Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Mette Marie Andersen efter 03 Marts , 2008, 10:14
-
Hej allesammen
Ja, jeg har jo besluttet at udskifte mine Dværgwyandotter med noget større. Vi har været meget glade for dem, men vi vil egentligt hellere have spisekyllinger end æg (vi bruger egentligt ikke særlig mange æg). Min første indskydelse var så at få store Wyandotter og nu har jeg prøvet om jeg kunne skaffe rugeæg, men uden held. De beskeder jeg får er at de er holdt op med at have dem fordi de 'ikke rigtigt vil lykkes'. hm.... så jeg er så småt begyndt at lede efter en anden race. En af de tidligere Wyandotopdrættere foreslog New Hampshire, men jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde noget om racen. Er der nogen af jer der kender den? Eller som har andre forslag til en god 'kødhøne' (dvs. forholdsvist hurtigtvoksende kyllinger).
mvh
Mette
-
Jeg kan anbefale lyse sussex, de vokser hurtigt og smager dejligt. ;D, Mine nye kyllinger er 2-3 dage og er allerede begyndt at få fjer på vingerne
-
Jeg kan kun tilslutte mig Patricias anbefaling.
Kommer lige i tanke om at jeg et sted læste, at sussex'en der kan spores tilbage til den romerske invasion af England i år 43!!! fra begyndelsen var en spisefugl.
Ellers skulle Opington også være et godt bud - og de er tilmed gode til selv at ruge kyller ud.
-
Hej igen
Jeg har lige glemt at der var et ekstra krav. Og ja, jeg ved godt at det er fuldstændig åndsvagt krav; men det må altså ikke være hvide høns. Min gemal bryder sig ikke om hvide høns - spørg mig ikke hvorfor...... Og så vidt jeg kan se er den lyse sussex den mest almindelige.
Men er der slet ikke nogen der kender lidt til hvordan New Hampshire er? Det er lykkedes mig at opspore at de skulle være en kombinationsrace, men med primær vægt på kød, hurtigt voksende, rolige og tillidsfulde samt nøjsomme. Men er de mon frugtbare nok til at man kan ruge kyllere nok ud til at en husholdning på 2 kan få kyllingesteg jævnligt?
mvh
Mette
-
Jeg har haft en new hampshire og hun lagde godt med æg, var rolig og tam.
Men jeg kender intet til racen og ej heller størrelsen.
-
Prøv at kikke lidt her:
http://www.johannessommer.dk/roedbrune_new_hampshire.htm (http://www.johannessommer.dk/roedbrune_new_hampshire.htm)
-
Tak for tippene. Jeg fandt lidt mere om New Hampshireracen på nogle udenlandske sider + den side som Børge linkede til. Synes det lyder som en race jeg gerne ville prøve. Den opdrætter jeg snakkede med igår kunne godt desuden godt sælge mig nogle rugeæg, så jeg slår vist til.
mvh
Mette
-
Det bliver spændende at høre om, Mette
Hold endelig liv i tråden, og fortæl hvad der sker fremover.
Det kan endda være at du så også deltager i billedserien, fra æg til kylling, hvor der tages billeder, uge efter uge.
-
Jeg vil prøve at huske at få taget billeder af processen og skal da nok også holde jer opdaterede. Jeg er måske en slags pioner med racen her på boardet ;D
mvh
Mette
-
Hej Mette
New Hamshire er ne rigtig god æglægger og en god kød høne, den har et fint hvidt kød med en flot gult skind, er rimeliget hurtig voksende og fjersat, racen har været meget populær før i tiden og er en af stam fædrene til Isabrown.
Tommy
-
Hej Mette.
Har selv New Hamshire og er meget glade for dem. De er i egenskaber meget lig sussex, der var de første høns jeg havde. Men der findes jo også en gul colombia sussex samt en trefarvet, så de behøver ikke at være hvide.
