Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Andre dyr => Emne startet af: karina dj efter 09 December , 2009, 10:20

Titel: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: karina dj efter 09 December , 2009, 10:20
Jeg har i mange år efterhånden avlet kaniner til slagt... hovedsagligt fordi jeg vil lave mit eget kød, og der er nemt med kaniner.

I år er jeg dog ved at miste modet, fordi jeg synes alligevel der er en del arbejde forbundet med det, i forhold til hvor "kedeligt" udbyttet bli'r.
Jeg kan simpelt hen ikke få det dem til at smage interessant! Sad i foregårs aftes og erklærede at "nu gider jeg ikke mere"...efter 2 dejlige lår, lækker konsistens...men nærmest smagsløst! Så vil jeg altså hellere ha kylling  :D

Har i nogle dejlige opskrifter der kan få mig på andre tanker ???

Nu har jeg lige præcis i år anskaffet nye avlsdyr, så jeg synes det ville være lidt dumt at gi' op  ;)
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Marianne M. efter 09 December , 2009, 10:28
Karina, hvilken slags kaniner har du? Ikke at jeg kan hjælpe dig så meget med smagen, ud over at tilsætte en masse krydderier / krydderurter til retterne...
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Mette Marie Andersen efter 09 December , 2009, 10:32
Jeps - massere af krydderurter, så er kaninen altså ikke kedelig mere  /o
Man kan også marinere kaninus i et eller andet velegnet grillmarinade og så på grillen med kalorius - namme namme
Mine svigerforældre har slagtekaniner og svigermor er bare god til at få dem til at smage af noget.
Mvh
Mette
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: bjyrka efter 09 December , 2009, 11:08
Hej Karina.

Min mor havde altid kaniner hvide land,og hveranden søndag blev vi alle samlet til kaninsteg,hun grydestegte dem  lårene for sig og kroppene for sig,det var super spise eneste minus var at vi altid måtte lyve for børnene og sige det er kylling.

Endnu idag kan jeg mindes hvor godt det var,og savner det lidt da jeg boede i dk købte jeg sommetider kanin men er ikke det samme da du beh'ver mange for at kunne sortere kødet i lår og krop. Men Stegegryde og kanin  LÆKKERT

                                  VH Niels phillipinerne
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: JanR efter 09 December , 2009, 11:59
Ja nu er det godt nok ved og være en del år siden jeg avlede kaniner og har spist en kanin sidst.
Men nogle af dem blev lagt i rødvin i et døgns tid tror jeg det var. Og så på grillen.. Det var ik så ringe en da :P :P.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: karina dj efter 09 December , 2009, 12:01
Tak tak!

Mine kaniner er mellemstore racer... min avl bli'r blandinger af rex, alaska, hare, japaner, thyringer og satin... alle kaniner der ligger på ca. 1,2 kg færdig slagtevægt.

Jeg ved godt det med krydderier, har altid brugt krydderier.

Prøv at beskrive jeres fremgangsmåde. Stegetid, hvor meget i dækker kødet med tomat/vin/kokos osv. Hvordan præcist marinerer i og i hvor lang tid...

Nogen siger steg kort tid, nogen si'r steg længe...lidt lissom med oksesteg...jo længere kogetid des mere mørt!??
Hvad er jeres erfaring? hvor lang tid gi'r i kødet osv

Jeg kan ikke li røget bacon, så den skal lige undlades...selvom mange bruger det til at gi' smag.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 13:19
Grydestegt kanin. Italensk opskrift:

Parter kaninen og vend den i mel.
Brun stykkerne i olivenolie i en stor stegegryde.
Tilsæt et løg i skiver, (min.)et fed hakket hvidløg, salvieblade, rosmarinkviste og timian og en håndfuld gode sorte oliven.
Tilsæt ca. ½ flaske tør hvidvin og 2 små dåser tomatpuré og krydr med salt og peber.
Lad det simre i 1-1½ time. Tilsæt evt. mere væde (vand eller vin) undervejs.
Server med groft brød og evt. pasta/mos eller hvad man nu har lyst til. Smager skøønt.

Jeg elsker simremad. Det dufter skønt i hele huset, og hvis man skal have gæster, så kan man nå at komme i bad efter at man har lavet mad, så man ikke står med stegeos i hele kraniet. ;D
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 December , 2009, 13:22
Man kan forøvrigt godt skifte kaninen ud med en god kylling i ovenstående opskrift.  ;)
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 09 December , 2009, 13:38
Kaniner kan tilberedes på uendeligt mange måder, der kan bruges kaninkød til næsten alle retter undtagen røde bøffer.

