Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Lisbeth Kristine efter 26 Juli , 2009, 22:06

Titel: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 26 Juli , 2009, 22:06
Nu er mine nye ællinger jo godt 3 uger gamle og de er i denne weekend flyttet på græs i æblehaven. De nyder det lange friske græs og sollyset :) De var allerede udbryderkonger den første dag, men de gik ikke langt, og der er nu sat ekstra hegn op som de bestemt ikke kan komme igennem. Troede elllers lige de var væk her til aften da de skulle lukkes ind. Men de var gået ind i huset helt selv og havde gravet sig ned i halmen, så jeg kunne høre de pippede, jeg kunne bare ikke se dem. Så ind og hente manden og han måtte så kravle ind i huset og tjekke om de var der  ;)

Men nu melder spørgsmålene sig så.
Skal ænder have sand/skaller som høns?
De får pt. startfoder til fjerkræ fra Møllen, hvad skal de have når de bliver større? Hvordan fodrer I andre jeres ænder?
Kan de tåle æbler?

Tror det lige var alt jeg kan komme i tanke om lige nu, men der dukker nok flere spørgsmål op senere... :)
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Tina Holmberg efter 26 Juli , 2009, 22:28
Jeg har selv mine første ællinger i år, på 9 uger nu.
Jeg har ikke brugt start fodder til mine, de sagde i foderstoffen, at jeg bare skulle starte dem direkte op på voksefoder, hvilket jeg så har gjort. Der ud over får de rester fra køkkenet, brød og hvede.
Mine vil fortsætte på voksefoder, indtil de skal slagtes.

Ænder skal have adgang til grus/småsten, da mine var yngre gav jeg dem også de skaller, som hønsene får.
De kan godt lide frugt, men foretrækker det som nedfaldsfrugt - lige med undtagelse af friske jordbær ;). Jeg har en del æbletræer, og de spiser de nedfaldne/overmodne.

Jeg fodre mine voksne ænder med svinepiller og hvede. Der er delte meninger om dette, ved at nogen fodre på æglægning til høns, og de som kan skaffe det hos foderstoffen bruger selvfølgelig andefoder.
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Storm-Olsen efter 26 Juli , 2009, 22:40
Vores ænder får startfoder de første uger. Herefter hel hvede, som i det hele taget er vores grundfoder. Så får de skaller, har grus de snadrer rundt i og spiser det grønt vi enten giver dem, eller som de selv høster. Snegle ogkattepiller udgør slikket :D
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 26 Juli , 2009, 23:00
Moskus ænder er ikke så svære at fodre, de æder også en masse grønt, men Rouen ænder er lidt svære at fodre korrekt, de kan have tendens til at smide sig ligesom PlymouthRock, benene kan ikke bære dem...
Fra en dygtig avler har jeg fået det råd at fodre Rouen ænder med 50% hvede, 25% voksefoder og 25% kaninpiller, der ud over giver jeg 50 gram kværnet kattepiller (de billigste fra Fakta med fisk) pr. kg. foder.
De første 8 uger får de kun startpiller for at opbygge et stærkt skrog, så kan man "hænge" kød på bagefter med den anden blanding.
Ænder æder alt frugt og grønt når de først er vænnet til det, selv rå gulerødder ryger ned her, en kogt kartoffel er også et hit.
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 26 Juli , 2009, 23:14
Vores moskus får det samme som hønsene.

Og det er i øjeblikket kraftfoder, kværnet hvede og majs og alt det grønne de vil have. Ællinger og ænder der går med ællinger får i stedet for kraftfoder start/opvækstfoder.

Mht. skaller så tager jeg en lille spand med hjem fra stranden af og til og smider i en bunke. Og så kan de tage hvis de vil. Men når de render 'frit', så finder de som regel det de skal bruge.
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 27 Juli , 2009, 12:45
Mange tak for svar allesammen, tror jeg må holde mig til Bjørns opskrift da det jo er rouen jeg har.  :) Så indtil videre fortsætter jeg med startfoderet, det er de også meget glade for. Hvor mange gram foder skal de have pr. dag pr. dyr?
Titel: Sv: Mine ællinger - spørgsmål
Indlæg af: Tina Holmberg efter 27 Juli , 2009, 12:51
Jeg vejer ikke det foder de får, de får bare hvad de kan spise.
Bruger de foderbærger i plast, man kan få til hunde, mine 12 spiser pt. ca. 5 bægre af dem om dagen + grønt, brød mv.
Titel: Mad til Rouen ænder
Indlæg af: Ingrid T. efter 17 Juni , 2012, 14:30
Moskus ænder er ikke så svære at fodre, de æder også en masse grønt, men Rouen ænder er lidt svære at fodre korrekt, de kan have tendens til at smide sig ligesom PlymouthRock, benene kan ikke bære dem...
Fra en dygtig avler har jeg fået det råd at fodre Rouen ænder med 50% hvede, 25% voksefoder og 25% kaninpiller, der ud over giver jeg 50 gram kværnet kattepiller (de billigste fra Fakta med fisk) pr. kg. foder.
De første 8 uger får de kun startpiller for at opbygge et stærkt skrog, så kan man "hænge" kød på bagefter med den anden blanding.
Ænder æder alt frugt og grønt når de først er vænnet til det, selv rå gulerødder ryger ned her, en kogt kartoffel er også et hit.

Er det almindelige kaninpiller?