Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Henriette Hall efter 22 Juli , 2009, 10:36
-
Hvor gamle skal kyllinger være før man kan give dem melorm?
Mine dværgkyllinger er nu 10 dage gamle og virkleligt friske og sjove, så jeg vil jo gerne give dem noget godt, men er de for små til at håndtere melorm endnu??? De skal jo nødigt blive overmandet af de små krible-krablere.
-
Melorm er slik, kyllingerne vil elske dem, ligesom børn elsker slik, og jeg tror bestemt, de kan spise dem nu.
Hvis du vil gøre melorm til lødigt foder, skal du lade dem gå i f.eks. kattefoder.
De melorm man køber er lavet på klid, hvilket er stort set uden næring. Altså fylder man deres maver med værdiløst foder.
Når det er sagt, er det ikke for at lyde som et surt gammelt vrissenhoved, jeg giver da selv både vagtler og kyllinger/høns melorm en gang imellem, men jeg lader mine melorm gå i kattemad :D
-
Vil prøve det med kattemaden. Jeg har det jo i forvejen. De "store" har spist de melorme jeg har købt med stor fornøjelse, men jeg vidste ikke at de var næringsmæssigt værdiløse. Øv. Det var jo for at give dem nogle proteiner (og for fornøjelsen - de er jo helt vilde med dem). ;D
Mine 3 hankatte er for øvrigt i en ynkelig forfatning for tiden. Det er jo "dametid", så de er forslåede og magre, da de tilbringer tiden med at slås med områdets øvrige bestand af hankatte, så de har sår og skrammer over det hele og er helt vildt tynde fordi de glemmer at spise selv om jeg gør mit bedste for at give dem lidt ekstra lækkerier for tiden. De har alligevel kun én ting i hovedet... ::)
-
Kyllingerne kan, hvis det er store racer, tage melorm fra de er 4-5 dage gamle.
Prøv at købe lidt store tigerorm eller græshopper til hønsene, de er vilde med det, bliver bare lidt for dyrt i længden. Men som underholdning er det meget godt givet ud.
Hvis du gerne vil give dem lidt proteiner, kan du jo give hønsene noget katte vådfoder, eller killinge tørfoder, for den sags skyld.
Den første vinter, vi havde silkehøns, var de i bur i kælderen, og når vi fodrede åbnede vi bare den store netdør, og som regel hoppede de ud, og gik lige i en af skålene med tørfoder, vi har stående i kælderen.
Det fik de hurtigt lært, hvor det stod henne.