Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: GKV efter 22 Juli , 2009, 09:19
-
I dag skal Viben hente mine engelske araucanerkyllinger, som ikke er "rigtige", men dem med hale. Der er lavender og sorte imellem hinanden.
Det er blevet til 13 kyllinger, 1 er lidt skvattet så den er ikke spor sikker, ud af 30 æg, men da dem fra Wales havde fået ødelagt luftlommen, ja så kom der blot 1 ud af seks, men til gengæld er det jo næsten en gave.
Så 6 lavender, måske 7, og 6 sorte blev resultatet.
Nu kommer næste etape, kan jeg holde liv i dem, hvor mange høner og haner er der o.s.v.?
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/7_08_20052001666.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/Lavendar-Araucana-2-03_07.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/chicken_poultry_wilkamdai_Araucana_.jpg)
De sorte var det slet ikke min mening, at jeg skulle have, men da det var ret knebent med lavenderæg, ja så valgte jeg at tage dem, så har jeg da tre stammer at arbejde lidt med, takket være den ene fra Wales.
Nu ønsker jeg blot, at der er en flok af dem til næste forår så jeg kan komme igang med at lege med lidt avl.
VH Gunni.
-
Hvor er de flotte. Jeg kan altså godt lide at de har hale. Dem uden synes jeg ser lidt mærkelige ud ::)
Jeg kan godt forstå du har hentet udenlandske æg. Hvor er de lavendelfarvede flotte. Ja,også de sorte, men de andre er så specielle at jeg bliver helt misundelig. ;)
-
Hvor ER det spændende .....og ja ...i kan godt regne med jeg kommer og lurer dem *GH*
-
Se de er da smukke :)
Jeg har det som dig... jeg elsker de blå/grønne æg, men syntes altså den haleløse ser kikset ud :) Og sikke en farve de har de lilla...waow :)
-
Jeg synes jo også at de lavendelfarvede er så smukke og så kan jeg lide, at der ikke er så meget kam og flapper på hanerne.
De haleløse er jeg vild med, de er noget helt specielt og blot en vanesag at se på, de har bestemt personality.
VH Gunni.
-
Sikke smukke farver, Gunni, nu må vi så lige have Jørn ind over, så du kan få nogle tips til at få halen avlet væk ;)
-
Jeg tror at det er menningen at de skal avles med hale Marianne. Det kan godt være det er mig, men mener at der er nogle lande hvor der både findes araucana med og uden hale, hvor de samtiddig begge er godkendt til udstilling ;)
-
Jamen, det var slet ikke det der var i mine tanker, jeg vil faktisk ikke blande de to sammen. Jeg synes den engelske er smuk som den er og dens kardinalpunkter er anderledes end hos den "rigtige".
Søs Tisted som har været rugemor har sendt mig nogle billeder af børnene, og det lader til, at der er andet end sort og lavendel. Jeg havde sagt ja til andre farver i stedet for de lavendel ,der ikke var flere af og fik besked på, at der var gøgespættede samt røde, men æggene var skrevet til at skulle være sorte.
Er der nogen der kan give et bud på de "vildtfarvede" smårollinger?
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/arau1.jpg)
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/arau2.jpg)
Og Mikkel skrev lige netop det som også er min tanke med disse dyr.
VH Gunni.
-
De er rigtig flotte ;) De sorte med prikken på hovedet vil jeg mene bliver gøgefarvet eller tværstribet.
-
Tillykke med de små, og endnu et spændende projekt ;D
De er ret flotte i lavendel. Kan godt forstå du gerne ville have dem.
-
Tillykke! ;D godt gjort Gunni!
Du er simpelthen for sej
Hmm det ku være man sku stille sig i kø til en lavendel hane hvis du får nogen i overskud.
-
Dem med hale, kaldes de ikke ameraucana?
-
Jeg tror også jeg ville foretrække dem med hale, om det så er en fejl eller ej, og lavendelfarven er fantastisk
Tillykke med dem.
-
Om Ameraucanere er de samme? Jeg tror det ikke, de har ikke den ønskede top og jeg har set at man kalder de lavendelfarvede med top for English Araucanas. Højst sandsynligt er de frembragt på forskellig vis, men jeg ved det ikke.
http://www.triplespringacres.com/rareandfancychickens.htm
Det er helt sikkert den skønne lavendelfarvede der er det største aktiv indenfor racen og som sagt, var det da også den jeg ville have, men ja, så kom der lidt andet med. ;D
VH Gunni.
-
"Ameraucana" findes mig bekendt kun i Amerika. De har ærtekam, hale, ingen top samt kind- og hageskæg.
De er nok blevet skabt af nogen, som mente det var for irriterende med ørekvaster og manglende hale.
-
Magnus, jeg tror din forklaring er lidt for letkøbt ;D ;D ;D
Den engelske halede Araucaner blev kreeret af George Malcolm i 1930erne. Jeg vil da tro, at der dengang fandtes Araucanere med hale, men hvor vi i dag udelukker dem fra udstilling ja, så har man i stedet forfinet den i UK og givet den sin egen standard, hvor top, skæg og ørefjer ( kaldes det sådan? ;D) er af stor betydning.Samt farven på deres æg.
Den amerikanske Ameraucaner er af meget nyere dato og vel sagtens lavet for at alle høner der lagde blåfarvede æg ikke skulle kaldes Araucanere. Det er jo de såkaldte easteregg læggere og det er ingen race, men en sammensurium af mange.
Af de mange, mange billeder jeg nu har set af de engelske, ser det da ud til at standarden holdes ret rimeligt, især på de lavendelfarvede.
VH Gunni.
-
Gunni, det kan godt være jeg misforstår dit indlæg.
Men, Ameraucana er en race, som bygger på næsten det samme som den engelske, dog tillades tufter ikke på disse, og beards og kindskæg er et must sammen med halen. Æggene er blå/grønlige.
Easteregg's er lidt mere en blanding, og her kan æggefarven være forskellig. Blå/grønlige, brune og hvide.
-
Jamen det skal jeg bestemt ikke fornægte. Jeg henholder mig blot til datoen for standarden, idet den engelske er betydeligt ældre end den amerikanske (fyrre-halvtreds år) og da det er engelske jeg har hentet hjem, ja så er det dem jeg vil lave.
Jeg synes den amerikanske virker åh, så almindelig krydsningshønsagtig, samt at de slet ikke har lavendel på programmet, hvilket så afgjort er den foretrukne farve. Den lavendelfarvede var fremme i England lige fra begyndelsen, sammen med andre farver.
Amerika ligger så langt fra alting, derfor foretrækker jeg personligt, at holde mig til den engelske version og da det også gælder for Australien og New Zealand( ligger også langt væk), hvor jeg har set de kønneste fra, så regner jeg med, at avlsmaterialet er ret stabilt og som sagt annonceres de altså som English Araucanas i USA, vel sagtens fordi der er en standardsforskel.
Skulle jeg virkelig en dag forsøge mig med, at få noget hjem fra Langbortistan, er det da skønt, at de ikke har deres egen standard, men holder sig til den der først blev lavet.
Hvorfor den ikke har vundet indpas i det øvrige Europa ved jeg ikke, måske fordi den "rigtige" Araucane ikke er den store publikumssluger, mange bryder sig ikke om det haleløse og man skal faktisk have dem indenfor dørene for at se charmen ved dem. Det er ikke deres udseende, der her kommer til udtryk, synes jeg, mere deres opførsel, for de er specielle og dermed kommer interessen.
