Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Storm-Olsen efter 12 December , 2009, 21:24
-
Ved ikke lige hvilken gren af forum, det her spørgsmål hører til på.. og såmå det jo være hyggesnak :D
På vejen hjem fra LU kom vi til at fundere over, den mærkelige cyklus udstillingshøns kører i. Klækkes alt for tidligt på året, mens det stadig er vinter for at nå at blive store nok til udstilling i december.. osv.
Vores egne skrukudrugede små bæster ville næppe nå at blive fuldvoksne i tide til en udstilling.. det var vi enige om, og for nogle af des tore racer kan der vel også godt gå en hel del tid med at blive brede nok over skuldrene?
Så derfor kom spørgsmålet: Udstiller man aldrig høns, der er kommet ud i lyset et, to eller tre år før?
Altså f.-eks. en hane klækket i sommeren 08 på udstilling i 09? Eller skal de være klækket indenfor kalenderåret?
Kan man ikke udstille ældre høns, eller gør man det bare ikke?
Og så overvejes det da seriøst at begynde at ringe og udstille braklerne, for dem ude i min have ser da ligeså godt ud, som dem der var på udstilling... :D og der var da alt for få af dem...
-
Et meget godt spørgsmål. Brahmaerne, tager det ikke to år for dem at blive fuld voksne. For hvis det gør det, så må man da være nødt til at udstille dem et par år senere end de er klækket!
God idé med at udstille braklerne. Jeg overvejer også selv kraftigt at udstille mine silker! :D
-
følger lige med her :)
-
Jeg venter også spændt på svar. Jeg har kyllinger nu og det er første og sidste gang jeg gør det.De mangler jo at komme ud i solen og spise græs myrer orme og støvbade og selvom man prøver efter bedste evne at kompensere bliver det aldrig det samme.
VH Gunni.
-
Jeg ved ikke så meget, for det er første gang jeg udstiller i år, og jeg har både lært meget, og har stadig utrolig meget at lære.
Men dyrene behøver ikke at være fra samme år, jeg har lige skimmet kataloget, og kunne kun se 09-dyr.
Vi gjorde vel næsten alting "forkert" med vores dyr: de er først klækket d. 25. maj, altså ret sent, og de er også delvist skrukudrugede, i hvert fald dem, der gik hos mig. Vi har heller ikke holdt hanerne adskilt fra hønerne op til udstillingen, for at hønerne ikke skulle miste nakkefjer eller på anden måde komme til at se slidte ud (selvom det kom fra naturlig adfærd). Vi havde slet ikke 50 kyllinger, hvor vi valgte de bedste. Så vi er rigtig godt tilfredse med som det gik. *y
Jeg kan varmt anbefale at prøve selv, det har været sjovt, og vi har lært meget, det har også været ulideligt spændende flere gange i forløbet, både op til klækningen, og da især de sidste dage op til LU.
vi har mødt ufattelig stor hjælp i vores lokale fjerkræklub, et af medlemmerne fra bestyrelsen har været hjemme hos både Linda og mig, for at hjælpe med at soignere og klargøre op til LU. <E
I det hele taget er vi blevet godt modtaget i en verden, som var helt aldeles ny for os (vi skulle jo bare lige have nogle få hygge-havehøns, ikk', har I hørt den før?).
Selvfølgelig skal I da også prøve næste år, det er sjovt at være med, det er sjovt at mødes med de andre både undervejs og til LU.
GO FOR IT !mc
-
Jeg mener at have læst et sted, at man godt kan udstille dyr som er 2-3 år gamle. Men at det har indflydelse på points, det er lige hvad jeg kan huske.
Er sikker på der er nogen som kan være mere præcis ;)
-
Langtsomvoksende høns som Brahma og Jersey kæmper må gerne være fra året før for at opnå samme status som etårs dyr på LU.
-
Mortends og jeg , lagde da mærke til mange "ældre" dyr - mon det står i "dansk standard" med alders krav for udstillings dyr ?
Mht størrelse og da kæmpe jersey nu nævnes , så havde jeg forventet at se de udstillede dyr større ( hvilket også gik meget igen på dommer kortene) den vindende australorps var om ikke større , så jævnbyrdig.
Men med et halvt eller helt år mere ved foderskålen og i løbegården , vil noget selvfølgelig ændres.
Ellers var det godt nok en udvidelse af min horisont , så det batter , at være på LU ! wow
-
Igen må jeg undres over den måde man gør indenfor fjerkræ. Dette betyder jo, at en forfærdelig masse kyllinger skal klækkes mens det endnu er vinter for, at de kan have størrelsen. og man har mulighed for at sortere.
Det kan jeg ikke lide!!
Så må man lave en voksenklasse og en ungdyrsklasse, ligesom man gør indenfor alle andre arter.
Som jeg skrev før, så er det både første og sidste gang, at jeg har kyllinger på denne årstid, det er ikke den optimale opvækst for de små pus.
Jeg mener ikke det er gennemtænkt og det burde så absolut rettes i en tid, hvor dyrevelfærd er højt priorteret blandt, netop os hønseejere. Her bør hobbyopdrættere være dem, der er det gode eksempel.
VH Gunni.