En simpel søgning på google bringer også mange opskrifter frem, her er nogle af dem :

http://www.dk-kogebogen.dk/info/link-til-os/vildt/gnaver.php
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: karina dj efter 09 December , 2009, 13:46
 :D tak skal i ha' i 2...

Jeg er glad for at høre den skal simre 1-1½ time, for det var præcis det min fornuft sagde mig, men mange ville se skrækslagne ud i hovedet og sværge at det ville være en dødssynd at stege en kanin i mere end 3 kvarter  :D elsker osse simremad, som kan tåle at blive glemt i sin gryde mens man pludselig fik noget for i stalden  ;D

Fik engang på en rejse til La Gomera det lækreste saftige, bløde og møre kanin...og jeg var sikker på det havde stået og kogt det meste af dagen i en eller anden tomatsovs  /o

Tak for linket Bjørn, jeg vil kigge lidt på det
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 09 December , 2009, 15:18
Ældre kaniner kan også bruges i køkkenet, enten skal de koges eller en tur igennem kødhakkeren, både kanin frikadeller / medister / pølser kan laves af ældre dyr.

Lidt flere opskrifter på kanin og andet vildt :

http://www.123hjemmeside.dk/jagtfolket/12153291

Hæ, kommer til at tænke på den gamle historie  :D

Ægteparret spørger tjeneren om de har vildt.
Ja ! svare tjeneren, vi har rejemadder.
Ægteparret : Rejemadder.. det er da ikke vildt  ???
Tjeneren : Det ved jeg ikke ! vi tager 80 kr. stykket, HVIS ikke det er vildt så...
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: mortends efter 09 December , 2009, 15:52
Jeg har engang fået tarteletter med høns i asparges - bagefter fik vi at vide at det ikke var høne, men KANIN i asparges. Ingen af gæsterne opdagede noget, da vi spiste. Det smagte fremragende...
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 09 December , 2009, 17:10
Jeg googler ozz altid opskrifter så der masser at vælge imellem. Læg mærke til de kommentarer der er på mange sider fra folk det har afprøvet opskrifterne. De giver et hint til en om det nu er lige den opskrift man skal prøve.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Ankerine efter 10 December , 2009, 03:08
Fladstegt kanin: udben et lår per mand, skær lidt i hinderne og bank det fladt og ens i tykkelse med kødhammer. Drys med røget paprika og steg hurtigt på pande og lad varmen fordele sig et par minutter. Tilbehør efter tilbøjelighed.
Kaninruller: kaninryg med sider udbenes og rulles med friskost, soltørrede tomater og persille. Omvikles med bacon og ovnsteges i en halv times tid. Skæres i skiver inden servering.
Kaninsylte: forben og bryst simrer til det er mørt med laurbær og evt. persille og smages til. kommes i en skål og afkøles. Spises som sylte.
Kaninfrikadeller: gamle kaniner udbenes og hakkes - alm frikadellefars røres (ikke FOR meget løg). Steges brune og smager himmelsk. Evt kan lidt magert bacon hakkes med.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Lene-P efter 11 December , 2009, 17:35
Grydestegt kanin. Italensk opskrift:

Parter kaninen og vend den i mel.
Brun stykkerne i olivenolie i en stor stegegryde.
Tilsæt et løg i skiver, (min.)et fed hakket hvidløg, salvieblade, rosmarinkviste og timian og en håndfuld gode sorte oliven.
Tilsæt ca. ½ flaske tør hvidvin og 2 små dåser tomatpuré og krydr med salt og peber.
Lad det simre i 1-1½ time. Tilsæt evt. mere væde (vand eller vin) undervejs.
Server med groft brød og evt. pasta/mos eller hvad man nu har lyst til. Smager skøønt.

Jeg elsker simremad. Det dufter skønt i hele huset, og hvis man skal have gæster, så kan man nå at komme i bad efter at man har lavet mad, så man ikke står med stegeos i hele kraniet. ;D

Den opskrift er jeg rigtig spændt på :)
Lige nu ligger "Batman" og simre i gryden og din opskrift er fulgt. Det dufter fantastisk og jeg er super spændt på smagen ;)
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Katja efter 07 Januar , 2010, 10:14
Hey Lene-P du bliver nødt til at fortælle hvordan Batman smagte.