Den rigtige Araucaner er en sjov høne, men jo ikke en decideret pryd for hønsegården på linie med så mange af de andre dejlige racer. Her synes jeg så at den engelske kan være med.
Jeg vil bestræbe mig på at opdrætte både Araucanere og så de engelske, hvad de nu skal hedde.Måske Britaucanere ;D ;D, men det vil englænderne nok ikke gå med til.
VH Gunni.
The characteristic muff and beard of the Ameraucana are present in U.K. Araucana as these traits are present in the Mapuche and Quechua de Artes founder stock imported into Europe from the Falkland Islands. The fully feathered faces of the founder stock are of vital importance as they insulate the birds against the frigid cold of southern coastal South America. Winds from Antarctica bring the temperatures to minus zero for months at a time. Blue egg laying chickens brought to the Falklands by Argentinians, traded from Mapuche and Quechua speaking Indians, were later exported from the Falkland Islands by British guano and fishing fleets. The Ameraucana is descended of U.K. Araucanas brought into North America during the World Fair in Toronto and Montreal's 1967 Expo. Molecular data retrieved from specimens of known provenance in the Falklands, U.K., Shetland Isles and Canada, proved to be closely related. Consequently, the Ameraucana is probably closer genetically to the South American founders than the North American
-
Easter eggers er vel bare en hybrid høne der ligger forskelligt farvede æg :)
Ja så er de engelske kommet til landet ;D de skal nok blive populære
-
Det er da en udvikling, som jeg meget nemt kunne tilslutte mig.
En type med hale, og skæg osv (+/- tufter), altså den engelske standard, og så en type uden hale og skæg, men med tufter, altså den amerikanske standard.
Man kunne måske på sidstnævnte sige et eller andet om, at tufter er luksusmodellen, men at man godt kan udstille uden, dette ville så trække eksempelvis 1 point, eller hvad ved jeg. På denne måde kan man jo få sine ikke tuftede høns bedømt.
Men det er måske for nemt?
-
Jamen, der er IKKE tufter på Engelske Araucanere, dem med hale. De engelske har hår i hele hovedet,beard, muffs and crest.
Så med mindre man begynder at blande "rigtige" tuftede Araucanere på kommer der heller ikke tufter.
VH Gunni.
-
Jørn når man ser Gunnis heste, så kan man se hun er meget kreativ hvad avl angår <L
Børge -Som Gunni sagde, så kunne man måske lave det sådan at ikke tuftede høns kun kan få førstepræmie og en bedømmelse, men ikke ærespræmie?
-
Johanne *r *r *r, men Tak alligevel.
Jeg glæder mig meget til at komme igang med hønseavleriet, det med hestene er spil´me langsommeligt. Først får man et dejligt føl, så venter man et års tid og ser hvad det udvikler sig til. Som to-års kan man ikke altid regne med at den brandbil, som før var et nydeligt føl igen vil blive pæn.
Som treårs begynder det at ligne noget og først der kan man for alvor vurdere om det er noget at putte i avlen. Er det ikke, så kan man ikke bare hugge hovedet af og spise den, vel? ;D
Så passer det så fint at i de lange vente- og se an perioder kan man jo få sine avlerlyster styret.
VH Gunni.
-
Ajj, hvor jeg syntes at det lyder spændende.
Jeg syntes at der er kommet så meget gang i hønseriet også med nyt blod og viden til os "husmoder hønseholdere". Det er så godt og kan garanteret tilskrives DFF hvor vi i den grad henter viden og inspiration.
Gunni Godt Gået....
Det bliver drøn spændende at følge.
-
Gunni
Jeg må indrømme, at jeg ikke havde kikket på standarden for den engelske type, så jeg vidste faktisk ikke, at den ikke fandtes med tufter.
Omkring blanding af haleløse og med haler, så var der en der i den forrige tråd fortalte, at disse blander man ikke.
Har klippe/klistret lidt ind omkring dette:
Araucanas are rumpless, which means that they do not have a tail, any remnant of a tail, or even an oil gland. This trait is caused by an autosomal dominant (Ikke kønsbestemt dominant), non-lethal gene. Even though the gene is non-lethal, it can have an affect on fertility because the lack of movable tails can create difficulty in maintaining the physical contact necessary for fertilization. Some breeders trim the fluff around the vent to aid physical contact. But other breeders have found that if they don't trim and let nature take its course, over time the fertility will increase. Other breeders make the mistake of mating a rumpless bird to a tailed bird in an effort to enhance fertility. If the rumpless bird is herterozygous (one copy of the rumpless gene), the resultant chicks will be 50% rumpless and 50% tailed. However, many of these rumpless chicks will only be partly rumpless with a few tail feathers at odd angles, creating an ugly bird. This is because rumpless modifier genes exist, and breeding to a tailed bird introduces these genes into the offspring. By breeding only homozygous rumpless to homozygous rumpless, over time these modifier genes get eliminated.
Så, ved blanding mellem haleløs og med haler opstår der altså pludselig alle mulige forskellige variationer mellem haleløs, og til fuld hale. Dette vil være et problem for videre avling på individer af disse, for måske man tror at man har en haleløs til avl, som så indeholder genet for hale, dette er bare ikke udtrykt med andet end en meget meget kort hale, som måske ikke ses. Eller omvendt, man tror man har en med fuld hale, men som mangler en gangske lille del i at have fuld hale, og som måske stadig har genet for haleløs.
-
Niels Hausgaard slagter da hellere måddelmådige heste end at sælge dem til ukendte skæbner, så det kan godt lade sig gøre.
Men hesteavl er langsommeligt og der kan ske 1000 ting med føllet inden det overhovedet bliver voksent.
Hønseavl er trods alt hurtigere men ligeså svært når det er gode typefaste dyr man vil opnå.
-
Brandbil :D he he.
Børge angående at krydse hale med haleløs, så er man jo nødt til det hvis man gerne vil tilføre de haleløse farven lavendel, eller andre farver i det hele taget. Når man laver nye farver er der ting man må kæmpe med i lang tid inden farve og form blir stabil. Og evt. afkom undervejs til slut produktet kan jo ikke sælges som araucana, allerhøjst araucana krydsninger til nogen som måske gerne vil ha blå æg.
-
@Johanne
Ja, eller gør som Hausgaard, de der ikke har den for typen korrekte udseende/ydelse/præstation, slagt dem.
Det er sådan, at når man sælger noget videre, som ikke er perfekt, så møder man det garanteret igen senere, hvor det stadig ikke er perfekt.
Den man sælger til, som gerne vil have blå æg, han/hun sælger da også gerne videre til en der vil have blå æg, som så sælger videre til en der vil avle osv....
Hvis man vil have en god standard, så sælg ikke individer videre, som ikke kan leve op til denne, de bør slagtes.
Se, det problematiske er ikke de krydsninger, der falder langt fra en eller anden stadard, det er krydsninger, som ligger meget tæt på en standard, her kan man fejlagtigt bruge en sådan i avlen, og få tilført ting, som ikke er ønskeligt.
-
Ak ja ..... har jo de her kæmpe jersey kyller med bleghvide fodsåler...... har så EN der fuldstændig ligner den rigtige vare med KNALDGULE fodsåler ....men ak..der er farmand brahma ....knurre !
-
At komme ind i fjerkræet er for mig noget af et "kulturchok" ;D ;D. Jeg har aldrig nogensinde lavet dyr uden at de har haft en stambog og mange diskussioner har jeg deltaget i i årenes løb angående dette.
