Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Vigge efter 15 November , 2009, 16:51
-
Hej, alle mine kyllinger var ude sammen med mig idag i haven, store som små, og så gik jeg lige ind for en kort stund - da jeg kommer tilbage ligger der en stor sort kat på lur, som jeg aldrig har set før. Den stak af da den så mig. Mine små kyllinger er ca. 7-8 uger gl. Er de for små til at komme "udenfor" endnu??
Mvh
Vigge
-
Godt spørgsmål. Jeg har det samme problem. :-\ Jeg tror at mine katte snuppede en af mine halvvoksne dværghøner for en måneds tid siden. Fandt et afgnavet kadaver... :-X Dem havde jeg ellers regnet for "kattesikre", for de er meget vimse og flyver godt. Til gengæld er jeg ret sikker på at de ikke tør give sig i kast med de store barneveldere. Jeg lukkede ikke mine barneveldere ud, før de var ret store, så der er ikke sket noget, og til næste år skal vi have en ordentlig kyllingegård! Jeg tror (ved godt at der er fantastiske billeder herinde) at katte der er vant til at gå ud og fange mus og sikkert også småfugle generelt er svære at forklare at kyllinger er forbudt område.
-
Jeg har selv mistet både kyllinger og gæslinger til katte. Jeg vil sige, tommelfingerreglen er: Kyllingerne skal være en del større end man umiddelbart regner med.
-
Når jeg har kyllinger er de med ude næsten fra dag et, og det er indtil videre altid gået godt, mine egne to katte har lært af skrukkerne og Jensen at fjerkræflokken er forbudt for katte, og andre katte og hunde for den sags skyld, får andre tanker, når de mødes af en eller flere furier (skrukker) *y *p
-
Jeg vil sige at det kommer an på katten... en kat kan godt tage en voksen høne hvis den altså tør ???
-
Jeg ville umiddelbart sige at kyllingerne skulle være lidt over 'halvvoksne', dejligt flydende begreb, men for at være mere præcis, på størrelse med en dværghøne, før de er sikre for katte generelt. Det er muligt at egne katte kan lære ikke at tage kyllinger, men det er svært at gardere sig mod fremmede katte. Mine egne katte er fra tid til anden kommet slæbende hjem med halvstore agerhønse- og fasankyllinger, og tager også duer hvis de kan slippe afsted med det.
-
Mine katte har taget fugle op til due størrelse..
De har dog aldrig rørt mine kyllinger, lissom de ved, at de skal være der.
Ellers bliver der fanget spurve, solsorter, og som sagt en enkelt due.