Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: hanegalgak efter 11 Oktober , 2009, 19:08
-
Her til eftermiddag havde jeg fået nok af " glad i låget " arbejde på gården , så turen gik en smut ud til "mortends" for at bytte foder og nysgerrighed.
Det blev til en hyggelig stund med kig på høns , køer , heste , hunde og katte - kaffe og pæretærte ;D
Vi talte noget om det at få egne råvarer i frysen ( mest af animalsk herkomst ) og det at være selvforsynende. Klappen gik ned hos os begge , da vi ikke kunne huske hverken forfattere eller titler.
Er der ikke en englænder der har lavet en "berømt" bog ? Eller Liljensøe ? Eller ?
Kom frit med jeres input til "selvforsynende" , forfattere , titler - en undervurderet / ukendt bog ?
Så kan jeg rende på biblo og antikvariater på nettet og finde noget fornuftigt go nat læsning. :D
Sidst men vigtigst : tak til mortends og familien for en dejlig eftermiddag.
jan
-
Det kan kun være John Seymour og hans "Håndbog i Selvforsyning" og "Den selvforsynende Have". Mine eksemplarer er fra 1980 men er stadig aktuelle i grundprincipperne - og begge bøger er MEGET lasede af flittig læsning ;D.
-
Den berømte englænder (han var i hvert fald fra de britiske øer, men derfor kunne han jo godt være irer) I nok tænker på var John Seymour.
Han har skrevet flere bøger hvor især "den selvforsynende have" og "Håndbog i selvforsyning" er kendte.
Jeg har selv den engelske udgave af "Håndbog i selvforsyning" og læste som dreng en masse i mine forældres "den selvforsynende have". Den førstnævnte er især til små/hobbylandbrug
-
Hehe. slået på stregen ;D
-
Ja, med hele fire minutter, Tue :D.
-
Velbekomme Jan ;)
Jep! Det var jo John Seymour - selvfølgelig!
-
Og hvis man gider engelske udgaver, så kan jeg anbefale selvsamme John Seymours:
"The new complete book of self-sufficiency - The classic guide for realists and dreamers."
Den indeholder alle dele af det at være selvforsynende, både i køkkenet, men også med håndværk, el brygning af øl/vin og meget mere.
Jeg er i hvert fald mægtig glad for den.
-
Ja det er netop den jeg har. Det var vist den der ved de danske oversættelser af tidligere udgaver hed "Håndbog i selvforsyning" på dansk.
Min eneste anke er at fordi den behandler alt, så er hvert emne også meget overfladisk behandlet. Men en super bog alligevel
-
Der er osse hele serien fra Skarv. De er vist ikke så nemme at få fat i mere, er solgt ud bla fra bibliotekerne som lasede bøger. Der er en del titler på "til husbehov"...om det så er uld og spinning, pålæg, ost, kaniner, køkkenhave, får, bier osv. Dem er jeg selv meget glade for, hvor jeg derimod ser John Seymor som lidt af en "romantiker".
Han har desuden osse lavet en beskriver hvordan man reparerer og laver forskelligt værktøj, sadler og andet håndværk. Har den et eller andet sted men husker ikke lige titlen.
Fordelen ved Skarvs bøger er, at de er skrevet af danskere med god erfaring inden for emnet...derfor kan det føres direkte over på vores klima, typer af dyr osv. Meget realistiske og nede på jorden ;)
-
Ja, det er jo så en smagssag. For mig er Seymour's bøger guld værd - og jeg er ikke romantiker, men med begge ben på jorden ;)
-
Århhh, Tina
Jeg kan nu sagtens se dig som romantiker, med et par Silkehøns på bordet, og lys i øjnene, *ggg
-
Århhh, Tina
Jeg kan nu sagtens se dig som romantiker, med et par Silkehøns på bordet, og lys i øjnene, *ggg
Så så Børge, nu skal du jo ikke afsløre mig ;D
-
Det er også en drøm jeg har, så jeg har startet med fjerkræ (kød og æg) og geder (kød).
Grøntsager kommer jeg aldrig til at producerer da jeg absolut ikke har nogen have gener. :D
-
Altså Lestat. Nogle ting kræver overhovedet ingen havegener. Smid nogle rucolafrø et sted med bar jord, og så har du rucola i al evighed, hvis du bare lader noget af det blomstre. Og da rucola koster en formue i butikkerne, så er de 20 kr. for en pose frø godt givet ud. Jeg finder selvsåede planter overalt på hele grunden!
Ps. hvorfor Lestat ???. Kommer hele tiden til at tænke på vampyren Lestat når jeg ser din underskrift.
-
Tja ......................
-
Ja da min DVD samling rummer en del gyser-slatter film,må jeg sige navnet Lestat-personen tit dukker op ;D
-
Måske Lestat er hemmelig Tom Cruise-fan :D Eller bare helt vild med vampyrfilm.
-
@ Henriette og Rasmussen
Jeg synes ikke at jeres indlæg har nogen relevans, for denne udemærkede tråd om selvforsynethed ;D
Jeg er forøvrigt ikke fan af Tom Cruise.