Det er jo ingen hemmelighed, at indenfor alle vore dyr er der seriøse opdrættere og andre der blot går og hygger sig med lidt dyrebørn i ny og næ og synes det er nok for dem. Det er der ikke noget forkert i som sådan, blot er der den hage ved det, at meget kommer ud af kontrol. Du aner ikke, hvorfra en evt. arvelig sygdom stammer, du aner heller ikke hvem der har opdrættet dyret o.s.v.
Vi ser det indenfor hunde, katte og heste at folk der skal have reg. deres dyr skal gennemgå diverse tests på deres avlsdyr før der må avles, hvor de der bare avler undgår alle disse fordyrende ting, men som reelt kan videreføre noget rigtigt skidt.
Her er der så en anden og sikkert sjovere kultur med fjerkræ.
Nu er det ikke sådan, at jeg mener man skal dikteres eller kontrolleres, blot at man kan stå til ansvar for, hvad det er man laver. Det er da sjovt at lave krydsninger og se de morsomme eksemplarer der kan komme ud af det, og jeg er fuldstændigt enig med Børge i, at man skal oplyse folk om, hvad de reelt køber og så ellers lade dem hygge sig videre.
Han mener jo også at det springende punkt i det hele er den skjulte genmasse. De dyr der falder udenfor kan man se det på og så slagte dem, men dem der ligner kan sagtens bære de uønskede gener skjult, som f.eks at en haleløs Araucaner pludselig avler en masse kyllinger med hale. Er det et led i at frembringe en ny og spændende farve er det OK, så længe man oplyser om det.
Her er det så min undren kommer ind, for efter, hvad jeg har erfaret, så kalder man dem det, de ligner og så er det godt, men ikke særligt seriøst.
Når jeg stod med et kuld hvalpe eller killinger, var det af stor betydning for mig, at HELE kuldet var i det mindste til en førstepræmie, altså et homogent kuld, hvor andre var tilfredse med EN stjerne og resten noget møg, for stjernen den kunne føres frem, men hvordan var dens arvemasse?????
Jeg tror jeg er så fastgroet i dette, at jeg nok vil gøre det samme med mine kyllinger, hen ad vejen bestræbe mig på, at de er så ens som muligt og så vil jeg føre en form for stambog på dem, også disse nye som slet ikke er godkendt herhjemme endnu.
Jeg ved det er meget mere bøvlet og at det ikke lønner sig på nogen måde, men bare jeg er tilfreds med mig selv og den måde jeg nu engang foretrækker, er alt jo da også godt, ikk?
VH Gunni.
-
Gunni, jeg er helt enig, jeg har også opdrættet racehunde i mange år, og det er jo sådan en slags erhvervskade <:
mine orpington er rene, og mine maran er rene, og da jeg havde silker var de rene, men jeg har haft mange hybrider af disse racer, og det ser jeg ikke problemer i, jeg tror de fleste der starter op med en blandingsflok enten bliver ved det, eller overgår til de renracede, eftersom interessen stiger eller falder. så bliver hybriderne givet væk eller slagtet, og der kommer nye hønseholdere til.
Så længe der er nogen der interesserer sig for raceavl, skal det nok gå, og man finder som raceinteresseret hurtigt ud af hvordan dyrerne virkelig skal se ud, og går efter de avlerer der kan leverer det.
Hønseavl er lidt speciel på det område har jeg erfaret, og her er alle hønsetosser, både de raceorienterede og de mere hyggeorienterede på samme fod, og det er det der gør det så hyggeligt, det ser man aldrig inden for hverken katte eller hundeavl.
Jeg går helt klart ind for racevedlligeholdelse, men har selv høns på hobbyplan.
-
Jeg tror måske også, noget af det handler om opdrætterens eget temperament.
Jeg har ikke et "rigtigt" opdrætter gen. Jeg er faktisk helt ligeglad med, hvad mine høns ligner bare de lægger æg og ser lykkelige ud. Derfor synes jeg alligevel, det er skægt at lave kyllinger. Men for mig er det sjove selve det, at en kylling bliver til. For min mand, somer en opdrætter-sjæl af Guds nåde - har jeg indtryk af, at det sjove er at se, hvad kyllingen bliver til. Bliver den smuk?!
Vil man målrettet avle efter dette eller hint, så kræver det også en eller anden form for stambog eller registrering, vil jeg mene, for ellers har man, pæcis som du siger, Gunni, ikke en dyt tjek på, hvad man har af skjult arvemateriale. De fleste hønseavlere har, er det min erfaring, en eller anden form for "arkiv", om det så bare er skæve noter bag på købmandsbonner!
En af grundene til, at det er så anerledes med høns, er måske også, at høns i den grad er nyttedyr. Dem, der falder uheldigt ud, bliver til suppe
indenfor et år, og så kan man lave 100 kyllinger igen. Det kan man jo ikke med hunde, heste eller katte, fordi det er mere kostbart at lave et kuld og tager længere tid før man ser resultatet. Det tvinger en til en anden grundighed.
Selv synes jeg, det er vidunderligt, at der er nogen, der "gider" raceavlen, for det giver mig en skøn mangfoldighed at vælge imellem, men jeg har ikke selv tålmodighed og selvdisciplin til det. Så må jeg jo betale mig fra det ;D
-
Det er meget fint, det I skriver om at føre stambog, men det lader sig lissom ikke gøre, når man har 4 høner at tage æg fra, og alle æggene ligner hinanden.
I år har jeg ikke haft bøvl med det: I min egen flok er der kun fire landhøner, altså kun fire høner, der lagde hvide æg, og kun to af dem lægger æg af nogenlunde ens udseende. Så kunne jeg sortere æggene efter udseende, og så ellers ruge adskilte kuld ud, og skrive mig bag øret, hvad der var hvad.
Jeg kunne sikkert have gjort det samme med nogle af dværgene, men det interesserede mig ikke ligeså meget.
Men hvad med til næste år, når jeg beholder nogle af deres hønekyllinger, alle med den samme far? Kan man ikke regne med, at deres æg ser nogenlunde ens ud?
Den eneste løsning, jeg kan komme på, er at bruge kontrolreder, og det vil jeg nødig udsætte mig selv for, når nu mine høns bor tre kilometer fra, hvor jeg bor, og fire kilometer fra, hvor jeg går i skole.
-
Magnus, der er jo ikke noget galt i at hobby-hønse-avle. Det er der jo nærmest tradition for og det går jo sjældent så galt at resultatet ikke kan spises :D.
Meeeen, da Lugovets og jeg var i Tyskland efter Araucana-æg havde denne opdrætter bl.a. to "avlsgrupper" på 1 hane og 1 høne. For, som han sagde, at have helt styr på genetikken. Det er jo nok det, man bør gøre hvis man avler efter genotyper. Ja, det tager lang tid og der vil komme en del skuffelser. Men det muliggør en stamtavle. Som tidligere racekatteopdrætter har jeg da også undret mig over den ret (undskyld udtrykket) sløsede omgang med genpuljen hos de "gamle" opdrættere. Ikke desto mindre har mange af dem jo deltaget i fremavlingen af de hønseracer, vi har i dag. Så noget virker jo. Så selv om du bor langt fra dine høns kunne du jo nok godt skille et par fra og vurdere resultatet. Men hvis det ikke er det, du vil, så fortsæt da på gammeldags facon. Det kommer der jo også høns ud af. Man ved så bare ikke lige hvorfor ;). Hvis andre vil gå "den lange vej" og dermed få mere styr på arveanlæggene, ja så må de jo gøre det. Der må være plads til alle.
