Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Vigge efter 09 November , 2009, 08:59

Titel: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Vigge efter 09 November , 2009, 08:59
Til jer med flyvende racer som. fx araucana.

Kan man have dem gående i haven? Jeg ved de flyver - men flyver de tilbage? De er meget misundelige på mine silker som går frit rundt i min have. Det er vores egne marker som vi har rundt om haven, hvis de skulle flyve derover. Men jeg er bange for de ikke kan flyve hjem igen..

Hvad er jeres erfaring?

Indtil videre har de kun været "indenfor"..og jeg har også sådan en flytbar hønsegård, så de kan da få lidt græs at guffe på..
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Marianne M. efter 09 November , 2009, 09:28
Mine araucanaer - og skånske blomsterhøns, som også er mere eller mindre flyvende, render rundt på matriklen, og benytter stort set ikke vingerne. De KAN flyve en smule - men gør det kun hvis de bliver forskrækkede eller skal hurtigt hen til hinanden. Jeg har max set dem flyve 1,5 m op og 10-20 m hen. De flyver ikke ud af hønsegården, som er ca. 1.70 m høj og ikke overdækket. Ingen af dem har forladt vores område, selv om der ikke er hegn.

Så jeg tror roligt du kan lukke dem ud. Prøv f.eks første gang lidt hen på eftermiddagen, så de alligevel snart skal 'i seng'. Så kan du jo udvide åbningstiden som du efterhånden får mod til. Held og lykke med det.  :)
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Vigge efter 09 November , 2009, 09:39
tak for svar, ja god ide det med eftermiddagen  ;D  det vil jeg prøve  ;D

Vigge
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Henriette Hall efter 09 November , 2009, 09:58
Mine danske dværge er også vældigt gode flyvere. Hvis jeg ikke er hurtig nok til at lukke dem ud om morgenen, så flyver de bare selv over det 2 m. høje hegn...  ::) Til gengæld forlader de ikke haven, og de er pænt på pind om aftenen, så det er egentligt ikke noget problem. Jeg tænker også, at hvis Mikkel ræv skulle kigge forbi, så har de da en chance for at flyve op i et træ og redde sig selv, mens mine gumpetunge barneveldere ikke har en chance.
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 09 November , 2009, 10:03
Jeg har landhøns, og jeg er blevet nød til at klippe fjerene på vingerne fordi de stikker af, især hønerne er slemme, og vil ger væk, men de kommer altid tilbage igen til aftentid ;)
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Marianne Vedel efter 09 November , 2009, 10:30
Jeg har alle mine høns til at gå frit i haven og altså også mine dværgaraucana. Der er stadig meget urfugl i dem, f.eks. lægger de ikke æg i hønsehuset, men har fundet et (synes hønen) mere velegnet sted i haven. Om aftenen flyver de op på den overdækkede hønsegård og sætter sig til at sove der, så en del af min lukke-for-hønsene-aktivitet består i at løfte dem ned og ind på pind i huset. Selv forleden da det var et rigtigt møg-regnvejr sad der stadig en enkelt udenfor, de to andre var dog gået på pind i huset. Næste aften var de igen at finde på taget  ;D
Jeg synes de har utrolig megen personlighed *p ;D
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Pjaltenborg efter 09 November , 2009, 22:41
Mine araucanere er overalt hvor det passer dem ..... og de render/flyver ikke væk. Måske lige 5 m ud på marken ..højst. Og det er sjældent.
Jeg har og har haft snart et utal af forskellige racer ...tunge som lette. Og absolut ingen af dem har udvist nogen form for udlængsel.

Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: Christina efter 09 November , 2009, 23:03
Også marker til alle sider her, og ja, de smutter da derud indimellem, og det lader jeg som om jeg ikke ser, indtil den dag bondemanden brokker sig *e ;D

De kommer dog altid hjem igen :)
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: hanegalgak efter 10 November , 2009, 06:11
Houdini og co. ( araucana ) bliver på matriklen , de løber mere end de flyver  ;D  Når de endelig flyver er det helst ikke ret højt og længe ..
Titel: Sv: spørgsmål om "flyvende" racer
Indlæg af: MarleneP efter 10 November , 2009, 08:45
Jeg har Isa Brown - købt som daggamle og sluppet løs siden de blev varmefri. De har en rævesikret skrabegård, men når vi er hjemme lukker vi dem helt ud. To af dem kan selv flyve ud af gården, på trods af over to meter højt hegn. Det sker at de forcerer hæk og havelåge, og spankulerer om ude på vejen - men de kommer rimelig hurtigt hjem igen (asfalt er ikke så sjovt at skrabe i) og de plejer at finde deres pind uden problemer. Jeg har dog enkelte gange måtte bære en høne eller to i seng, og en gang valgte en høne at gå til ro i det levende hegn - uden for min rækkevidde. Jeg har ikke tænkt mig at stække dem, tror på at de har en bedre chance overfor ræven, når de kan flyve.

Mvh. Marlene