-
Gunni, jeg har længe gjort mig de samme tanker. Og er helt enig. Mine høns ruger alle selv (endda min store faverolles), og det er en egenskab, jeg lægger stor vægt på. Men det betyder jo, at de ruger, når de synes, det er tid. (Faktisk har jeg to, der ruger nu... Måske et emne at tage op til COP 15 ;)).
Det, jeg har svært ved at få til at stemme mht udstilling og klækning/rugning er, at hos fx landhøns er rugeinstinktet/kyllingeføring en egenskab, der netop skulle prioriteres højt! De ruger som regel kun/helst, hvis vejret er til det (fornuftigt!), så de kyllinger - på trods af, at de vokser godt - når jo ikke optimal udstillingsform "i tide", og vil så ikke kunne konkurrere/sidestilles med maskinkyllerne... I min verden leder det vel egentlig til en forringelse af racen, at "fremtvinge" kyllinger i utide?.. ??? (Jeg er ikke supererfaren hønseholder, så ret mig, hvis det er galt...).
Så en ungdomsklasse eller udstillinger jævnt fordelt over året vil også falde i god jord her. :D (Har dog hørt om ungdyrsskue, men de er vist ikke særligt udbredte?)
Hvorfra stammer traditionen med udstillinger i okt-dec.?..
-
Jeg har flere gange set 4-5 års høns på de lokale udstillinger, sidste år i Bjerringbro blev det endda udstillingens bedste (en dværghøne!)... Og der var ikke noget "fradrag" for alder.
Om der gælder noget andet for landsudstillingen, det tør jeg ikke sige.
-
Hmmm.. der er altså ingen, der med sikkerhed ved det??
Lestat, hvor er du, du altvidende kvinde?
Er det bare en fordom, at man ikke kan udstille gamle høns? For så ku' jeg da godt.. måske.. finde på det.. men jeg nægter altså at lave kyllinger i januar!
-
Lestat er sidst set i Herning med 2 flasker rødvin under armen på hjemad :D Så der går nok liige lidt tid inden hun dukker op her.
Der er altså klubber der udstiller i januar måned også.
-
Hej
Ældre dyr udstille på samme vilkår som unge.
Har selv udstillet en vildtfarvet høne på 5 år som fik 95 point, hun var lige færdig med at fælde på det rette tidspunkt og da jeg havde en ung der ikke var helt klar, så fik den gamle chancen.
Tommy
-
Lestat er sidst set i Herning med 2 flasker rødvin under armen på hjemad :D Så der går nok liige lidt tid inden hun dukker op her.
Ja, Lestat har et stykke vej hjem, men med to flasker rødvin føles turen nok kortere og humøret er højere ::)
-
Jeg synes at have læst et sted, at opnår to dyr samme antal point og der er tale om en fra samme år og en ældre, så er det den yngste der vinder.
Men om det er noget jeg blot synes at have læst...?
-
Okay
For det første er det faktisk ganske udemærket at lave kyllinger fra januar og indtil maj. Alle de i hvertfald store racer bliver faktisk ret ringe og ikke store nok hvis de laves senere.
Så kan man snakke om at det er naturligt eller ej, for hvis vi skal avle naturlige høns, så blev der ikke mange af vores racer tilbage. På den anden side er det heller ikke naturligt i det hele taget at holde dyr i fangenskab......
Det er ganske tilfredsstillende og praktisk at lave udstillingerne fra oktober og til og med januar. De fleste opdrætterne kender deres racer og ved hvornår de skal laves for at de er klar til udstilling.
Med hensyn til at udstille ældre dyr, så må man da meget gerne det, MEN ældredyr fælder om efteråret og er måske heller ikke så pæne i fjerdragten efter endt avls sæson.
Hønsene som udstilles skal heller ikke have lagt ALT for mange æg, for det går også ud over fjerdragten og hønsene (især store racer) skal heller ikke have gået med haner.
Med hensyn til Jersey Kæmperne så var der faktisk mange ganske store dyr (der var et par haner som bestemt ikke var store)Australorpserne syner større idet det har meget mere hale.
Ligeledes med Orpington ser jo også kæmpestore ud, men det er dun det meste.
-
Okay.
Så blev jeg meget klogere. Tak for hjælpen alle sammen.
Tror jeg vil starte med at opnå status som "ejer af ringede høns" og så se, hvordan det udvikler sig i mit lille hoved :D
-
God morgen!
Interessant emne. Men ringene skal jo sættes tidligt på - hvor sent kan det gøres?
-
Ringene sættes normalt på når kyllingerne er 8-10 uger gamle, for ænder og gæs noget før da svømmefuglefødder vokser stærkt, det er en god ide at købe ringene i god tid så de er klar når de skal bruges, hos de høns hvor 1,0 og 0,1 bruger forskellige ringstørrelser, og kønnet ikke umiddelbart er til at se, kan man sætte en ring på af hver slags, den forkerte ring kan så klippes af senere når kønnet er bestemt.
-
Hvilket ben skal ringen sættes på ???
-
Det bestemmer du /o Der er ingen regler.
-
Det bestemmer du /o Der er ingen regler.
[/quote
Okay, det er da dejlig nemt. ;D ;)
-
Husk at ringen skal oven over sporen og at den gerne må sættes på hovedet, for så er den nemmere at læse, når man står med dyret i hånden.
Den skal også have den rette størrelse og ved tvivl om køn, så sæt to ringe, så kan man altid klippe den forkerte af.