-
Ja, der kan jo være mange måder at ha' styr på genetikken.
Den med 1 høne og 1 hane kan jo være meget fin, men hvis man evt. skal se forskellighed, kan det jo være godt med en 3-4 høner, fra samme kuld, for så må man jo forvente at hvis der er renavlet, så falder de alle næsten 100% ens ud, det ser man ikke med en enkelt høne.
Såhhh. der er mange måder at lave opdræt på, skal ikke sige noget om, hvilken der er den bedste, det må folk selv finde ud af.
Her er vi jo inde på et område, hvor det til forveksling ligner det med at diskutere opdragelse af ens egen unger, eller søsterens eller lignende, der er ikke noget man kan blive mere uenig om.
-
Jeg mener at det var Helen (eller en anden) der engang fortalte om en opdrætter der, i avlssæsonen, havde hønerne gående i nogen bure, hver for sig. Så kom hanen (eller hanerne) på skift rundt i burene og gav hønerne et lille put.
Så han havde (også) styr på hvem der var både far og mor til hver enkel kylling.
Om det så er etisk forsvarligt at have hønerne gående alene eller som 1,1 kan jo diskuteres...
Danny
-
I grunden er det jo også til dels indbilskhed fra vores side, at vi tror vi kan gøre nogen som helst forskel ud i genetiske finurligheder.
Jeg havde da jeg opdrættede hunde, halvpart på danmarks bedste hanhund to år i træk, og som foruden sit gode udseenede, var helt i top i temperamentet, jeg havde også en prima tæve, og jeg må sige at udseenet ikke var så ringe, men heller ikke perfekt på afkommet, men den indvendige side af hovedet på dem var uden diskusion forfærdeligt, og det skønt forældrene var alt hvad man kunne ønske sig inden for den race, eller i hvert fald meget tæt på, og da jeg i min naivitet tænkte at det måtte bero på noget andet end avelighed, så gjorde vi kombinationen en gang mere, og det blev det hverken værre eller bedre af.
Hvis det var så nemt så var der mange flere perfekte individer,
vi behøver jo bare se på os selv *g Der dukker jo ind i mellem noget op fra en svunden fortid, som ingen egentlig kender til.
Det er en ulig kamp, som vi altid vil tabe, men da der ind i mellen dukker et helt specielt perfekt individ op, ja så bilder vi os ind at vi har udrettet noget stort og fortsætter, så der vil altid være nogle ildsjæle til at pleje raceavl, og heldigvis for det.
-
Jeg synes lige jeg vil sige, at jeg da slet ikke har det fjerneste imod, at der bliver lavet alle mulige høns rundt om i de små haver. Det er hyggeligt og fint og skulle være enhver forundt at opleve et kuld kylinger og se deres udvikling.
Når jeg taler om stambog, mener jeg heller ikke, at hønsene skal gå indespærret for tid og evighed i småbure med en hane og en høne, det bliver vist for hårdt for hønen, men blot, at man, når man vil lave avlsdyr, gør det i et par uger, hvorefter de får fri igen og kan leve et normalt hønseliv. Det er jo trods alt det vi ønsker for vore dyr.
Derefter er det vel OK, at de dels op i flokke af den pågældende race, eller render frit og laver krydsninger, intet problem for mig.
Hvordan jeg vil arrangere det ved jeg endnu ikke, indtil videre skal de jo mærkes på een eller anden måde, men jeg regner da med at Jørn eller andre er i stand til at vejlede mig hen ad vejen.
VH Gunni.
-
Hold fast, en festlig og god diskussion vi har gang i.
Jeg er rigtig glad for det vigtige avlsarbejde der gøres, så racerne holdes adskildt mv., men også dejligt at man kan have lov at have sit hobbyhold som jeg.
Mine høns er alle af samme race, men i flere forskellie/blandede farver. Jeg kunne ikke finde på at sælge dyr som renfarvede og bilde nogen ind at mine dyr er det. Så sælger jeg er det inklusiv evt overraskelsesmomentet og ikke som dyr der kan avles seriøst på.
-
Der er mange måder at gøre det på, mange opdrættere bruger faktisk enkelt dyrs parringer eller de har stammer hvor alle høner stammer fra den samme høne. (mor + døtre osv i hver stamme)
Jeg har også besøgt en R.I.R opdrætter som havde lavet stamtræ på alle sine haner lige fra start.
-
Jeg ved ikke om nogen af jer har læst Flemming Schiøttes "Det Rimelige Hønsehold."
I denne snakker han om, hvad han anser som en idealflok bestående af femogtyve individer:
1 hane og 3 høner i tredje læggeår
1 hane og 6 høner i andet læggeår
2 haner og 12 høner i første læggeår
Foruden diverse kyllinger.
Den ældste hane er førerhane, og de yngre er der for at gå og holde udkig samtidig med at de bliver præget af den gamle hane til at blive gode flokførere. Hele flokken går i en hønsegård så stor, at de ikke formår at grave den i stykker eller holde den nede, komplet med en stor kvasbunke midt på og en masse buskads og kvas langs kanten af gården.
Umiddelbart lyder det jo som en besværlig flok at avle med, og det forekommer umuligt at holde styr på, hvilke høner man har kyllinger fra, men det problem løser snildt sig selv, hvis de selv får lov at regulere udrugningen.
Gården er så stor, at en høne sagtens kan finde en hyggelig, privat krog at bruge som rede, og når hun så har lagt nok æg, lægger hun sig simpelthen på dem og ruger dem ud.
De yngste høner tillades ikke at ruge, og de bedste fra 2. år får lov at blive et år til.
Ved at man har haner "på prøve" risikerer man ikke en aggressiv hane, eller en på andre måder uegnet til jobbet, og ved at have hønerne et helt år inden de avles på, kan man lettere (omend stadig med besvær: kontrolrede igen) udvælge de bedste æglæggere, de sødeste, de stærkeste osv.
Endelig gør det det også nemmere at avle efter gode skrukhøns.
-
Ved ikke om , det er uforskammet, men hvis man ikke kan lide en races særegenheder, hvorfor vælger man så ikke en anden race? :)...altså, jeg spørger bare... ???
Udover det, er det en megt smukt lavendelfarve :)
-
Ved ikke, om det er uforskammet, men hvem spørger du til? ;)
-
Mon ikke "løv" mener Gunni, som jo flere gange har skrevet at hun ikke er så begejstret for araucanaens udseende. Jeg har faktisk også undret mig lidt, men slået mig til tåls med at Gunni nok ser dem som en opdrætsmæssig udfordring. I øvrigt ville jeg ikke selv drømme om at holde høns, jeg ikke kunne lide. Jeg synes at araucanaen er en flot, stramt opbygget, kraftfuld fugl der forekommer i mange flotte farver. Heraf åbenbart kun nogle få anerkendt i Danmark. Og hvis man har hang til ensfarvede høns af "standardfacon" så er der jo den engelske. Lidt for enhver smag......
-
Nej nu må I stikke mig mine himmelblå ;D ;D Jeg har da ikke sagt nogen steder, at jeg ikke kan lide Araucanernes udseende, jeg er så glad for dem jeg har og håber, at jeg med tiden for skabt en pæn flok.Jeg har ingen intentioner om at forandre dem, det er ikke derfor jeg har købt de engelske.
