Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Didde D. efter 19 Juli , 2009, 22:37
-
Jeg har kigget op og ned alle vegne.
Når jeg anskaffer mig nogle høns og en hane, hvordan skal jeg så forholde mig hvis jeg gerne vil have kyllinger på et tidspunkt?
Hvis jeg læser i bøgerne står der ofte at man kan lave indavl for at bibeholde nogle specielle træk, men i min verden lyder indavl ikke så tillokkende.
Omvendt set, når jeg taler med alm. havefolk der har et par høns så tænkte de ikke over at hane og høner nok var søskende.
Hvis man ikke tænker så meget i at bibeholde racer, da jeg ikke regner med at finde nogle med stamtavle, hvordan plejer i så at gøre? Køber i en ny hane i ny og næ og håber den ikke er nært beslægtet?
-
Jeg har kun lys sussex høns. Den første hane havde jeg i to sæsoner, ville have beholdt ham i en mere, men han var blevet for doven til at befrugtningen var god. Så jeg byttede ham til en ny voksen hane og håber så bare den ikke har været i familie med mine høns. De er næsten købt i hver sin ende af landet så det er de nok ikke, men det er jo ingen garanti.
Jeg synes sagtens man kan beholde den samme hane i et par sæsoner uden der sker noget ved det.
-
Jeg skifter hane hvert efterår - men det er pga., at jeg heller ikke bryder mig om tanken om indavl. Jeg har aldrig læst, det skulle være et problem med samme hane et par sæsoner. Tværtimod ;)
-
Jeg har tænkt meget over det også - især da jeg blev hønsemor sidste efterår.
Jeg tog en beslutning om at købe høns og hane forskellige steder og spørge sælgerene om hvor de havde fået deres høns fra. Så havde jeg forhåbentlig en lille chance for ikke at få nogle som var beslægtede.
Jeg har bl a fået høns fra Fyn og Jylland så jeg prøver at undgå indavl.
Jeg regner med at beholde min hane 1-2 år endnu og så udskifte ham. Desuden har jeg ikke beholdt mine egne hønekyllinger. Dem sælger jeg og så får høner 'udefra'
-
Jeg har lige fået ny hane til denne avlsæson. Han er en god hane, så han får lov at blive her et par år. Jeg har i år fået nyt blod ind via rugeæg igen og skal beholde lidt høner derfra. Så der kan snildt gå flere år før der skal skiftes igen.
Men begynder befrugtningen af dale, æg der ikke klækker osv., så kan det være man skulle skifte hane.
-
Tak for jeres svar ;D
Det var en god ide det med rugeæg, det havde jeg ikke tænkt på.
Ellers er det nok muligt at købe en ny hane til hver sæson hvis min samvittighed ikke kan holde til det :)