Jeg har prøvet at marinere kanin i øl i en dag og derefter, koge den med en del porre, 1 dåsetomat, og hvilke grøntsager man lige har.

Det er også fantastisk at bruge en go karry, og 3 hvidløg, så skal kød og krydderierne svitses godt, vand på og så lige de grøntsager man har ved hånden, undtagen gulerødder og pastinak, da jeg ikke er så meget til sødt grønt til kanin (men det er nok bare mig)
Må gerne koge i over en time.
så kan man evt. koge sovsen ind, og blende den, evt m. hønse bouillon, og så servere den til Jasmin ris, det er guf.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Lene-P efter 07 Januar , 2010, 12:31
Hej igen.

Sorry, jeg ikke fik vendt tilbage med hvordan Batman smagte.
Jeg er vild med opskriften må jeg sige  /o Det smagte rigtig godt, men familien var ikke sååå vild igen nok pga den lidt syrlige smag fra vinen (mine børn er desværre meget forvent med ketchup i maden når vi får pasta, så smagen var ikke som de havde forventet) Der var jo så riiigeligt med mad til 2 dage og 2 dagen var de klart mere positive. Nok fordi de vidste det ikke smagte sødt (af ketchup) og så fordi simre mad bare altid smager bedre 2 dagen  :D

Mht kaniner til slagt, så er vi blevet temmelig int. i det netop pga denne her debat. Så vi får faktisk vores første kanin som skal bruges til avl her om ca 1 1/2 uges tid og spændingen er stor må jeg sige :)
Vi har valgt det skal være Fransk vædder både pga de skulle have godt med kød, vokse hurtigt og så fordi de skulle være dejligt rolige så drengene kan få god glæde af de kaniner vi har "fast" altså dem der er til avl.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 07 Januar , 2010, 14:23
Jeg kan varmt anbefale røget bagpart af kanin. Det smager rigtig godt.
På et tidspunkt holdt vi en sommerfest og serverede bl.a tarteletfyld lavet af kanin. Det var arangeret som en tag selv bufe.
Flere spurgte om hvad den forygende gode tarteletfyld var lavet af. De fik dog ikke et svar de kunne bruge til noget.
Det der først forsvandt var tarteletter og tarteletfyldet der hurtig var spist. Efterfølgende kunde jeg oplyse at det var kaninkød det var lavet af.
Flere af gæsterne der havde spist tarteletfyldet med stor velbehag og flere potioner blev meget foraget over at de ikke på forhånd havde vidst at det var kanin, for så havde de ikke rørt det.

Jeg stillede så det spørgsmål, hvad jeg skulle gøre ved de kaniner der var i overskud.
Flere mente at jeg jo kunne lukke dem ud i det fri da de mente at dette var bedre end at slagte og spise dem.
For det første er det ulovligt at lukke husdyr ud i den fri natur, desuden vil nogle af dem også sulte og fryse ihjel i vinterperioden da mange domisticerede kaniner ikke har den pels der skal til for at de kan overleve vinterkulde i det fri med et begrænset foderudbud.
Min holdning er at man skal være god ved dyrene i den periode man har dem og de skal aflives hurtig og efektivt så de ikke lider.
Hellere dette end som man somme tider ser kælekaniner hvor det er lidt tilfældig om de har foder og vand eller og rengøring er ikke noget man går op i udover når der kommer gæster. Det er ofte også disse menesker der er mest foraget over at man kan finde på at spise overskudet af sine dyr.   
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: karina dj efter 07 Januar , 2010, 19:08
Uhhjjaada, det er en lang og enormt dobbeltmoralsk (i mine øjne) debat omkring det med at spise hvilke dyr fremfor andre... De af mine venner der korser sig over vi spiser vores kaniner, blinker ikke med øjnene når de vælger "konventionelt" kød fra køledisken  /1

tsk tsk...det er vel ikke mere synd for kaninen end for kalven  ;) Det det handler om er vel, at dyrene har haft det godt og lider mindst muligt...

Lige nu simre en ½ kanin med grønkål og koriander, snart lidt hvidløg...så kartofler til og en ny gammeldaws ret er født...hvis det ellers smager godt  <A
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 07 Januar , 2010, 20:06
Mums. Det lyder lækert.
Det er lige før man får lyst til at holde kaniner igen.