Til gengæld har jeg sagt, at det nok ikke er en race der vil falde i alles smag, netop p.gr.a dens specielle udseende.
VH Gunni.
-
Så har jeg misforstået din bemærkning om at den ikke er en decideret pryd for hønsegården, Gunni. Beklager....
-
Den bemærkning vedkender jeg mig bestemt, men den var nærmere ment, hvis man sammenligner deres udeende med mange af de meget flotte racer der jo findes rundt omkring.Jeg mente det bestemt ikke som, at jeg ikke kunne lide udseendet.
VH Gunni.
-
;)Altså, Gunni, personligt er jeg mere til fjer i ansigtet end på fødderne ::). Det er godt at der er lidt for enhver smag.
-
Jeg er mest vild med fjer bag øret ::)
-
Jeg ved ikke lige, hvad disse sidste svar er udtryk for, men jeg kan lide de fleste racer, synes de hver især er smukke, enten de nu skotsternede, med eller uden hale, øretufter o.s.v. Noget af det yndigste og kæreste jeg nogensinde har ejet var en hvid Dværg Wyandotte høne(staves) opdrættet af John Mølgaard Kristensen, hvis dværghøns vi arvede da de sluttede.
Araucanerne er for mig en meget spændende race, at så halmmanden og hans børn mener, at Kaj da er meget flottere at silkerne ser underlige ud o.s.v. giver jo essensen af min bemærkning om ,at det ikke er dem man først lægger mærke til.
Favoritterne hos mig er dog de dush farver, med ikke for meget kam og det er lige sådan en race mit indlæg handler om.
VH Gunni.
-
Nej nu må I stikke mig mine himmelblå ;D ;D Jeg har da ikke sagt nogen steder, at jeg ikke kan lide Araucanernes udseende, jeg er så glad for dem jeg har og håber, at jeg med tiden for skabt en pæn flok.Jeg har ingen intentioner om at forandre dem, det er ikke derfor jeg har købt de engelske.
Til gengæld har jeg sagt, at det nok ikke er en race der vil falde i alles smag, netop p.gr.a dens specielle udseende.
VH Gunni.
Det var lige netop dérfor, at jeg undrede mig over, hvem "løv" spurgte til. For der er jo ingen her, der har sagt noget om, at "mine høns er grimme."
-
Tak Magnus fordi du læste det jeg skrev med de rigtige briller og ikke bare skimmede det hele.
Jeg er lidt træls over, at det tilsyneladende er blevet et udtryk for, at jeg ikke kan lide mine Araucanere at jeg har hentet disse dyr.Det er bestemt ikke tilfældet.
Derfor bliver det også mine sidste ord i denne debat.
Vender tilbage senere når der er lidt mere at se på de nye, men i en anden tråd.
VH Gunni.
-
Det er nu lidt ærgerligt, for jeg har sådan nydt debatten om avl - altså hvordan gør man i praksis og at høre om alle de forskellige muligheder (og holdninger). Det er jo interessant, uanset om vi taler om den ene eller den anden hønserace og hvad man i øvrigt synes om deres udseende.
-
Nej sådan har jeg bestemt ikke læst Gunni svar, det eneste "negative" at hun foretrækker farver uden for meget farvelade, hvilket jeg jo iøvrigt er dybt modsætning til :D
Hvad man kan sige om araucanaen er, at Gunni nye kyllinger nok kommer til at ligne "almindelige" høns mere end en racetypisk araucana.
-
Nej sådan har jeg bestemt ikke læst Gunni svar, det eneste "negative" at hun foretrækker farver uden for meget farvelade, hvilket jeg jo iøvrigt er dybt modsætning til :D
Hvad man kan sige om araucanaen er, at Gunni nye kyllinger nok kommer til at ligne "almindelige" høns mere end en racetypisk araucana.
Nu har araucanaen jo ikke eneret på tyrkisfarvet æg og om min mors nye høns bliver almindelige vil jeg nu ikke mene, i om med at de er de først her i landet, så almindelige bliver de nok aldrig.
Hvis det er "negativt" at syntes om noget bestemt, så se lidt på dette.......
"Og så må jeg sige, at jeg syntes at I opfører jer som nogle ........ og ikke voksne mennesker. Beklager, men jeg havde forventet anden opførelse fra jer." ::)
Hilsen Viben
-
Nu ville det jo være rart at alle igen læste det der står, og ikke det man tror står mellem linjerne.
Gunni skriver ikke at hun ikke kan lide de sorte uden hale, bare fordi hun er superglad for sine lavendel med hale.
Jeg ville personligt være pavestolt af at være den der bragte en ny farvevarietet til landet, så øges jo mangfoldigheden, og hvem ved, en dag er det måske Gunni der har formået at lave en lavendel uden hale, hvis det er det hun vil fokuserer på, ellers kan andre jo tage kampen op.
Og der er heller ikke nogen der skriver et ord om at det er negativt at ligne en almindelig høne, det er jo stort set det vi alle har, og det er jo ganske vist, at når hønen har hale så ligner den en høne, og når den er lavendel så ligner den slet ikke noget vi kender her i landet, og det er vel egentlig det Johanne siger når hun sætter ordet almindelig i Kursiv.
Så hvis man kender begreberne og de sproglige varianter i tastaturet, så ser man også det, og får derfor den tiltænkte mening ud af teksten.
Og så vil jeg gerne tilføje, at her på stedet er vi vant til en ordentlig omgangstone, og ikke at blive beskyldt for at være nogle ........ , og så vil jeg lige sige at de ........ vi bliver sammenlignet med opfører sig her på forum eksemplarisk og meget meget fiornuftigt.
Jeg kan slet ikke se at man kan blive stødt, med mindre det er det man leder efter.
Jeg har nævnt det før, det betaler sig ikke at tage sig selv så højtideligt at man ikke kan læse det der står, vi er jo også alle forskelligt sprogligt begavet, og her er plads til alle
Jeg glæder mig vildt til at se flere billeder af de lavendelfarvede araucanaer, og til at se hvad Gunni kan få ud af dem <E gerne mange billeder.
-
@Lugovets;
Hvordan vingemærker man?
Klipper man i vingen, eller maler mønster med neglelak eller hvordan?
-
vingemærker er en slags klips med et mærke på der monteres på vingen, sådan lidt i stil med øremærker på får og geder mv.
-
Viben jeg ved ikke om det er mig du synes ikke taler pænt, det håber jeg da ikke ???
Det jeg mente med Din mors nye kyllinger kommer til at se mere almindelige ud, er at de jo vil få hale og dermed ligne mere prototypen på en høne, for eksempel en sussex eller en easy brown.
Ligesom en margurit er prototypen på en blomst mere end en eller andet mærkeligt formet orkide. Det er såmænd alt hvad jeg mente. Jeg synes araucanaen er en sjælden blomst i hønseverdenen, både med og uden hale.
-
Viben jeg ved ikke om det er mig du synes ikke taler pænt, det håber jeg da ikke ???
Det jeg mente med Din mors nye kyllinger kommer til at se mere almindelige ud, er at de jo vil få hale og dermed ligne mere prototypen på en høne, for eksempel en sussex eller en easy brown.
Ligesom en margurit er prototypen på en blomst mere end en eller andet mærkeligt formet orkide. Det er såmænd alt hvad jeg mente. Jeg synes araucanaen er en sjælden blomst i hønseverdenen, både med og uden hale.
