Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne M. efter 17 Oktober , 2009, 22:21

Titel: Har fået min bortfløjne due tilbage...
Indlæg af: Marianne M. efter 17 Oktober , 2009, 22:21
For snart 2 uger siden tog mine 4 hvide duer sig en lang flyvetur. Normalt flyver de blot omkring huset og måske lige et kort slag ud over marken. Men den dag var de alle væk i mange timer. Sidst på dagen var der duer i slaget igen - men kun 2...  :-[ nemlig det ene par.
Det andet par kom ikke hjem, heller ikke dagen efter eller den næste dag. Undrede mig over, at det netop var et par, der var borte, og mange teorier blev luftet.
Efter en uge ringede en dame i den nærliggende landsby og spurgte om jeg manglede en due, for en hvid due havde slået sig ned på deres altan. Jo, det måtte være min. Jeg susede derned med en transportkasse og foder. Da jeg kom var duen væk, men kassen og foderet blev sat op, hvis den skulle komme tilbage. De sagde de bare havde kunnet tage den og sætte den på terassen.
På vejen hjem så jeg den på taget af et hus, men det kunne jeg jo ikke gøre så meget ved.
Dagene gik, men så idag kom de med kassen - med duen i!! Hvor blev jeg glad !! Den var vendt tilbage til altanen, og havde spist af foderet, og idag kunne de lige tage den og sætte den ind.
Den kom ind så jeg lige kunne kigge på den. Den mangler nogle fjer forrest på den tykke del af vingekanten (som det ses på billedet), og den havde et sår under den ene vinge. Så den er sat i pleje indendørs med duelækkerier og vand og er blevet pudret med lidt klorhexidin under vingen. Jeg håber det rækker. Den er meget tillidsfuld, og lader sig håndtere. Jeg håber den kommer sig i løbet af et par dage.

Jeg tror dens mage er blevet taget af en høg (og måske har den også været på nippet til det), og den er blevet i nærheden af den. Og har så ikke kunnet finde hjem, da det andet par var fløjet; den har trods alt ikke boet hos mig så længe.

Titel: Sv: Har fået min bortfløjne due tilbage...
Indlæg af: GKV efter 18 Oktober , 2009, 10:36
Hvor er den smuk og sikken en grim oplevelse for den!!!! Dejligt at der var nogle mennesker der ville hjælpe dig og duen.

Selv vil jeg så gerne have duer, men har prøvet at miste dem alle til høgen og det er bare så trist, selvom høgen selvfølgelig også skal leve.

Man kan jo så have dem i en voliere, men der kan man jo ikke nyde at de flyver, hvilket er den halve fornøjelse ved at holde dem.

VH Gunni.
Titel: Sv: Har fået min bortfløjne due tilbage...
Indlæg af: Marianne M. efter 18 Oktober , 2009, 13:04
Ja, det er prisen... de skal kunne flyve frit! Den har det klart bedre i dag og er sat ud til de andre. Så krydser jeg fingre, for der går nok nogle dage før vi kan sige om den klarer den grimme oplevelse.
Titel: Sv: Har fået min bortfløjne due tilbage...
Indlæg af: liski efter 18 Oktober , 2009, 13:52
Den skal nok klare det, når den har overlevet så længe. *k  Dejligt at høre, at den er tilbage hos dig.  :D