De kaniner jeg havde var den utrolig flotte Belgiske hare og Lille Chincila. Jeg har også haft Engels cheke.
Det der er mest ærgeligt ved det at holde kaniner er at man ikke kan sælge dem og blot få en rimelig pris for dem, selv om det er højt bedømte dyr.
Heldigvis er dette ikke tilfældet med høns, hvor man gerne betaler lidt mere for kvalitet.
Dsv. er det sådan med dyr at jo billigere de sælges jo svære er de at sælge.
Det største problem er at der indefor visse dyregruper er en tendens til at de ikke er noget værd og derfor sælges de til den pris man kan få her og nu. Samtidig animere det ikke folk til at lave kvalitets dyr da prisen for det meste er den samme som for dårlige dyr.
Hermed ikke sagt at det skal være en guldgrupe at lave kvalitets dyr, men det gør jo ikke noget at hvis man bruger et godt og ofte lidt dyre foder for at lave kvalitet får man også lidt mere for de dyr der sælges. 
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 07 Januar , 2010, 22:28
Jeg vil os' ha' kaniner!!!!
For mums, de smager da bare godt.
Da jeg boede i København (læs: i nærheden af Irma) købte jeg ind i mellem kanin - fransk og til overpris  :o) - i mangel af bedre.

Yndlingsopskriften er som følger (kan sikkert også findes på irma.dk)

1200g kanin
200g dijonsennep
50g smør
4 til 5 hele hvidløgsfed (og gerne maaaange flere ;))
4 dl hønsebouillon
1,5 dl piskefløde
salt og peber

del kaninen i mindre stykker.
smør stykkerne med et godt lag sennep, og læg dem i et ildfast fad.
fordel smør og læg hvidløgsfeddene ved.
stilles i en 200 grader varm ovn i 20 min.
hæld halvdelen af bouillonen ved og steg videre i 30 minutter.
hæld væden fra og kog den med resten af bouillonen og piskefløden til den er jævn - smag saucen til med sennep, salt og peber.
server med de hele hvidløgsfed.
jeg spiste vist som regel bare kartofler og f.eks. en bønnesalat til, men i opskriften anbefales kogte Puy linser og brød...

manner hvor blev jeg sulten nu!  :P
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 07 Januar , 2010, 23:05
Ja det bliver kun være og være.
Jeg sider her og savler over de gode opskrifter der kommer på tilbredning af kaninkød.
Samtidig ved man hvad det er man spiser når man selv har opdrættet kaninerne. Det kniber meget med det man køber i foretningerne der ofte er fyldt med både det ene og andet usunde for at varen skal tage sig godt ud.

Da jeg for nogle år siden havde kaniner, brugte jeg at garve skindene og sælge dem på markeder. Et skind af god størrelse og kvalitet indbragte ofte 50-60 kr og hermed mere end mange sælger levende kaninen for.
 
Vi købte i dag noget oksekød hvor vi plejer at købe det af god kvalitet, men dsv. viste det sig at de nu også er begyndt at pumpe det med vand så det svinder mere end tidligere, samtidig havde det heller ikke den samme gode smag som tidligere ØV. Dsv. er der heller ikke nogen slagter i de nærmeste lidt større byer i vores område, så vi er henvist til detail handel butikker.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: pilegaarden efter 07 Januar , 2010, 23:36
Dsv. er det sådan med dyr at jo billigere de sælges jo svære er de at sælge.
Det største problem er at der indefor visse dyregruper er en tendens til at de ikke er noget værd og derfor sælges de til den pris man kan få her og nu.

Kunne ikke lade være med at komme med en lille kommentar til det du skriver her Bjarne. Jeg er ikke voldsomt uenig med dig i det du skriver; MEN ofte tror jeg at det er folks egen skyld at der ikke er bedre priser. Jeg skal prøve at belyse hvad jeg mener gennem et virkeligt eksempel.

En svigerinde jeg har har ikke så godt styr over det med at regulere mængden af killinger fra hendes katte. Det i sig selv er skidt, men det er ikke det det handler om.

For et par år tilbage havde hun så 2 alm. hunkatte der med kort mellemrum leverede killinger og hun forsøgte at sælge via DBA og opslag i butikker, og fik stort set ingen henvendelser. Pris: Gratis, afhentning mod en dåse kattemad eller 50 kr stk.