Hilsen Mogens Præst
Ps New Hamshiren bliver ikke skruk, så det kræver en rugemaskine hvis du vil have kyllinger
-
Sussex findes også i rød (http://)
-
Og da rød sussex vist har det skidt i Danmark kunne en ny opdrætter være velkommen ;)
-
Hejsa
Jeg startede igår aftes min lille rugemaskine og her til morgen lagde jeg de 12 wyandotæg jeg har i den. De bliver så 'forsøgskaniner' for min rugemaskine. Og de kyllere, der forhåbentlig bliver ud af det, har jeg afsætning til, da en kollega er ved at starte op med høns og har forelsket sig i mine ;D. Så kan jeg bruge tiden til de er ruget ud til at finde ud af om jeg skal have New Hampshire eller Succex (rød eller gul columbia i så fald) og få skaffet rugeæg af det vi nu vælger - hælder nok mest til New Hampshire. Mht røde succex er det så ikke frygtelig svært at skaffe 24 rugeæg, hvis de er så sjældne (de matcher jo ellers mine hunde ret godt i farven :P)?
mvh
Mette
-
Mette
Mine rød Sussex ligger ca 5 æg om dagen så det ville jo nok være muligt at samle 24 stk. <Y
Hvordan de kommer til dig må vi finde ud af hvis du gerne vil prøve det.
Har aldrig prøvet at sende med posten men en gang skal jo være den første.
De wyandotte du har er det i stor ??? farve???
-
Hvad med at prøve Dorking, ser ud til også at være en fin race, som der desværre ikke er så mange af.
Dem kan man også få i rød, men efter det jeg har set, findes de kun i sølvgrå her i DK.
Prøv at se dette link: http://www.featherside.com/Poultry/CGD/Dorks/BRKDorks.html (http://www.featherside.com/Poultry/CGD/Dorks/BRKDorks.html)
Det er så godt nok lidt besværligt at få fat i rugeæg, men dog ikke umuligt, og du vil få nogle høns, der er unikke, *gg
Kan se, det er nogle store basser, men de er rugende, med god kødfylde, og ganske gode æglæggere, efter hvad jeg kan finde omkring dem.
-
Hej Linda
Nej, mine Wyandotter er tværstribede Dværge. Jeg ville oprindeligt gerne have skiftet til store (gerne sølvrandede). Men det viste sig at være mere eller mindre umuligt at skaffe og jeg fik bla. at vide at flere havde droppet de, fordi de var for svære at få til at 'lykkes'. Jeg kan mægtig godt lide dværgwyandotterne, men da vi kun har plads til at have en race og vores primære interesse efterhånden er blevet slagtekyllere, så må de vige pladsen for nogen større.
Er faldet lidt for at der flere steder står at New Hampshire er hurtigtvoksende. Læste et sted at Sussex vokser langsomt, men hvor langsomt er så det. Jer med Sussex hvor gamle er jeres kyllinger inden i slagter dem (og hvad vejer de så)?
Dorking hm... måske en mulighed, men jeg må lige tjekke dem lidt mere ud.
Mvh
Mette
-
Jeg slagtede hanekyllinger i september. Det vil sige de var 3½ måned. De vejede omkring 1700-2000 gram slagtet. Og de var ikke fodret op til slagt.
De er lynhurtigt fjersat og kræver derfor ikke varme særlig lang tid.
Sussex er hurtig voksende. For hurtig til at kunne være økokylling. Læste engang et sted at den blev kasseret. Økokyllinger skal være længere tid om det. Det må jeg se om jeg kan finde igen! Sussex blev engang brugt som æglægger og kødrace. Men tabte selvfølgelig til hybriderne.
Og endnu en fordel; sussex ruger. Ikke alle men mange. Så med en skruk og rugemaskine kan du få mange kyllinger ruget ud og spare på varmelampen. Om sommeren kan en skruk rende med mange kyllinger.
