Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Pierre efter 25 Oktober , 2009, 20:49

Titel: Skævt næv
Indlæg af: Pierre efter 25 Oktober , 2009, 20:49
Har tidligere skrevet herinde da jeg har en ung høne med skævt næb og ville høre andres erfaringer om dette. Næbbet ser ud som når man krydser fingre - altså pege og langefinger. Hønen er nu knap 6 måneder og næbbet vokser meget da det ikke slides normalt, det er en del længere end de andres. Hun spiser blødfoder uden problemer men har svært ved at samle korn op fra jorden - det tager lang tid, da næbspidserne efterhånden er 1/2 cm fra hinanden og så er det der med pincetgreb jo svært :o) Hendes foderstand er ok dog en smule tyndere end de andre, hun er aktiv og er fin i fjerdragten.
Jeg overvejer om man evt. kan klippe næbbet - som jeg ved man gør ved undulater, der får for lange næb fordi de ikke slider det nok. Men har nogen prøvet det eller har I andre ideer?
Vh.Pernille
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: pilegaarden efter 25 Oktober , 2009, 21:39
Det lyder umiddelbart som et problem der vil forsætte med at være der. Jeg tror jeg ville fede en sådan høne op og slagte hende, så snart hun er slagteklar.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Storm-Olsen efter 26 Oktober , 2009, 06:57
Jeg tror også, jeg ville slagte hende. Det er jo et handicap, som plager hende og forringer livskvaliteten en del. Og for dig er det bøvlet at skulle holde øje med og hele tiden vurdere på, om hun har det okay.

Jeg har aldrig prøvet at klippet et hønsenæb. Man gør det jo nogle gange med f.eks. undulater og det kræver en rolig hånd! Det er vigtigt at starte med meget lidt, fordi der vokser nerver og blodbaner med ud i næbbet, ligseom i negle og kløer og alt efter hvor langt ned, de er vokset med, kan man nemt komme til at tage for meget af og DET gør ondt.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pjaltenborg efter 26 Oktober , 2009, 08:07
Jeg ville ozz dømme suppegryde  :)
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Lone efter 26 Oktober , 2009, 09:28
Jeg har netop gjort samme, korte proces med en silkekylling med samme skavank, havde observeret den i et stykke tid, og da det kun blev værre, måtte den af med hovedet.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 26 Oktober , 2009, 11:42
Når jeg har kyllinger kikker jeg dem jævnligt efter, og hvis der er skavanker ved dem er det kort process.
Oftest er det hverken værd at fodre op eller at bruge til æglægning, og da slet ikke til avl..
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pierre efter 26 Oktober , 2009, 22:39
Tak for svar. Hun er 1 ud af 4 dværgwyandot-hyggehøns så suppe høne bliver hun ikke - tror ikke at børnene vil tilgive mig dette :o)
Fik ikke studeret de 4 damer nærmere førend vi lukkede dem ud herhjemme og med en længere køretur foran os for at bytte hende tjaaaa så har jeg bare gået og håbet at det ikke ville give hende problemer. Ja man bliver klogere!
Jeg vil konsultere min kusine, der er dyrlæge. Godtnok smådyrspraksis men der kan da ikke være så stor forskel på papegøje og hønsenæb.... Hun må stå for klipningen :o)
Vh Pernille
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Tina Taomina efter 26 Oktober , 2009, 23:52
Pierre, kan du ikke lige skrive hvad kusinen siger til næbbet. Jeg er ny i hønse-livet og har en høne, som jeg hele tiden har skulet lidt til, fordi den bare er anderledes. Nu så jeg lige rigtigt på den idag, og så, at den øverste del af næbbet er kort og helt klart fyldt med blodkar, men den nederste del er ca. 7 mm længere og ligner bare næb uden kar. Denne hønen ser jeg oftere end de andre stå ved foderautomaten og tænker at den måske skal kæmpe mere for føden. Min første indskydelse var at klippe næbbet til passende størrelse. Så hvad sagde og gjorde din kusine?
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Helle K. efter 27 Oktober , 2009, 09:18

Jeg mener bestemt ikke, at du skal begynde at klippe næb på unghønen. Jeg er sikker på, at det nok skal udligne sig.