-
Lestat: ved jo at du har kød geder. Har selv overvejet at få geder både for kødet, men også til produktion af ost. Ved du om jeg er nødt til at skaffe 2 forskellige racer, eller om jeg kan nøjes med en som er god til begge dele?
Har forsøgt at søge på nettet, men der står de kun som endten eller :(
-
Ja, rucola er fint, det samme gælder også for jordskokker.
-
@ Tina
Hvis du vil have geder både til kød og mælk. Så må det vel næsten blive de Anglo Nubiske. Det siges at den er en kombirace.
Mine geder er krydsninger af Nubisk og Anglo nubisk og lidt Boer og nogle af dem jeg har kunne nok godt blive brugt til malkning også.
Jeg har så rene Boer bukke, for at få noget kød på også, da det er interessen hos mig.
-
Jeg havde overvejet, at anskaffe et par tøser i første omgang til malkning. Og leje en buk, når de skal parres. Der havde jeg faktisk tænkt på en boer buk, lige netop for at få mere kød på, da det er meningen at alle kid skal slagtes.
Puha, meget at overveje inden der skal købes ;)
-
uhh nu glæder jeg mig endnu mere til at flytte om ganske kort tid..
mon man skulle liste en tur på bibloteket og låne bøger og at være selvforsynet (må nok hellere lade være da der er rigeligt at se til herhjemme med 3 små børn og pakning og en barnedåb der skal holdes d. 25/10)
men en ting er helt sikkert jeg skal have læst om det evt søgt lidt på nettet for vi skal have høns for kød og æg og der er en køkkenhave hvor jeg regnede med at der skulle såes et eller andet (puha tænk sig at det kom ud af min mund det er ellers altid mig der frabeder mig blomster osv fordi de bare visner hos os)
er der nogen der har links til sider på nettet hvor der står lidt om at være selvforsynet?? (det kunne jeg jo sidde og læse mens jeg ammer mindste prinsessen)
glæder mig så meget til at se om der er andre alternativer til ting der er nemme at få til at gro i haven for herhjemme er vi ikke til den smag rukola har og jordskokker er heller ikke os (og aneer ikke hvordan vi skal bruge det)
-
Til gengæld skal dine høns nok finde ud af, hvad der er godt, selv Rukola er silkerne i hvertfald vilde med, og grønkålen, der skulle ha' været til vinter, har allerede fået ben at gå på også..
Pluksalat er en god ting, det kan jo høstes op til mange gange i løbet af sæsonen.
Til eget brug... Jo, der er da Aldi og Føtex....
-
Jodskogger er noget af det nemmeste at ha,og så smager de bare så godt især friske uden tilberedning,og de kan blive i jorden ttil du ønskerr at bruge dem,blot vask dem og spis dem rå det er godt og sundt.
-
Kartofler og løg er meget nemme at ha med at gøre.
-
jordskokker bliver kæmpehøje...(man kunne fristes til at kalde dem luftskokker). Vores er 2½ m høje og da de står i et højbed som er ½m så rager de godt op. (Faktisk så højt at de er over det af hegnsloven tilladte. :D ) Men de smager rigtig godt og giver faktisk større udbytte end kartofler (per m2)
-
Selvforsyning var også et af kodeordene for vores (især min) drøm om at flytte på landet. Vi plantede straks en masse frugttræer (12 æbletræer i 6 sorter, som modnes fra august til oktober, de sidste kan gemmes til der ikke er flere, ca. februar/marts), pærer, blommer. Kirsebær (sure til saft, søde til grovædning), hyld og nødder fandtes på grunden. Vi har plantet hindbær, solbær, ribs, stikkelsbær og blåbær. Jeg droppede hurtigt at dyrke salat, jordbær m.v. for det bliver ædt, og jeg gider ikke ærges over det, og luge det så meget som det bør. Derfor dyrkes de grove grøntsager, kartofler, rødbeder, løg, hvidløg, bladbeder, porrer. Vi har høns til æg (og kød, når vi nænner det... suk), får til lam (vædder låner vi om efteråret), og en masse blomster til buketter.
Et drivhus til vin, tomater og agurker og tidlig og sen purløg og persille. Desuden krydderurter rundt omkring.
Alt ovenstående er rimeligt nemt, men man skal være der når det skal plukkes, graves op m.v. og have opbevaringsplads, fryser og en saftkoger, samt den grønne syltebog... :D Så er man ret godt kørende!!
Hov, glemte jordskokkerne, som er gode til jordskokkesuppe (vent med at tage dem op til langt hen på efteråret, og tag dem gennem vinteren når du skal bruge af dem), til grove grøntsager i fad, til grove chips m.v. Toppene gives til kaniner og høns inden de visner ned.
-
Glemte også lige at Skarv-seriens bøger er vældigt gode og kan fås antikvarisk til rimelige penge, typisk omkring 100,-. Meeen John Seymour´s Håndbog i selvforsyning gav den første inspiration til det hele!! Super bog, der nærer drømmene, men lidt overfladisk er den jo.