Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Peter Agger efter 22 December , 2009, 22:25
-
Efter et par forfærdelige dage må jeg lige have lidt hjælp. Jeg havde 3 svanegæs og 13 moskusænder i en sø hvor der kom lidt is på.
Natten til i søndags havde der været et eller andet uhyre.
Der lå 4 døde moskusænder, og en død svanegås, alle bidt i halsen. En overlevende svanegås har meget dybe bidmærker i halsen, (faktisk kan jeg se et blottet spiserør) Den har jeg under behandling.
Men, - er det en ræv? Ta'r ræven ikke sit bytte med hjem? Der mangler ingenting, der var bare 5 døde dyr.
Vi har en skytte her, og han mener ikke en mår kan lave så store bidhuller på en gås som dem vi ser her. Men stadigvæk, - en ræv dræber vel ikke bare!!!!!
-
/1 sæt en mårfælde op :o... jeg tror på mår eller mink.... /1 ... mest mink... de går jo også i vand....
få når så banditten er fanget... så skyd den... eller få en jæger til det... mink er skadedyr og ikke hjemmehørende i naturen (den danske altså)...
måren (er jo naturlig)... jeg er ikke sikker på om du må skyde/aflive den... (den kunne være fredet!?!? ??? - der er dælme så mange regler at holde styr på!)
og sidst men ikke mindst *t til dig... og resten af din besætning...
-
Ej hvor forfærdeligt Peter. Jeg ved ikke hvad det lige kunne være, det skal jo også være et dyr som ikke er vandskræk, for selvom der er is på, så tror jeg da vandsky dyr ville blive inde.
Det skal da også være et dyr med selvtilliden i orden når den går i lag med 2 svanegæs.....
Der er ingen løse hunde i nærheden? Hunde der er i blodrus har jeg før set lave det nummer med bare at bide dyret dødt og så fare på næste dyr i bevægelse.
-
Kære Peter.
Øv da også, det er da lige til at tude over :'(
For to et halvt år siden, fik vi ryddet vores andegård en nat, med Moskus og Rouenænder, heraf to som rugede. En lå på æg der skulle udruges dagen efter. Vi har aldrig fundet ud af hvad for et dyr det var - og ikke haft besøg igen. Vi havde allerede hegnet med dyrehegn og stød, og satte en extra tråd på, derudover lukker vi alle dyr ind hver eneste nat.
Det er det mest triste og oprørende syn, og især de skadede og halvdøde dyr, er det næsten ubærligt at finde.
Rie.
-
Jeg kan så bidrage med at ræve faktisk går i blodrus og ikke tager alle byttedyrene med sig. Jeg har oplevet det et par gange i min indhegnede dam (inden jeg fik hævet hegnet med yderligere 60 cm til 1,7 m).
For år tilbage under en lille snestorm var ræven kommet ind og havde dræbt 9 landænder, men havde kun taget den ene med sig. Meningen var velsagtens at komme tilbage efter de andre senere.
Ræven har også dræbt både gæs og rugende vildand her inden hegnet blev hævet.
Og jeg er ganske sikker på at det var ræven her. Flere gange gav gæssene alarm (som jeg hørte) hvor jeg med lygte gik ud til indhegningen og kunne fange ræven i lyskeglen og jagte den godt rundt i indhegningen. Der er ikke så mange steder der egner sig til at komme ud som der er til at komme ind, da der de fleste steder rundt om dammen er skrænter på op mod 50 cm tæt på indersiden af hegnet.
Men surt er det hver gang man mister dyr til naturens jægere.
-
Wanda: Vi bor så isoleret et sted at det med fremmede hunde er udelukket. stedets, (slottets) hund ville have gjort det for nogle år siden, men den er 12 - 14 år nu og sover det meste af tiden.
Rie: Det er også det værste jeg har oplevet, jeg har kun haft fjerkræ her i et år nu, havde læst mange gruopvækkende beretninger her på forum, om både ræve, mink og andet utøj. Tænkte bare, det rammer ikke mig, der bor så langt ude!
Lugovets: Jeg mener også at en ræv ville tage et dyr af gangen, og med hjem. Så jeg gætter også på en Mår. Det er bare, som vores skytte siger nogle gevaldige bidhuller der er lavet, og sporene i sneen var heller ikke parvis
-
Jeg har så hørt om mange der har oplevet en ræv dræbe op til 20 fjerkræ for at hente dem senere.
-
Peter,
Hvis der er relativt tydelige spor i sneen må det udfra aftrykkenes størrelse give et godt fingerpeg om hvor stor en jæger der er på tale i dit tilfælde.
-
Lugovets.
Vaskebjørnen tror jeg vi er forskånet for på Sjælland, indtil videre ihvertfald.
Men jeg tror at jeg en enkelt gang har spottet en mårhund i mit lokalområde, uden dog at kunne være 100 % sikker på at det var en sådan.