Alle mine 5 Isaèr havde kraftigt underbid, da de var i samme alder. Selvom sælger sagde det modsatte, så tror jeg, at de var næbklippede hele banden...måske kun lidt..men noget var gjort. Det rettede sig heldigvis efterhånden, som de voksede, og i dag er der ikke noget underbid.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pjaltenborg efter 27 Oktober , 2009, 09:57
Jeg må altså tilstå selvom det nok er upopulært at jeg mener hønens trivsel kommer i første række. Og dette kan børn sagtens forstå. Og selvom der måske er brok ...ja så må man bare være den onde mor der gør ende på et kæledyrs lidelser.
Det kommer selvfølgelig an på sværhedsgraden. Umiddelbart virker et skævt næb mere problematisk end et der bare ikk er lige langt ?
Næbet er er vel stadig skævt selvom der klippes af det ? Nå det svært at vurdere uden billede  :)

Personligt fik jeg det virkelig skidt sidst jeg slagtede en høne. Hun lagde ingen æg ..men havde fået lov at leve sommeren ud ...da hun jo var meget sød. Til min skræk kunne jeg se at hun har haft den grummeste læggenød !!! Arme dyr.

Så jeg vil til hver en tid foretrække at lade et dyr få ende på sine lidelser. Høns viser jo ikke de har det skidt .... hellere være på den sikre side.

Dette skriver jeg kun fordi der i første indlæg står at hønens foderstand ikk følger med de andres.... er godt klar over at det kan være problemet kun er kosmetisk ..og så det jo underordnet.

Det jeg vil frem til er vist egentlig bare ..... man skal ikke skåne en høne fordi det synd for børnene  ;)
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 27 Oktober , 2009, 11:19
@Søs

Vi er vist meget enige her, Søs
Man lader jo heller ikke en gris leve, hvis den har problemer med at indtage føde, bare fordi der sidder nogle gode koteletter på den.
Ok, måske lige lovligt hårdt sagt, men hvis der på nogen måde er gener for hønen bør den aflives.
Man kan ikke altid spille Florence Nightingale.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Ankerine efter 27 Oktober , 2009, 16:16
@ Tina, det lyder meget som om din høne er næbkuperet. Så længe den "kun" skal finde føde i en fodersilo plejer det at gå godt, men den kan sikkert ikke bide f.eks. græs over, så hold godt øje med om det kugler sig sammen i kroen og giver problemer. De andre høns er jo sandsynligvis også kuperet, hvis du har købt dem samme sted. Det positive er at det ikke er arveligt!
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Lene Lestat efter 27 Oktober , 2009, 17:18
Hvor grelt er det, burhøns "lever" jo med kun et halvt overnæb, fordi de er næbtrimmede, dette gror ingengang ud igen, da næbbet også er brændt ved afklipningen.

Jeg selv ville aflive hønen, hvis det er det der kaldes korsnæb, ellers prøv at file næbbet med en neglefil, du kan file alt det af det som ligesom er "gennemsigtigt" og så se hvordan næbbet ser ud bagefter.

Eller nemmere har du ikke et billede.??
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Lene Lestat efter 27 Oktober , 2009, 17:22
@ Helle K

Dine hybrider har helt sikkert været næbklippet, idet de garanteret har pillet hinanden som gale under opvæksten, under forhold med RIGTIG mange kyllinger sammen.

Heldigvis har dine ikke været brændt også, for så vílle næbbene ikke været groet ud igen.

Gad om det gør ondt at klippet næbbet så meget af ?? ???
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 28 Oktober , 2009, 07:42
Ja, i må sgu godt nok have mig undskyldt, men hvor vigtigt er det at lige netop den høne skal overleve...
Har den nogle supergener, der skal videreeføres, eller hvad?

Aflivning.....
Hos os der har havehøns er der ikke plads til hverken korsnæb, eller til næbkuperede, de vil klare sig dårligere end andre der ikke har dette...
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Susanne efter 28 Oktober , 2009, 08:02
Enig!

