :)
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 28 December , 2009, 15:49
Som jeg kan læse er der flere herinde der har haft enkelte sygdomstilfælde, uden at det er endt med at alle høns er blevet smittet.

Jeg håber på at det "kun" vil ta nogle enkelte.  <+
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 28 December , 2009, 16:02
Da jeg pludselig d. 24 dec skulle finde et nyt sted til den syge hane blev den isoleret i vores kyllingebur som jo stod tomt inde i værkstedet.

Men altså.... det var sku´ ikke særlig gennemtænkt.

Jeg må hvis ikke bruge den til de nye kyllinger i foråret  ???

Jeg skal hvis igang med at snedkerer et nye kyllingehjem  :)
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: GKV efter 29 December , 2009, 12:31
Jeg ville nu gøre buret godt rent og så spraye med  virkon s. Efter hvad jeg kan finde ud af er Marek allestedsnærværende, hvor der findes fugle. Enten skal man så gøre som Jørn anbefaler, vaccinere, eller man må tage de tab, der kommer, selvom det kan være træls.

 Selv vil jeg ikke begynde at vacc. Det er slet ikke fordi jeg ikke vil lytte til gode råd fra de mere erfarne, men blot den kendsgerning, at jeg aldrig bliver storopdrætter og erkendelsen af, at den måde jeg har høns på, så kan det risikeres at ræven en dag snupper det hele.

Vaccinen findes kun i store protioner, og da jeg ikke får mere end ca. 15-20 kyllinger ad gangen, er det helt hen i vejret, at begynde at ofre så mange penge på den sag, (min mening)

Den dag jeg evt, skal sælge nogle stykker er jeg sikker på, at jeg ikke tilnærmelsesvis kan få bare vaccinationsudgiften dækket. Folk vil jo ikke betale noget videre for fjerkræet, når det kommer til stykket.

Det der har undret mig er, at det kun har været mine Engelske Araucanere, der er blevet angrebet, også selvom jeg egentlig ikke har gjort de store foranstaltninger med hensyn til rengøring o.s.v. Forklaringen ligger muligvis i, at man derovre har vacc. i flere generationer og derfor ikke har fået sorteret de individer fra der ikke er modstandsdygtige.

Mine høns render i skøn forvirring imellem hinanden og det er først nu her i vinter, at vi for alvor har skilt dem op i grupper som der skal avles med. Samlet har jeg for tiden 52 stykker, så at der døde 2 er vel ikke så slemt?

Der er heller ingen garanti for at det hele er overstået endnu, der skulle efter sigende være en periode, hvor de igen er udsat, nemlig når de er klar til æglægning, vi får se.

Hybridhønsene kan jo være vacc.men her må det så komme an på en prøve. Jeg har ruget nogle stykker ud, så må vi se om de afkom kan klare mosten. Det har vi gjort før og har aldrig haft problemer, men hvem ved? Jeg lader det komme an på en prøve.

Jeg håber for dig at du slipper for, at alle dine bliver syge, men som du kan se, så kan det lade sig gøre at slippe igennem uden at det hele er tabt.

VH Gunni.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Magnus efter 29 December , 2009, 13:37
Er det ikke ligesom en slags influenzaepedemi? For hvis det er, så handler det vel om at ride stormen af og blive styrket af det. Jeg ville personligt ikke satse på desinficering, men på immonisering.
Flemming Schiøtte skrev noget om det i det rimelige hønsehold. Noget om at udsætte dem for en hel masse smitte som små, så mange af dem dør, og så ellers avle videre med de overlevende. Efter et par generationer er de alle sammen sunde og raske.
Metoden kan sikkert også bruges i mindre doser.
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: Vibeke efter 29 December , 2009, 14:17
her har jeg også haft en hønekylling i sommer med mareks,
selv om den levede alt for længe og derfor smittede sine søskende,
 har der ikke været flere, da resten begyndte at lægge æg,
 og heller ikke de efterårskyllinger jeg fik i oktober har været syge.
Jeg har ikke desinficeret noget, men holdt rent,
så tror afgjort på metoden med at hærde dem, bl a ved at give dem alsidig kost og så se hvor mange der klarer mosten.
Men jeg har jo også brune landhøns, der er stærke generelt.  /o
Titel: Sv: Syge hanekyllinger.
Indlæg af: gitteholk efter 01 Januar , 2010, 16:49
Her er lige en opfølgning på sygehistorien.

De to gamle hanekyllinger er nu igen forenet med de andre høns. De var isoleret i 6 dage men synes de fik det bedre - de hverken haltede eller faldt. Derfor tror jeg ikke at de har mareks eller hønselammelse. Den ene af dem kan stadig godt hænge lidt med den ene vinge og dumpe på enden engang i mellem men det har efterhånden stået på i en måned nu. Derfor konkludere jeg at det heldigvis ikke er det de fejler, fordi så tror jeg, at de ville have være døde nu og at endnu flere var blevet smittet.

Jeg håber det er den rigtige beslutning.

Godt nytår til jer alle  :)