Johanne, jeg skal ikke sidde og forsvare min mor, men hvis man gentagende gange bliver misforstået i det som man skriver og man hele tiden skal giver til genmæle, så bliver det hele lidt for ens, eller sagt på godt jysk, et skridt frem og to tilbage.
Det kan jo ikke være rigtigt at Margus som er den unge, godt kan læse hvad der står og ikke jer, vel
Og så vil jeg da håbe, selv om det nok aldrig bliver sådan, at det var det sidste sand, som er blevet smidt i denne sandkasse.
Mvh Viben ej sur, men skuffet :-[
-
Det sjovt at du skriver, som du gør, Ina, for jeg har i lang tid ikke haft lyst til at skrive i araucanasnakken, netop fordi jeg synes der er en lidt kedelig tone. Den kender vi jo ellers ikke på forum, og mit liv er for dyrebart til, at jeg vil være en del af det. Men omvendt var jeg bange for, at jeg var sart og fintfølende, så i stedet for at skrive noget har jeg bare holdt mig væk. Så det er dejligt, at det ikke kun er mig, der fornemmer det. Tak Ina.
-
Jeg er bestemt ked af at det udvikler sig sådan.
Jeg ved godt jeg kom med brask og bram og stillede spørgsmål om alverdens ting, også, at jeg jeg var meget kritisk ang, standarder o.s.v. Indrømmet, jeg synes meget af det er noget rod, men folk hygger sig og så er det godt.Det skal de da blive ved med.
Jeg har da også presset lidt på med den klub, men det slutter jeg så også med nu. Ideen var dog ikke min, men fremsat inden jeg i det hele taget fik Araucanere.
Jeg er yderst tilfreds med mine Araucanaer, men ved stadigvæk ikke om de svarer bare nogenlunde til standarden, da de jo ikke har øretufter, men skæg og bakkenbarder.Jeg mener ikke, at jeg er blevet snydt da jeg købte dem, de er fantastisk tamme og dejlige dyr som jeg holder meget af at omgås og som er en stor glæde i hverdagen.
Jeg føler at det slet ikke er faldet i god jord og har skadet mere end det gavner, både mig og andre, derfor vil jeg fremover ikke tale om avl overhovedet, men overlade det til de gamle på forummet. At jeg så gerne ville vide mere om opdrættet som sådan er jo bare kedeligt, men da det er meget flydende, kan det sagtens lade sig gøre for mig, at gå alene med det. Jeg har ingen intentioner om at skulle sælge et x-antal kyllinger.
Længe leve nettet det gør verden så dejligt lille.
Klikker man ind på beskrivelsen af dem her på dette forum er det meget begrænset, hvad der står og det undrer mig såre at der slet ikke er et billede af en Araucana med øretufter, nå jo, der er Mariannes private galleri med de tre hvide dværg, men det er jo et meget lille udsnit af, hvad der reelt findes, når det nu er så vigtigt, at det er punktum finale.
Hvis jeg havde nogle billeder af "rigtige" dyr ville jeg gerne bidrage, men det går altså ikke, de er jo bare kyllinger et stykketid endnu.
Det er ikke mig der har døbt mine nye Lavender Araucana, sådan benævnes de i England, men jeg forstår da godt at nogle måske finder det lidt misvisende. Sidst men ikke mindst, anskaffede jeg dem ikke for at lave om på det, vi forstår ved en Araucana her i DK., men for at lave racen som den er uanset, hvad den nu må kaldes.Første gang jeg så et billede af dem, vidste jeg at jeg måtte have sådan nogle.
VH Gunni.
-
Forums galleri er jo afhængigt af de billeder vi har til rådighed fra medlemmerne, og der er åbenbart ikke så mange billeder til rådighed.
Så vid jeg ved har det også noget at gøre med om man sætter "keywords" på sine billeder, for så dukker de jo op, når der søges. :D
-
derfor vil jeg fremover ikke tale om avl overhovedet, men overlade det til de gamle på forummet.
Gunni, du skal sørme ikke give dig selv mundkurv på, din mening er lige så værdifuld som alle andres. Jeg er sikker på, at du kan bidrage med mange gode meninger i kraft af dit lange arbejde med avl af heste. Selvfølgelig er der ting, der gøres anderleden indenfor hønseverdenen, men det kan vel kun være småting.
-
Kære kære Gunni. *b
Jeg fornemmer ikke, at der er nogen der kritiserer dine Araucanaer.
For mig at se bunder det hele ud i, at man ikke kan blive enige om en standard.
Hvis vi nu tager dine høns, ja så er de jo afgjort Araucana UK. Med dette menes, at de er opdrættet efter den Engelske standard. Denne standard er bredt ud over en del af verden, men hvis du her kikker efter, er det stort set i alle de lande, som tidligere har været Britiske kolonier.
Derfor er der den forskel i Europa.
Alle de engelske skal have Crest og hale, dette indgår ikke i nogle af de andre standarder.
Derfor synes jeg det ville være rigtig fint, hvis man så kaldte dem Engelske Araucana, eller noget med UK, som du også selv tidligere var inde på.
Der er ingen tvivl om, at det er dejlige høns, og at de er opdrættet med en fast standard, for der gives ikke efter på nogle af punkterne i den standard, de er opdrættet efter.
Den danske standard har jeg ikke set, men jeg fornemmer, at den tillader lidt af en blanding, dog ikke hale. At den så kan findes med både skæg og bakkenbarter synes jeg er lidt uheldigt, da man må gå ud fra, at standarden er lavet efter de tidlige optegnelser, der er lavet på Araucanaen.
Her lige et pluk fra historien:
The development of the modern Araucana breed begins with the great Chilean breeder, Dr. Ruben Bustros. As a young man in the Chilean army, he encountered the Araucana Indians in remote areas and observed their unique types of chickens during the 1880’s. He returned later and obtained some of the Quetros and Collonocas stock. Crossing these two breeds, over many years he developed tufted, rumpless birds that laid blue eggs, the first Araucanas. He was visited in 1914 by Professor Salvador Castello Carreras of Spain, who introduced them at the World Poultry Congress in 1918.
For mig ser det ud til, at der fra start ikke var skæg på Araucanaen, lad os kalde den Araucana US, så vi ved hvad vi snakker om. Hverken Collonca eller Quetros havde skæg, så det er altså noget man har puttet på senere, og det er sikkert også derfor at den Amerikanske standard er uden dette.
Så jeg synes det ville være rigtig fint, hvis man kunne vedtage, at der er to forskellige Araucanaer, med hver sin standard, det ville gøre det nemt for opdrætterne, og disse to forskellige racer må under ingen omstændigheder blandes.
Personligt synes jeg da at dine Araucana UK er flotte, og det ligner jo lidt mere en høne, med halen.
-
Må sige man kommer langt omkring!
Har nu også avlet seriøst ,med dyr ,men at mans skulle avle så der minimum kommer dyr til første præmie ,det vil jeg tvivle på kan lade sig gøre.
Genetilk ,ja det kan man jo ikk bare styrer ,så er det vist ikk avl på naturlig vis ,så skal der vist bruges helt andre metoder.
Man kan jo avle i årevis på en race ,og lige pludselig kommer der anlæg frem fra mange genrationer tilbage komme tilsyne.
i øvrigt er der jo ikk mange race dyr som er krydset fra start af ,en dansk varmblod er jo ikk fra skabelsens tid!
syntes folk skal have lov at avle ,hygge som de vil !
i øvrigt behøver race avl jo ikk være ubetinget af det gode!