-
Her i efteråret købte jeg nogle æg af New Hampshire, skulle kun bruge kyllingerne til slagtning,
Jeg synes de voksede langsommere end mine Sussex, om det var på grund af årstiden ved jeg ikke. (De skulle måske bruge formeget energi på at holde sig varme??) Her er lige et billed af en af mine 4 dage gamle kyllinger, Har allerede vingefjer
-
En rettelse; jeg slagtede i oktober, men de var stadig 3 ½ måned. Klækket den 27/28 juni.
26 dage og næsten fuldt fjersat:
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/normal_kyllinger26dage1.jpg)
42 dage:
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/normal_kyllinger8august.jpg)
3 ½ måned:
(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/normal_madsussex.jpg)
-
Aiiii nu bliver jeg altså snart komplet i vildrede. OK jeg er nede på at det skal være enten New Hampshire eller Sussex (røde eller gule). Min gemal hælder mest til New Hampshire. Måske jeg simpelthen bare skulle få fat i halvt af hver (rugemaskinen skulle om alt går vel kunne fyldes op igen ca. 24/3 ;D) og så se hvad vi bedst kan lide. Mht slagtevægten så er vi jo kun to personer i vores husholdning og de Plymouth Rocks vi slagtede sidste år vejede også 1700-2000 gr slagtet (2½ mdr gamle). I sådan en er der til 2 dage hos os. Så vi ville nok vælge at slagte dem ved en lidt mindre vægt (1000-1200 gr. slagtet). Puha det er svært at vælge ???
mvh
Mette
-
hi hi...
Hvis vildreden fortsætter, synes jeg bestemt, at I skal kaste jeres fælles kærlighed på kochin. De er søde og venlige - lægger rigeligt med æg til jeres husholdning, skrukker, og bliver fortræffelige køddyr.
Jeg ved ikke, om de vokser hurtigt eller langsomt - jeg har ikke noget at sammenligne med - og dog - en butikskylling bliver 39 dage, og på det tidspunkt er mine altså stadig ret små... Jeg tror, de vokser relativt langsomt. Jeg slagter efterhånden altid, når de er omkring fem måneder - så har de fået så langt et liv, at de endnu ikke tæsker deres far, og så kort, at jeg stadig kan bruge dem som kylling. Og dér vejer de op til 1800 g grydeklar...
(Aner altså ikke, om de i virkeligheden vejer det samme tidligere - for det har jeg ikke prøvet - omvendt ser det ikke ud til, at de har kanontilvækst til slut - det er stille og roligt hele vejen igennem)
-
Hejsa
Vildreden står nu kun mellem Sussex eller New Hampshire ;). Vi er ikke så vilde med dem med alt for meget 'pels' (meget puffede fjer, fjer på futterne, top, ekstreme haler og den slags). Synes ikke de fungerer så godt i en hønsegård der kan gå hen og blive mudret.
Og så lægger vi vægt på at de vokser forholdsvist hurtigt, så vi kan få fyldt fryseren ;D.
Mvh
Mette
-
hej Mette
Prøv dog New Hampshire. Der er så mange her på forum der hælder til Sussex, så det kunne da være interessant hvis nogen prøvede New Hampshire. Måske du så kunne notere tilvæksten 1 gang om ugen (hvis du ikke er med på at veje hver dag) og vi kunne sammenligne. Hvis du så hellere vil have Sussex er vi masser (forhåbentlig) der kan sælge/bytte nogle til dig og du kan spise dine New Hampshire. (Det er ikke som med hunde, mænd og børn - der kan man ikke spise dem man er træt af ;D ;D :D) Jeg venter i hvert fald små på søndag og jeg har købt en ny rugemaskine, som skal prøves på endnu et hold. Jeg har prøvet et par New Hampshire kyllinger sammen med Sussex for år tilbage, men de endte i en rævemave. Som jeg husker det, voksede de lige så hurtigt som Sussex.
