Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Storm-Olsen efter 25 December , 2009, 12:17

Titel: Årets julegave
Indlæg af: Storm-Olsen efter 25 December , 2009, 12:17
Vi havde i år vedtaget ikke at give hinanden julegaver, men istedet bruge pengene på et weekendophold på en kro engang her i løbet af vinteren.

Men manden havde jo alligevel smuglet noget ind under træet.

Et gavekort. På to Antwerpner skæghøner!

Og da jeg sagde, hvad? hvordan? hvornår? så sagde han, vi skal hente dem hos opdrætteren i Tullbølle, når vi kører hjem fra besøget hos din mor (i Lohals) i næste uge...

Tror I, de kan gå sammen med araucanaer og silker? Hanen er araucana.. og hvad nu hvis han træder dem?
Og hvor hulen gør jeg ellers af dem?

Glæder mig.. bare lidt :D
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Lene Kongstad efter 25 December , 2009, 12:19
Tillykke med dem.... Skøn gave !
Det tror jeg sagtens at de kan. De er vel på størrelse med araucanaerne...
Min Belgiske eks. (desværre) svoger opdrættede dem.
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 December , 2009, 12:38
Tillykke Tine, sikke en sød mand du har  /o Jeg synes du skal beholde ham  ;D Det var ligesom Søren, der "kom til" at købe to smukke guldhalsede piger til mig på LU.
Jeg tror da sagtens de kan gå sammen, men er ikke ekspert på området.
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: liski efter 25 December , 2009, 14:52
Tillykke med dem - det skal nok gå godt!  /o
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: pilegaarden efter 25 December , 2009, 22:37
Jeg synes også du skal beholde ham. /o

Og lad være med at bekymre dig om hønsene, det skal nok gå alt sammen.
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 25 December , 2009, 23:33
Tillykke med dem, Tine

Indgår der også lån af barbermaskine af din mand til at fjerne skægget?
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: kaj efter 26 December , 2009, 09:09
Tillykke.  /o
Jeg har faktisk familie både i Tullebølle og Lohals...sjovt.
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Storm-Olsen efter 29 December , 2009, 18:48
Nu er de to små damer, så blevet hentet hos en ualmindeligt hyggelig mand, der meget opmærksomt forklarede mig om deres fejl i forhold til standarden, henledte min opmærksomhed på muligheden af at udstille dem :D og på alle måder var herlig.
Og skulle jeg nu fortryde og ønske mig en hane alligevel, så er den inkl. i prisen, når årets udstilling i Gislev er afholdt midt i januar.

Og det gør jeg...

Det gik nemlig sådan, at da damerne kom hjem i hønsegården, så de sig fornøjede om. De andre høner hilste venligt og hr. Araucana skreg "yipeee, ny kørvel" og så gik han igang. Hønerne vejer måske 500 gr. og er af omfang som en lille pose sukker. Araucanaen er ret stor i forhold til. Faktisk kan man slet ikke se en antwerpner dame der ligger flad nedenunder ham. Og da han også holdt ret godt fast og ikke syntes en gang var nok.. så blev de flyttet ud af hønsegården igen efter bare fem minutter (Og ca.8 voldtægter pr. høne).

Nu går de små søde sild så indendøre i "karantæne-buret" og sunder sig, og i morgen går Snedker Snild igang med et lille bitte bitte hønsehus, hvor der liiige er plads til en hane og 2-3 høner :D
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Marianne Vedel efter 29 December , 2009, 19:02
Åh, Tine, jeg sidder her og ler; som de høns dog griber om sig, tillykke med din nye hansemand  <I <M
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: liski efter 29 December , 2009, 19:34
Det er med haner som med hankøn af vores egen art, de store forelsker sig altid i små, fikse damer  ::)
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Lene Kongstad efter 29 December , 2009, 22:11
Det er med haner som med hankøn af vores egen art, de store forelsker sig altid i små, fikse damer  ::)

Disse har så bare skæg, selvom at det er damer  *f
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Storm-Olsen efter 30 December , 2009, 14:11
Måske er det derfor, jeg føler sådan en sympati for dem...
Jeg har jo en stofskifte-hormonforstyrrelselses lidelse, som blandt de mere mærkelige bivirkninger, har givet mig et nydeligt skæg. :(

De er virkelige hyggelige høner. De har den sødeste lille lyd, og de snakker enormt meget både med hinanden og med os. Fordelen ved, at de er udstillingsdyr er jo også, at de er helt vildt tamme. Opdrætteren siger, at de lægger pænt med æg og nemt skrukker. Det glæder jeg mig til at opleve.

Allan har næsten bygget deres nye lillebitte hjem i dag...

Men NU er det også slut. Hvis der skal flere ind, skal der nogen ud...
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Pjaltenborg efter 30 December , 2009, 15:12
Tillykke med de nye små. De lyder vildt hyggelige  /o
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Marianne Vedel efter 30 December , 2009, 17:30
Skal vi måske se billeder at det lille bitte hjem  <+
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: Storm-Olsen efter 30 December , 2009, 20:31
Så snart, det er klar, skal jeg tage et par billeder til jer.

Idag har de to damer såmen også lagt et æg hver.
De er godt nok fine. På størrelse med dueæg og smukt cremefarvede.
De vil gøre lykke på et frokostbord, tror jeg.

Jeg må sige, at jeg tror virkelig, jeg har fundet min hønserace!
Titel: Sv: Årets julegave
Indlæg af: GKV efter 30 December , 2009, 20:41
Tillykke med den fine julegave, jeg er bare misundelig, de må være så søde i virkeligheden.

VH Gunni.