Min datter gik ind og hjalp, hun tog lidt billeder som hun lagde ind på sin hjemmeside og satte killingerne til salg på DBA med link til hjemmesiden med priser fra 200 kr for de mindst charmerende og 500 for de kønneste og 5 dage senere var der udsolgt. Folk kom fra Amager og Nordsjælland for at købe en killing.

Vi havde selv en del killinger for 6-8 år siden, blandinger af ikke ægte langhårs og en tilløbet hankat. Dem solgte vi ligeledes for priser fra 200-500 kroner. Vi havde en enkelt kunde der kom med offentlig transport fra Als for at købe en ikke raceren killing til 4-500 kr. Og det var gjort klart at den ikke var raceren.

Min erfaring er at det er meget et spørgsmål om at værdsætte og signalere at man værdsætter de dyr man har til salg. Sætter man en meget lav pris eller et gratis skilt på indikerer man at man har noget 'affald' man gerne vil aflastes for og det reagerer de 'rette' købere ikke på. I mine dyrs interesse kunne jeg heller ikke finde på at forære et dyr væk; aftagere skal vise at de har en virkelig interesse og er villige til at betale.

Jeg selv ville heller aldrig reflektere på en 'gratis dyr' annonce i feks DBA.

Det har med psykologi at gøre, som jeg iøvrigt ikke skal gøre mig klog på.   


Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 08 Januar , 2010, 00:06
Jeg er helt enig. Har man kvalitet skal man også oplyse dette og stå inde for det. Det er også sjældent at der er udsolgt på et par timer og nogle midster så nok tålmodigheden. Det kan ofte være nødvendig med et par annoncer før dyrene er solgt.
Et par billeder skader heller ikke. En annonce hvor der står 2 katte sælges 50 kr. siger jo ikke ret meget udover det som du skriver signalere at de nok ikke er ret meget mere værd og de bare skal afhændes så hurtig som muligt.
Hvis man ikke selv sætter pris på det man vil sælge, hvorfor skulle køber så gøre det.

Jeg har som bekendt haft vagtler i nogle år og det er sådan at fra december til ca. midt i april er det umuligt at sælge vagtler uanset prisen og jeg har ofte haft en del gåede som ikke er blevet solgt i efteråret. Men så snart det begyndet at blive godt vejr igen har der ofte været udsolgt på knab en måned og til en rimelig pris.
Der er nok to ting i dette. Folk der har lidt svage dyr vælger nok ofte at forsøge at sælge dem til billige penge før de evt. bukker under. Jeg ved i hvertilfælde et par tilfælde der kørre denne foretningsgang.
Rigtig mange har hentet meget billige vagtler her og har i de fleste tilfælde midste største parten indefor en måned. Hvis man regne på det og tager højde for de svage dyr der har overlevet og de døde vagtler hos køber giver det for mig et meget dårlig regnestykke. I flere tilfælde har det været nødvendig aligevel at skulle købe gode dyr andre steder og til en noget højere pris.
(Man køber jo heller ikke en ny Mecedes til en pris der svare til en lille Fiat.)
På en vinter midstede jeg normalt kun 3-4 vagtler ud af et par hundrede vagtler. Det vil jo også koste at fodre dem vinteren over.
Mange købere vælger nok også at vente med at købe fugle og dyr til om foråret så de ikke evt. midster dem i løbet af vinteren.
De der har stærke og velplejede dyr er nok sjældent bange for at midste dyr i løbet af vinteren og vælger derfor at beholde dem til foråret frem for at sælge dem til en meget bilig pris.
Nå det kom lidt udefor emnet kaniner  
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Trine Bierberg efter 08 Januar , 2010, 08:55
 
Vi købte i dag noget oksekød hvor vi plejer at købe det af god kvalitet, men dsv. viste det sig at de nu også er begyndt at pumpe det med vand så det svinder mere end tidligere, samtidig havde det heller ikke den samme gode smag som tidligere ØV. Dsv. er der heller ikke nogen slagter i de nærmeste lidt større byer i vores område, så vi er henvist til detail handel butikker.