-
Få dig nogen welsumere ;)
Så er forvirringen vel komplet :) hehe
-
Vi har bestemt os for at putte halvt af hvert i maskinen - såfremt vi kan få rugeæg af gule Sussex. Dvs. 12 New Hampshire og 12 gule Sussex. Så kan vi teste hvad vi bedst kan lide! Kan vi ikke få gule Sussex så bliver det udelukkende New Hampshire.
Og nej, ingen Welsumere; de minder mig altså bare for meget om landhøns som jeg ærlig talt blev temmelig træt af >:(
Mvh
Mette
-
Wyandotter i stor er gode vinteræglæggere og køddyr, samt de kan finde på at ruge selv.
-
Lars!!
Er wyandotter i stor ikke svære at skaffe??
Jeg har i længe søgt sølv og guld randet , ja bare rugeæg <L ville være super men syntes ikke at der er nogle som kan hjælpe mig. <W <W
De ville ellers være flotte i min blandede flok <A
-
Hej Linda
Ja, det var jo min konklusion efter at have forsøgt at skaffe store Wyandotter! Oprindeligt ville jeg gerne have gule. Nå, det kunne jeg ikke få: Så sølvrandede da. Niks. Så hvilken som helst farve undtagen hvide. Nooops. Jeg var også bare interesseret i rugeæg. Et sted fik jeg det svar at de var svære at få til at lykkedes <W. Jeg har jo nu besluttet at finde mig nogle New Hampshire og nogle gule Sussex, meeen skulle jeg falde over store Wyandotter så napper jeg dem!
Mvh
Mette
-
Prøv at kontakte specialklubben :)
-
... øøøhhh Lone du siger da noget! Hvorfor er det lige at man ikke har tænkt på det. Når folk rådspørger mig om køb af hund plejer det nærmest at være det første jeg siger ::)
Selvfølgelig skal det da prøves straks i aften.
mvh
Mette
-
Hej
Der findes da opdrættere af stor wyandotter på sjælland, Vagner Keldsen Køge ( flere farver) og Egil Andensen Slagelse ( sølvrandet)
Eigil har også sussex i flere farver.
Tommy
-
Det med at nævne opdrætteres navne osv... burde det ikke kun oplyses i private beskeder??
-
Øøøø!! hvor for, det er da oplysninger man kan få alle vegne og da jeg ikke har oplyst tlf.nr. og adresser så skulle der vel ikke være noget i vejen med det.
Tommy
-
Til Linda Andreasen og MMAndersen.
Det er slet ikke så svært at finde tlf. nr. til nogen avlere. Her kommer lidt. Jeg kender ikke folkene og ved heller ikke om de har dyr eller æg til salg.
http://www.roskildekreds.dk/avlere.htm (http://www.roskildekreds.dk/avlere.htm)
http://www.raceavl.dk/ny_side_2.htm (http://www.raceavl.dk/ny_side_2.htm)
http://forening.bynet.dk/slagelse/fjer/page7.html (http://forening.bynet.dk/slagelse/fjer/page7.html)
http://www.racefjerkrae.dk/specialklub/storwyandot.htm (http://www.racefjerkrae.dk/specialklub/storwyandot.htm)
http://home19.inet.tele.dk/vof/pr02.htm (http://home19.inet.tele.dk/vof/pr02.htm)
http://www.vendsysselfjerkraeklub.dk/links.htm (http://www.vendsysselfjerkraeklub.dk/links.htm)
Danny
-
Danny Danny
Du er s.. da en ven for folket. <E
Jeg kikker på det og så håber jeg at Mette og jeg ender op med at blive de lykkelige ejer af sølv og guldrandet wyandotter. <O <L <L <E <M
-
Jeg kikker på det og så håber jeg at Mette og jeg ender op med at blive de lykkelige ejer af sølv og guldrandet wyandotter.
Og mig. Jeg vil også være med ;D