Selvom vi er glade for vores høns - endda utrolig glade - er det altså stadigvæk "bare" høns!

Kort proces, og så videre!  /o



Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pjaltenborg efter 28 Oktober , 2009, 08:14
Ja jeg er jo af den mening at det netop er kærligheden til mine dyr der gør mig i stand til at gøre kort proces.
Og ja ...ville da ved hund og kat også lige smutte til doktor dyr ....meeen syns godt nok nogle gange at dyrene lider under livsforlængende processer for vores skyld. Nu snakker jeg selv følgelig ikke om små indgreb ..... men de tilfælde hvor folk i årevis bliver ved med at "lappe"på et sygt kæledyr.
Lidt en afstikker fra den egentlige tråd ..ved det godt *gg*
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Susanne efter 28 Oktober , 2009, 08:18
Mente osse bare, at det altså ikke er vores børn!  :)
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pjaltenborg efter 28 Oktober , 2009, 08:20
Og jeg var såm´n bar´enig  :D
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 28 Oktober , 2009, 08:36
Osse maj...
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Susanne efter 28 Oktober , 2009, 08:44
Hehe!    :D
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Ankerine efter 28 Oktober , 2009, 12:50
Øh, jeg tror at vi har "tabt" Pernille. Måske fordi hun ikke kunne bruge vores svar?
Nu er der jo faktisk forskel på avlshøns og kælehøns, så hvorfor ikke lade dyrlæge-kusinen komme med råd når hun har set hønen? Måske kan den få et godt liv med regelmæssig næb-filing og lidt hensyntagen med fodringen. Måske er det så grelt at den bør aflives. Det ved VI jo ikke.....
Vi må nok akceptere at folk holder høns på mange måder. De af os, der slagter og spiser egne høns med stor fornøjelse ville selvfølgelig vælge at slagte de defekte først. Men hvis ikke de skal spises - det er nok ikke så nemt så :-\.
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Helle K. efter 28 Oktober , 2009, 15:21

Tak Kirsten - fordi du lige "stopper op og tænker efter".

I den her sag tror jeg ikke, at det er bøvlet hele tiden at skulle holde øje med, hvordan hønen har det - og supergener har man ikke skænket en tanke.

Pernille - jeg håber, at du har fået et godt råd fra din kusine
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Pierre efter 01 ſeptember , 2010, 22:27
Brugte lige funktionen "Vis ulæste svar" og opdaged denne tråd som jeg startede pga. min hønes skæve næb og glemte at følge op på.... Beklager alle jer der kom med jeres mening. I skulle selvfølgelig have haft et billede af damen og resten af historien. Dyrlægekusinen rådede mig - i samråd med en anden dyrlæge med forstand på høns- til at prøve at klippe næbbet. Det prøvede jeg én gang, brugte en hundeneglesaks, sådan en med stopper på, så man ikke klipper for meget. Resultatet blev et lidt kortere undernæb, men det kom der ikke mindre krydsnæb ud af. Herefter har hun fået lov til at have sit næb i fred. Hun slider det fint, så det holder samme længde. Hun er stadig en slank model men i fin trivsel og en af mine bedste æglæggere.
Jeg kunne aldrig finde på at holde et stakkels dyr i live pga. mine børn. I dette tilfælde synes jeg tværtimod at ungerne kan lære og har godt af at lære man kan have et godt liv selvom man ikke er helt perfekt. Jeg arbejder på en specialskole for handicappede og er vant til de lidt spøjse eksistenser  ;) 
Så her i huset er vi glade for at frk. Krydsnæb trives og ikke endte i suppegryden  ;D
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 ſeptember , 2010, 07:37
Dejligt med en slutning, Pernille  /o
Hvis hun slider næbbet fint efter en enkelt gang hjælp kan man jo også sige "Mission Accomplished"  :D
Titel: Sv: Skævt næv
Indlæg af: Ankerine efter 02 ſeptember , 2010, 16:14
Endnu en happy ending. Dem elsker jeg altså /o.
Og så kvitterer det lille pus med masser af æg. Skønt. Dejligt at få slutningen på historien. ;D