Det er svært at få ordentlig kød idag....derfor køber vi kød fra stalddøren, d.v.s. vi køber 1/4 okse af gangen hos en gård i Odsherred, Dalsbakkegaard.dk, hvor vi ved at dyrene er passet ordentlig og kødet har en fantastisk kvalitet!!
Her kan man også køber udskæringer og rigtig fantastisk hk. oksekød.....det svinder overhoved ikke ved stegning og smager helt fantastisk!!
Find en gårdbutik i nærheden af dig og køb der i stedet!!
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Pjaltenborg efter 08 Januar , 2010, 09:03
Mette ..jeps..det ER bare verdens bedste opskrift !!!! Mange år siden jeg fik lavet den ret første gang .... den dur ozz med høns  /o

Hmmmm..jeg har både grønkål og hvidløg ....måske man skulle daffe ud og ondulere en kanin ? Mums.

Men har allerede 2 stivfrosne kaninskind der ligger og venter på terrassen. Kan ikk garve i den her kulde. På den anden side ligger de jo fint der...der skulle jo være frost længe endnu.

Jeg skal også ha´fundet nogle franske væddere.....men venter lige til jeg kar været til Kanin LU her sidst i jan (hvis man kan køre for sne?)

Indtil da modtager jeg ganske enkelt kaniner fra nær og fjern. Dem der har passet sig selv under kummerlige kår som i andre beskriver og derfor er ½vilde ,møder skæbnen ...død ved kølle. De kaniner der er blevet taget godt af og er super tamme bliver ved med at være kæledyr for mig og mine børn.

Og så er der jo de små nuttede nogen..... har lige fået 2 hanner...ved at naboen har 2 tilsvarende hunner ..... der kommer små nye pudderkvaster til foråret ...jo jo de er for kære til jeg kan lade være.

Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Lene Lestat efter 08 Januar , 2010, 09:29
Jeg har også haft kaniner, det var Fransk og Tysk Væddere. Selvfølgelig slagtede og spiste vi dem. Men jeg blev også tit udråbt som morder, hvis jeg fortalte det folk, som ellers spiser buræg og masse produceret kød med stor velbehag.

Jeg synes også at at pointen er at dyret skal have et godt liv og en human slagtning.  

Jeg synes det er utroligt at folk kan grov æde som sindsyge og så bagefter bliver forargede over hvad det var de spiste....  /d

Det samme er når jeg fortæller at jeg spiser mine geder. uha så rynker folk også på næsen, selvom de ALDRIG har smagt ged .

Kaninkød er lyst kød ligesom kylling og det har ikke den store smag, men det kan krydres efter behov, jeg synes det bliver bedst når det laves i gryde. På den anden side er mere kød på 1½ kg. kanin end en kylling på 1½ kg. og det er også nemmere/hurtigere at flå en kanin end at plukke en kylling.

Jeg savner af og til dyrene og kødet - men jeg savner bestemt ikke arbejdet med dem.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Finn Jensen efter 08 Januar , 2010, 20:14
Jeg har en kollega, der er dybt forarget over at jeg kan slagte mine høns/kyllinger og spise dem. Virkelig dybt forarget. Samme kollega spiser med stor fornøjelse foie gras... Som jo altså er kategoriseret som dyrplageri i Danmark. (Tvangsfodring for at "lave" en fedtlever)

Der er ingen logik i nogle mennesker.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 08 Januar , 2010, 21:40
Det der nok er ved at være det største problem er nok at menesker er ved at være så langt væk fra naturen og hermed forståelsen herfor. Eksemplet med foie gras bekræfter er et godt eksempel.
Det at man spiser sine egne dyr er ikke ensbetydende med at man ikke holder af dyr.
Titel: Sv: Kanin der smager...hvordan?
Indlæg af: karina dj efter 09 Januar , 2010, 14:10
Må lige komme med en tilbagemelding på kanin i grønkål! Det var BARE godt  /o

Jeg svitsede ryg og 2 forstykker i en stor gryde, hakkede en pose grønkål groft og smed over kaninen og hældte vand på. Kværnede 2 spsk korianderfrø med ½ tsk peberkorn i morteren...hældte i det gryden og det fik vel lov at simre 1 times tid. Så tog jeg kaninstykkerne op, jævnede "sovsen" så det blev til grønlangkål, smagte til med salt og sukker, droppede hvidløget og ga' den istedet 1 tsk kanel ca. Så fik det lige lov at simre en lille ½ time mere...

Med kartofler til og her har vi så en nyfødt gammeldaws grønlangkål!

Det smagte overraskende lækkert  :D