-
Mårhund måtte jeg lige ind og google på, den havde jeg aldrig hørt om, men den skulle været gået i hi.
Sporene i sneen var på størelse med måske en stor kat, ca. 40 cm. mellem hver trin som var i symetrisk ferband, hvis i forstår hvad jeg mener!
-
Symmetrisk verband kan googles men det er ikke let at se ud af resultaterne hvad du mener.
Men er det et udtryk for skridtafstanden, ja sååå er vi jo nok over i en rævestørrelse.
Da jeg ikke tror at mårhundene endnu er så udbredte skulle det være mærkeligt hvis en sådan har fundet vej til Gavnø. Desuden tror jeg at deres skridtafstand er noget mindre end rævens. Selvom jeg kun gjorde den ene observation af et 'underligt' dyr på nogen afstand.
-
Rævespor går i en fuldstændig lige linie ved alm. gang.
Alle de gange jeg har haft besøg af ræven har der manglet flere dyr, somme tider mange dyr :'( men tit og ofte bider ræven hovedet af dyrene, i foråret gik mine gæs ude, jeg var lige inde og hente noget i laden (max 5 min.), så manglede den ene gås, den lå 100 m. væk med hovedet bidt af.
-
Bjørn.
Det er typisk også hvad jeg har oplevet her. Hoved og hals mangler. Har også en enkelt gang fundet en gås lidt væk fra indhegningen, uden hoved og hals, og med spor af forsøg på at få snuden ind i dyret fra den åbning der opstår når hoved og hals er væk.
-
Sporene var ikke i lige linie, de gik som jeg skrev i symetrisk ferband med ca, 20 cm. mellem højre og venstre, og 40 cm. mellem trinnene
-
Er det afsatte mønster ikke et spørgsmål om hvor travlt dyret har med at komme væk.
Er det i flugt ville jeg tro det afsatte et andet spor end hvis det blot bevægede sig væk fra åstedet i et adstadigt/uforstyrret tempo.
-
Lidt om dyrespor i sne :
http://naturguide.dk/?tag=dyrespor
-
Tak Bjørn.
Nå Peter. Nu må du ud og sammenligne dine 'tyvespor' med linket fra Bjørn.
-
Ja, jeg har kikket. De spor jeg så lignede mest kattens. Sådan en skiderik har vi her i huset, men tror jeg ikke har været ude, den hader sne.
-
Tror heller ikke katten ville give sig i kast med så store byttedyr. Her viger de normalt udenom selv solsorte. Og vi har endda 4 katte.
Jeg tror der skal ledes endetsteds efter synderen.
-
Jeg tror ikke på at det er en kat - den kan ikke klare en svanegås og sikkert heller ikke ænder. Ræv (hvis der var spor efter halen) eller måske snarere en mellemstor hund, der har været ude på sjov. Fik selv en gang taget en gås af naboens hønsehund. Den bed også hovedet af den - mens jeg så på :'(. Et par uger efter gik den på mine geder. Men det fortrød den altså - de har horn som giver nogle meget ømme ribben ;D.
-
Det er måske derfor jeg har mine høns i fred. De går sammen med gederne.
De geder vi har i søen hjælper ikke helt på samme måde!
-
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, andet end at det må have været ganske forfærdeligt for dig at komme ud til det syn. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg ville have klaret noget tilsvarende.
Du får lige et kram *t *l
Jeg har ikke noget bedre bud på synderen, end dem du allerede har fået.
-
Vedr. blodrus blandt ræve. Lige nu er mange rævefamilier ved at blive forøget (dec. jan.) i starten er det kun mikkel der er ude og hente mad til det nye afkom. Han "plejer" kun at snuppe et stykke og smutte hjem.
Anderledes forholder det sig når mikkeline hjælper , hun går i blodrus ( når hun har hvalpe - som ved denne tid ).
Dette har jeg fået fortalt af bla. rævejægere og set dokumenteret i flere dyreudsendelser.
Her hos mig , holder al fjerkræ flyttedag ( projekt løbegård er ikke færdig ) så de bliver flyttet ind i stalden. Jeg troede jeg var begunstiget med få ræve her - halåååå naiiv ! Det vrimler med ræve lige pludseligt , så slog det mig : de får hvalpe nu !!
-
Rævens rolletid (parringstid) ligger sidst i januar og i februar måned, efter en drægtighedstid på 52-53 dage fødes hvalpene i marts-april måned, så det varer lige lidt endnu inden der rigtigt skal foder til.
-
Kan man forestille sig en los? JEg mener folk skaffer sig jo de mest mærkelige kæledyr efterhånden, skulle da ikke undre mig om nogen havde givet sig i kast med at have en los eller lign. Eller vaskebjørn??? Det behøver jo ikke være noget naturligt for den danske fauna.
Jeg ved det ikke men syntes det er lidt uhyggeligt, især fordi det er temmelig store fugle den har onduleret.