Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: fern efter 11 August , 2009, 12:10

Titel: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: fern efter 11 August , 2009, 12:10
For 8 uger siden bragte vores kat mig en nyudklækket gråælling - og min verden bliver ALDRIG den samme igen... tænk at jeg har kunnet leve uden ænder så længe  ;)

Ællingen overlevede "katte-skaderne" og har siden fulgt mig - og resten af familien - i hælene. Hele sommeren har stået i "andens tegn", og vi har knyttet os gevaldigt til det lille kræ.  ;D

Men men men...... søndag aften skete så en katastrofe - intet mindre! Vores datter lænede sig ud over det "børnegitter" som vi havde sat i hoveddøren, så Rappe ikke kunne rende ind i køkkenet - og gitteret væltede ned oven på anden (med pigens vægt ovenpå). Oh ve oh klage!!! Stakkels and - og stakkels pige!  :'(
Jeg følte straks benene efter og fandt ingen tydelig brud. Alle led kunne bevæges normalt. Ingen skader på vinger - tilsyneladende har kun benet fået et skrub og vel nok også et træk/stræk da den prøvede at slippe væk fra gitteret/vægten.
Da vi nu er så glade for kræet fik den chancen - og undgik altså øksen. Den overlevede natten og kom til Dr. Dyr....... Pga hævelser kunne den ikke røntgenfotograferes, da benet ikke uden vold kan strækkes ud - så den får antibiotika og smertestillende (der også fjerner noget af hævelsen).

Humøret er efter omstændighederne fint (andens - jeg selv og resten af familien har det elendigt), den spiser, drikker, svømmer (med et ben) når vi putter den i vand, og prøver selv at komme rundt på et ben/maven - så den kan være hos "familien" hele tiden...... Planen er at se tiden an et par dage og evt. røntgenfotografere i slutningen af ugen hvis hævelsen har fortaget sig.

Det var en lang historie - mit spørgsmål er, om nogen af jer har erfaring med benskader?
Kender I til ænder der har overlevet lignende?
Vi ved jo ikke, om benet er brækket, men umiddelbart mener dyrlægen ikke at det er tilfældet. I så fald er det "bare" slaget, blodansamlinger, evt. seneskade...... slemt nok vil jeg mene......

Vi vil jo så gerne at han overlever.....
Titel: Sv: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: Lone efter 11 August , 2009, 12:19
Se tiden an! Måske er det bare en forstuvning/forvridning. Jeg har også haft dyr, som egentlig havde fået det røde kort, men som af forskellige årsager ikke fik det ført ud i (eller rettere af) livet. Selv den silke, der bare sad inde i huset og var en tur omkring Dr. (meget) Dyr til røngten og egentlig dømt svage hofter, kom sig, inden jeg fik dommen, så den reddede også livet.
Men I kan vist godt glemme alt om at spise and til jul..  :D
Titel: Sv: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: Marianne Vedel efter 11 August , 2009, 12:37
Velkommen på forum, Margit  :D Sikke da en historie! Jeg kender sagtens til de følelser, der tumler rundt, når man har et dyr, der er kommet til skade *t
Heldigvis er det jo sådan med vores hobbydyr, at det ikke handler om kroner og ører, vi besøger gladeligt dr. Dyr, også selvom det er en lille kylling, som nemt kunne købes for kr. 30.....
Jeg håber, jeres lille and kommer sig godt, og selvfølgelig kan I ikke leve uden ænder  :D
Måske skulle I også have en lille hønsegård, der er nu ikke noget som friske hjemmelavede æg  /o
Titel: Sv: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: fern efter 11 August , 2009, 13:03
TAK for de trøstende ord ! Jamen det er da utroligt som man kan blive knyttet til sådan nogle fjerkræ.... jeg havde anset det for umuligt, hvis jeg var blevet spurgt for et par måneder siden......

Og mht høns....... ja så har min mand snakket om det i årevis (han havde dværghøns som barn)...... så det er nok ikke helt utænkeligt, at vi bygger ud til både høns og et par ænder mere i løbet af vinteren  ;) Nu er jeg da i hvert fald med på ideen  :D

..... hmmmm jeg prøvede lige at sætte et billede ind, så I kan se patienten - altså før han blev patient.... men det skal jeg vist lige øve mig på først  ???
Titel: Sv: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: fern efter 11 August , 2009, 13:22
Nu burde det virke med billederne  ;)

Først et billede af en helt ny Rappe der liiige nupper en lur hos Moar....
Efterfulgt af et par "vokse-billeder"........
Titel: Sv: Erfaringer med benskader hos ænder?
Indlæg af: hoejberg efter 12 August , 2009, 09:13
Det ser afgjort ud til i er nødt til at bygge lidt til. Ænder ( og høns) er da vist blevet et must hos jer nu. Velkomme til en god hobby.