-
Nu er vi da helt ude at flyve, og jeg er da nået til det sted hvor jeg tænker at hvis nogen bliver så fornærmede at de ikke vil tale med os andre om dette eller hint, så må de da selv om det, jeg ved jo ikke hvad jeg går glip af når de ikke vil tale med mig.
Gunni ved udmærket godt at al form for raceavl kræver nytænkning, ellers går alting i stå, og inden for alle avlsgrene er der mange forskellige standarter for noget man andre steder i verden kalder noget andet.
Inden for hesteavl opfandt man for mange år siden den Danske Varmblod, og gav den et brændemærke med krone og bølge, ligesom det kongelige prorcelain, og dybest set er en Dansk varmblod en bastard med en standart, og den fedeste undskyldning for at blande racerne sammen, så man opnår den standart. Alle racer kan forædles med eksempelvis fuldblod, uden af den grund at blive en uægte hest, så der er ikke noget i hesteverdenen der der er andeledes end hos hønsene, alle kender de racerene og alle kender naboens sorte Kaj, der lige smuttede gennem hækken, og der er en elsker til dem alle.
Og jeg selv sætter da spørgsmål ved hvad racekatte mon består af, selv der kan man udstille sin blandingskat, som en europæisk korthårskat, eller vælge at have en ægte af en slags. Der er også i hvert fald 2 forskellige avlsforeninger, hvor den ene er foretrukket af nogle og ikke af andre, der er en kælekat, som er en racekat med papirer men billigere trods stadig kostbar fordi man ikke må avle på den, så i katteverdnen har man fået grønt lys til at kastrere små killinger, for at håndhæve det, men der smutter altid nogen igennem, så derfor har jeg f.eks to norske skovkatte, af den rigtige slags uden papirer, men med avlsret som det falder mig ind, og spredning af ægte katte, til billigere penge, som forhindre de seriøse avlere og udstillere i at sidde på monopolet.
I "gamle dage" dage var der Dansk kennelklub, og Dansk racehundeunion, den sidste en udskillelse af den første fordi man mente at reglerne var for stramme. I dag er der flere, og der er flere muligheder for udstilling og avl, Det er stadig svært at komme uden om Dansk Kennelklub, men der er altid nogen der arbejder på det, og vi ved alle at der netop i hundeverdenen kommer mange brådne kar til landet på falske papirer.
Og sådan er det da også med Høns, der er altid nogen der arbejder på at holde standarten og der er altid nogen der forsøger at nytænke gamle regler og det er en ikke mindre vigtig del af det at avle høns og alt muligt andet. Det nemme er at købe en flok hos en avler, der har udstillet i årevis, og så arbejde videre ad den vej, og måske en dag, står du med 1.4 et eller andet med 99 point, og så er lykken gjort for en kort stund, for i den videre avl er der måske skæve tæer og ingen top, eller hvad det nu er, der er toppen af poppen hos den enkelte race.
Så man kan da godt sige at hønseavl er noget rod, men hvad er ikke det,,,,, der er trods alt altid nogen der forsøger at have styr på det, og sørger for at der stadig er en mangfoldighed af racerene høns, med eller uden fjer <: og så alle de andre, som henad vejen danner vejen for nye racer og standarter.
-
Når jeg nævnte det med et kuld af ene 1.præmiekvalitet, sammenlignede jeg med hundene.Jeg sagde at jeg hellere vil have et kuld af 1. præmiehvalpe fremfor et kuld med een stjerne og så resten noget skidt.
Og det kan lade sig gøre, det har jeg gjort i mange år. Nu er en 1, præmie jo ikke en vinder, det kan de ikke blive allesammen, men en kvalitetsgrad, dog uden CK kvalitet måske.
Mig bekendt krydser man i nyere tid ikke hunderacer og laver nye racer den vej, så er det i hvert fald noget nyt der er sket. Der bliver hele tiden udvalgt det man mener er de bedste dyr, selvom det ikke altid er lige det bedste for racens fremtid. Det er jo en anden og meget sørgelig diskussion.
Nu er det araberheste jeg har oven i købet en bestemt linie indenfor racen, der er ingen andre racer blandet ind og der er skidt og kanel imellem hinanden, men stadigvæk ser jeg helst, at en hoppe præger så meget,(skidt med hingsten, dem er der nok af), at hendes afkom kan komme over de 88 point. Ellers vil jeg vurdere om der i det hele taget skal avles på hende, derfor har jeg heller ikke føl hvert år på mine hopper, men venter et til to år inden jeg bestemmer mig.
At der skulle være en elsker til alle gadekryds tror jeg ikke på. 600 heste på Vorbasse, internater fyldt med hunde og katte, nej så er det bedre med hønsene, dem kan man da slagte eller lade være med at lukke ind så tager ræven dem, så er det overstået uden at nogen har ondt af det.
Gunni.
-
Det er godt nok lidt udenfor emnet, men der opstår faktisk fortsat masser af nye hunderacer - f.eks. labradoodlen, der oprindeligt var et kryds af labrador og puddel, men i dag er en anerkendt race i USA.
Herhjemme kalder man dens lags planlagte kryds for designerhunde - og dem kommer der rigtig mange af indenfor de små hunderacer i øjeblikekt f.eks. mops+fransk bulldog etc. Så jo, det foregår skam.
-
Det skal da nok passe i USA er alt muligt ;D ;D, men jeg tvivler på, at de er anerkendt af FCI. Man har jo i mange, mange år ønsket at krydse Papillon ind i Cavalier King Charles Spaniels fordi sidstnævnte døjer en del med hjertefejl knæledsluxationer og nu også den væmmelig hovedefekt. Hidtil er det ikke lykkedes at få grønt lys.
Gunni.
-
Dette er jo slet ikke pointen i diskutionen, men nuvel.
Den holder jo ikke helt Gunni, for både Broholmeren og den dansk Svenske Gårdhund er raget sammen af noget man mente lignede det der oprindeligt kunne ses på billeder, Broholmeren er efter stort set at være uddød, genetableret af hvad man mener den kom af, og hvad man mente kunne bruges i processen.
Gårdhunden blev genoptaget efter at have samlet så meget som muligt sammen af noget der lignede fra Danske og Svenske gårde og så arbejdet videre derfra, uden at vide om der var noget som helst rest af den oprindelige gårdhund tilbage i materialet.
Og jeg har også lavet hele kuld første premie hunde, men det fede er stadig den store stjerne, både i heste, hunde og hønseholdet, uanset om det er en udstillingstjerne, eller bare den sødeste af dem alle.
Og lad os lige slå fast at både Vorbasse marked og internater mv. har stambogsførte dyr til salg, de afstumpede der bare smider dyrene ud, tager ikke hensyne til om papiret er guldrandet elller ej.
Pointen her er, at der er nogen der holder lige så meget af deres blandingsdyr, som du holder af dine renracede arabere, og det er netop det der er sagen på dette forum, at ingen generer nogen forsættelligt, fordi alle har samme grundide i det at have høns, dyrerne skal have det godt, uanset race og udseende.
-
Enig!!!!!
Gunni.
-
Det er jo meget godt, at man gør et på heste, og noget andet på hunde...
Men jeg mener da, at det som diskussionen drejer sig om er stadig, hvad skal man med Araucana'en, de der høns, vi snakker om herinde?
-
Min holdning til det er klar, de araucana, som jeg vil avle skal opfylde tre ting:
1 ørekvaster
2 haleløse
3 lægge æg i den rigtige turkise farve.
Selvfølgelig skal kroppen havde rigtige facon, løbene den rigtige farve osv. Men fjerfarven kan for min skyld være både den ene og den anden, bare man bliver enig om, hvad der skal gælde.
Jeg synes det ville være så fedt, hvis de kunne komme i lavendel, jeg havde kik på nogle fra det sted, hvor jeg fandt mine dværgmaran, men eftersom de var med hale, valgte jeg dem fra.
Derfor kan andre jo godt synes det er ok med haler.
-
Det er jo meget godt, at man gør et på heste, og noget andet på hunde...
Men jeg mener da, at det som diskussionen drejer sig om er stadig, hvad skal man med Araucana'en, de der høns, vi snakker om herinde?
Ja, der er gået helt heste-nettet i det. ::)
Mvh Viben
-
Jeg må - som Marianne - sige at jeg også fuldstændig har holdt mig ude af denne tråd pga tonen, selvom jeg jo har udruget de meget meget søde kyllinger, som gerne skulle blive til nogle rigtig flotte høns.
Jeg forstår ikke rigtig, hvad det er nogle bliver fornærmet over og håber tråden kan ændre sig til den normale hyggelige tone, som der plejer at være herinde.
-
@Marianne
Lavender, som du snakker om, er allerede godt igang, og kan være i omløb om et eller to år, kik engang på dette projekt i USA: ~Hink-jc Mountain Poultry~ ~LF Lavender Araucana~ (http://www.hinkjcpoultry.com/lavenderlfaraucana.htm)
Den største udfordring her vil være at få nogle stykker til DK.
Ellers skal man gå ind og bruge samme opskrift, og så selv frembringe dem, men det tager jo lige et par år eller tre, inden man kommer så langt.
-
Jeg klapper lige hesten, indtil der er haleløse lavendel araucana, Børge; dem har jeg indtil videre ikke set :D
-
Børge har ret, de findes i USA, jeg så en anden web-site hvor de også var.Hvor mange af dem der vil lægge halede afkom er jo så spørgsmålet, der vil nok gå nogle generationer inden det er stabiliseret.
Jeg har da også indtil videre en haleløs ;D ;D præmieret og det hele af mig.
(http://i7.photobucket.com/albums/y255/gu-ku-vi/EngelskeAraucanere022.jpg)
Gunni.
-
Ja, det er rigtigt, at det ikke er stabiliseret endnu, det skriver de jo også selv på siden.
Men i de rette hænder, så kommer det inden for overskueligt tid.
Det var selvfølgelig nemmere her, hvis man bare kunne genmodificere og tilsætte farvegenet for lavendel, så slap man for at skulle avle uønskede ting væk igen, men hvor var vi så henne, for så ville der sikkert være mange der lige ville prøve enten det ene eller det andet.
@Marianne
Ville da også bare vise dig, at der er altså kræfter, der arbejder for at frembringe farven.
@Gunni
Det er da godt nok en rigtig sød lille kylling, og så med første pris og pokal allerede, den skal nok blive en vinder, *gg
-
Jeg synes de halede er helt fantastiske! Og jeg synes du er ude i et fantastisk pioner arbejde Gunni, du har bragt ikke bare en farve men en helt ny race til DK. Og jeg er overbevist om at du nok skal finde nogle nye måder at frembringe rigtigt gode dyr.
-
De findes skam også i England og andre dele af Storbritanien; jeg ledte højt og lavt for næsten et år siden, så jeg har en god fornemmelse af, hvordan det står til med de forskellige variationer, lavendel har været på banen i hvert fald siden jeg søgte, men stadig med hale, og de har ingen interesse her. Andre kan jo gøre som de synes.
Men det sker vel på et tidspunkt, at de dukker op uden hale *k Der arbejdes i hvert fald ihærdigt på det.
-
@Marianne
Det var jo netop det de var på det link, jeg satte ind, Haleløse, men skulle dog renavles for haleløs genet.
Chancen for at få dem haleløse gennem England er vist minimal.
-
Ja, den web-site jeg så fra USA var altså også med lavendel haleløse araucanere.Mener at kunne huske de var fra Florida.
Desværre kan jeg ikke finde den nu.
Gunni.
-
Med hensyn til at krydse med hvid, synes jeg lige vi skal klappe hesten:
En hane med anlæg for sort fjerfarve + genet for hvid: en hvid hane.
En hane med anlæg for sort/hvidstribet fjerfarve + genet for hvid: en hvid hane.
En hane med anlæg for blå guldhalset + genet for hvid: en hvid hane.
En hane med anlæg for orange/sort båndet + genet for hvid: en hvid hane.
Sætter vi disse fire genetisk vidt forskellige dyr ved siden af hinanden, kan vi ikke se det mindste forskel: de er allesammen hvide.
Kan I se, hvor jeg vil hen med det?
PS: Der findes faktisk en race, som ikke hedder Araucana, ej heller ligner, men som lægger blå æg.
Den er en engelsk Legbar-variant ("Cream Legbar (http://www.legbars.co.uk/creamlegbar.html)").
Danske kilder nævner den ikke med et ord, men jeg har alligevel både mødt den på internettet, i en engelsk fjerkræbog, og i et madlavningsprogram med Jamie Oliver.
-
"PS: Der findes faktisk en race, som ikke hedder Araucana, ej heller ligner, men som lægger blå æg."
Magnus, ved du noget om Isbar? Eller er der andre, der ved noget?
-
Jeg fandt denne beskrivelse af racen.
http://www.safari.til1000.net/honer/isbar.htm
Gunni.
-
De vedhæftede billeder viser " resultatet " af krydsningen imellem et rent " sort dyr samt et rent hvidt dyr " i F 1 og F 2 generation , med det formål at fremavle en " self made blue " eller på dansk kaldet en " Perlegrå " , som ret beset kun er en fortynding af den sorte farve.
Kære Lugovets, jeg er ikke sikker på vi helt forstår hinanden her:
1) Alle former for blå er en fortynding af den sorte farve.
2) Er "perlegrå" det samme som lavendelblå?
3) Hvis ikke, hvad hedder så genet for "perlegrå"?
4) Hvad har "perlegrå" med hvid at gøre?
5) Jeg har ikke yderligere spørgsmål.
Jeg går ud fra, at du med "hvid" mener "recessiv hvid," som er den mest almindelige, i modsætning til "dominant hvid," som vi kender fra de hvide Italienere.
"Recessiv" vil i denne sammenhæng sige, at afkommet mellem en hvid og en ikke-hvid almindeligvis vil blive alt andet end hvid. Det modsatte gælder, hvis man krydser dominant hvid med en ikke-hvid.
Den recessive hvide forhindrer dannelsen af både sortbrunt og rødgult pigment, hvorimod dominant hvid kun blokererdet sortbrune. Sidstnævnte kan føre til nogle meget smukke farver, bl.a. "rødsadlet" (som burde hedde "hvid guldhalset," "guld hvidrandet" og "guld hvidspættet" (som hos Hamborgeren).
Med mindre denne type hvid, du snakker om, er en helt anden type hvid, kan jeg vanskeligt se, at afkommet fra en sort/hvid parring skulle blive andet end sorte (hvis det er recessiv hvid) eller hvide (hvis det er dominant hvid).
Venlige, omend måske lidt tvivlende hilsener
Magnus